Københavns Lufthavn skærper cybersikkerheden efter gårsdagens DDoS-angreb
Københavns Lufthavn vil forstærke nuværende foranstaltninger og iværksætte en række nye tiltag for at imødegå fremtidige DDoS-angreb som det, der i går, onsdag, gjorde lufthavnens hjemmeside utilgængelig for brugere - hjemmesiden er igen blevet tilgængelig.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Læs også: Activision ramt af succesfuld smishing: Hackerne fik adgang til interne systemer
»Der findes en række forskellige tiltag, som kan beskytte et system mod denne slags angreb. Hvilke specifikke tiltag, vi har igangsat yderligere og forstærket brug af, ønsker vi ikke at komme ind på, blandt andet på grund af grupper, som kan have modsatrettede interesser af vores,« skriver it-direktør i Københavns Lufthavn Kenneth Lindegaard i en e-mail til TV 2 Kosmopol.
Læs også: It-nedbrud forsinker tusindvis af flypassagerer i Frankfurt
DDoS-angrebet, der ligeledes påvirkede Roskilde Lufthavns hjemmeside, har ifølge Kenneth Lindegaard ikke haft nogen betydning for hverken lufthavnens drift eller data, fortæller han til Computerworld. Billund Lufthavns hjemmeside var i en periode ligeledes utilgængelig som følge af et lignende angreb.
Det vurderes, at det muligvis er en hackergruppe, der kalder sig for Anonymous Sudan, som står bag angrebet, skriver Computerworld.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.