Københavns Kommune sætter 25.000 virtuelle desktops i bero

Jeg vil også – som det første – udtrykke min respekt for, at Hovedstadens IT-professionelle har udført en Proof-of-Concept og så endda været tro mod de forventninger og krav, der var stillet for processen. Det er et ganske forfriskende input i en tid, hvor de såkaldte PoC’er sættes i værk i et hurtigere og hurtigere tempo og alt for ofte uden de nødvendige rammer og stillingtagen til, hvad de skal bruges til og hvornår de er en succes. Og det kan nok heller ikke overraske synderligt, at man finder ud af, at ”one-size-doesn’t-fit-all”, eller kan det…? Det er vanskeligt at forestille sig, at man kan få en meget enstrenget desktop virtualiseringsløsning til at strække sig henover de mange brugerscenarier, som en kommune af Københavns størrelse uden tvivl ser i øjnene hver dag. Der er ganske enkelt ikke nok forskellige velafprøvede værktøjer i værkstøjskassen. Man bliver nødt til – i takt med at kompleksiteten stiger – at gribe til løsninger, der kan håndtere mere end én måde at gøre tingene på. Og kompleksiteten stiger meget ofte, når man når til at skulle spejle PoC’ens rammer med den virkelighed, som løsningen skal kunne håndtere efterfølgende. Så jeg mener bestemt, at Københavns Kommune kan have en god fornemmelse i maven over den proces, som de har arbejdet sig igennem for at afprøve idéerne bag det at arbejde med en virtuel desktop. Men skal man skalere op til 25.000 brugere – både ift. funktionalitet og ikke mindst ift. økonomi, så bør man kigge på løsninger, der ikke forsøger at putte alle brugerscenarier ned i én enkelt måde at levere en virtualiseret desktop på. Det er muligt at tage et mere holistisk syn på det og levere BÅDE delte virtuelle desktoppe – som vi kender det fra terminalbaserede systemer OG personlige virtuelle desktoppe OG off-line personlige virtuelle desktoppe OG off-line applikationer osv osv. Hver teknologi og ikke mindst hver applikations- og desktopleveringsmekanisme passer bedst i hver deres situation. Og hvis man så kunne få de løsninger til integreret at arbejde sammen – ja så vil ”one-size” måske ”fit-all”. Så længe den ene løsning har tilstrækkeligt med facetter. Og det er nok den så absolut mest gennemgående årsag til, at man meget tit – ja desværre alt for ofte oplever, at de enstrengede produktløsninger er fantastisk gode og ikke mindst hurtige at arbejde med i PoC miljøer – men de kan bare ikke løfte tilstrækkeligt med kompleksitet i applikations- og brugerscenarier. Og den kompleksitet hersker ude på den anden side af PoC’en… Desktop virtualisering er altså ikke bare VDI – og det er det, der udgør den største strategiske forskel i måden de forskellige producenter ser løsningen på. Virtuelle desktoppe er ikke ”bare” en speciel virtuel maskine, som kan håndteres med værktøjer, der i bund og grund udspringer fra servervirtualisering… DNA’et skal meget hellere være at finde bl.a. bruger-, desktop- og applikationshåndtering. Det er en verden Microsoft og Citrix har behersket i over 20 år og noget ganske nyt for VMware – og det kan mærkes; i den virkelige verden.

Fint at kombinere teknologier og det langt bedre at indrømme et fejlskøn end stædigt at fortsætte et projekt som ikke leverer det forventede resultat. Det kan også være en fordel at have prøvet hvor langt man kunne gå og så stoppe der hvor fejlene begynder at opstå. 3000 virtuelle desktops er da også en pæn sjat og der vil helt sikkert være nogle fordele i driften af den pulje maskiner.

Hvis man har en tynd klient, der er koblet op til en tlf, skal denne have drivere med mulighed for at "mappe" devicet (tlf) ind i den virtuelle desktop, hvor programmet jo kører. Dette er bestemt ikke altid muligt, heller ikke for USB-devices.

»I borgerservice har vi et program, som kan oversætte telefonnummeret, når en borger ringer ind, så medarbejderen får borgerens sag op på skærmen. Det virkede ikke rigtigt,« forklarer Bo Jelved.

Det synes jeg lyder interessant, fordi sådan noget burde være trivielt at lave. Når det ikke er trivielt, lyder der til at være et dybere liggende problem end virtuelle desktops. Det kan selvfølgelig også være et banalt driverproblem, men kan der bores lidt mere i, hvad problemet præcis er?

Rart at se at også det offentlige kan tænke langsigtet. Når ting ikke virker, skal man ikke død og pine tvinge det igennem, Well done