Københavns Kommune har brugt 5,3 millioner på app, som har 140 brugere

Appen Minvej, som er udviklet til sindslidende i Københavns Kommune, har kostet 5,3 millioner kroner, og er dermed suverænt den dyreste af kommunens 19 apps. Kun 140 personer bruger den.

Med en pris på 5,3 millioner er Minvej den absolut dyreste af de 19 apps, der er blevet udviklet for Københavns Kommune de sidste fem år.

Minvej skal hjælpe københavnske borgere med psykiske lidelser med at få styr på hverdagen, blandt andet via en form for dagbog. Men man kan langt fra kalde Minvej for en succes. Således har den kun formået at samle 140 brugere, hvoraf kun 27 kommer fra socialpsykiatrien, som app’en ellers var tiltænkt.

Læs også: Det kniber for Københavns Kommune med at indfri fine ord om gevinstrealisering

Det skriver Danmarks Radio, som har fået aktindsigt i kommunens socialforvaltning.

Knud Andersen, der er borgercenterchef i Københavns Kommune, erkender, at tallet er småt.

»Vi må bare erkende, at det har været svært at finde brugere, som var interesserede i at bruge app’en, og som samtidig har det overskud, der er nødvendigt. Derfor er tallet forholdsvis begrænset,« siger Knud Andersen.

Han forklarer videre, at socialforvaltningen årligt er i kontakt med omkring 2.000 voksne borgere med en psykisk sygdom. Men en stor del er altså for syge til at bruge app’en.

Læs også: Verdens første databørs skal skabe it-job i hovedstaden

Med en pris på 5,3 millioner kroner er app’en mere end ni gange så dyr som gennemsnitsprisen for de resterende 18 apps, kommunen har fået udviklet. I gennemsnit koster de øvrige apps hver kommunen 571.000 kroner, i følge DR.

Mia Nyegaard (R), som er medlem af socialudvalget i København Kommune, er ikke begejstret over sammenhængen mellem det store beløb og de få brugere.

»Umiddelbart lyder det som ekstremt få, og det lyder af rigtig mange penge i forhold til, at vi skal sørge for at bruge borgernes penge ordentligt,« siger hun til DR, og fortsætter:

»Jeg er selvfølgelig ikke ekspert i, hvad it-projekter skal koste at udvikle, og det er der forhåbentlig nogle andre, der har screenet for. Men hvis app’en er en slags ‘på en skala fra et til ti’ med smileys, så forstår jeg simpelthen ikke, at det skal koste tre millioner kroner at udvikle den,« siger hun.

Læs også: Analytics-software skal skabe mening ud et virvar af københavnske bydata

Man skal i forvejen modtage hjælp fra Københavns Kommune til sin psykiske lidelse, for at kunne bruge appen, og det, erkender Knud Andersen, er en forhindring i forhold til at få flere brugere. Han åbner op for, at man måske skal udvide til en større målgruppe.

»Vi må overveje, om ikke app’en bør komme alle borgere med en psykisk sygdom til gavn i stedet for kun at være for dem, som får en social indsats,« siger han til DR.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ditlev Petersen

Nu har man "forhåbentlig" høstet besparelsen på forhånd.
Det kan jo være svært på forhånd at vide, om en app er en god ide, selv om nok lige denne gruppe nok er dem, jeg ville vente mindst tilslutning fra. Men jo, det er den samme filosofi med app'er, robotter og kunstig "intelligens" i stedet for mennesker, som man i forvejen kender fra kommunerne.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvor mange timer kunne man have bemandet en telefonlinje for de penge? Formentlig 24/7 i flere år.


Ja, der er direkte tragisk, personale- og sengepladssituationen i psykiatrien taget i betragtning.

Jeg bliver i øvrigt nysgerrig på, hvad der sker med disse meget følsomme data? Hvilke betingelser siger de pågældende borgere "ja" til for at få lov at bruge app-en?

Jeg kunne da frygte, at det indebærer noget med at give tilladelse til, at diverse ansatte, og, i værste fald, forskere og andre, kan kigge med, og til samkøring med andre data.

Anne-Marie Krogsbøll

Ud fra mine arbejdsår i psykiatrien synes jeg, at det kunne ligne en god ide - en hjælp til recovery - til de patienter, der magter at bruge den. Og der ser ud til at ligge et stort forsknings- og udviklingsarbejde bag, uden at jeg i øvrigt kan vurdere prisens rimelighed.

Men jeg kan stadig være bekymret for persondata - kan nogen finde frem til de brugerbetingelser, man skal acceptere?

Og kan medicinalsponsorer mon have været med i projektet?

Bent Jensen

Være en fordel for alle borger i Danmark. og ude i verden.
Hvis app'en er pengene værd, så burde alle vel have adgang til den.
Når nu pengene er brugt.

Hvad skulle forhindre det, udover formodenligt mange tåber og tåbelige beslutninger i København Komurne.

Tænk på børnene, der kunne været opstillet næsten 3 bænke på legepladser for de penge..

Henrik Sørensen

Jeg kan ikke afgøre om app'en er rigtig i forhold til målgruppen. Det må folk med tilstrækkelig indsigt i psykiatrien være bedre til end jeg.

Jeg bifalder til gengæld Bent Jensens idé om at gøre den tilgængelig for alle og oversæt den gerne til flere sprog så folk i andre lande kan anerkende Danmark for innovation på svære områder som fx psykiatrien.

Og tak til kommunen fordi I turde binde an med et svært område og gøre et forsøg med en app ... det vil være dejligt om der over tid kommer flere brugere og skønt hvis den kan være med til at gøre en positiv forskel for dem.

Bliv ved med at turde forsøge. Det er urimeligt at forlange at alt nyt I gør skal blive til en succes - så dygtige er der næppe heller nogle af os andre der er.

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Sørensen:
Du har ret, selve initiativet er godt (jeg har erfaring som behandler i psykiatrien). Og måske kommer der flere brugere hen ad vejen.

Spørgsmålet er så mere, om prisen er rimelig, men det kan jeg ikke vurdere.

Men hvad er mon grunden til, at den er målrettet en eksklusiv "klub" af patienter? Kunne det have at gøre med, at man også har andre formål med den - f.eks. forskning?

Jeg er stadig nysgerrig efter, hvordan det forholder sig med persondata i denne forbindelse, for det er jo ret private data.

Finn Thøgersen

Nu har man "forhåbentlig" høstet besparelsen på forhånd.

Selvfølgelig har man da fyret de varme hænder så snart beslutningen er tager og ansat nogle DJØFere til at "følge projektet"
Når det så ikke går så godt fyrer man selvfølgelig flere varme hænder og ansætter/hyrer pressemedarbejdere og mediekonsulenter til at bortforklare.

Ellers ville det jo ikke være det offentlige DK vil kender (alt for godt)

Per Erik Rønne

Man kunne nævne et andet sted hvor Københavns Kommune frådser.

På Apples AppStore kan man finde applikationen BorgerApp som mange kommuner i landet bruger.

Dog ikke Københavns Kommune, der i stedet har udviklet sin egen app, Borgerservice. Med byens tre tårne ...

Tobias Nordahl

Det er min opfattelse, at man kun kan få adgang til at benytte appen, såfremt man har fået tildelt et login - igennem en workshop/tilsvarende. Dette foregår desuden i et begrænset antal kommuner, hvor man da, kan få adgang. Det er næsten en skam, hvis appen byder på funktioner, som kunne styrke resten af den danske beholdning, som har psykiske eller andre varige mén/udfordringer - hvor det er vigtigt og styrkende, at kunne få et indblik i ens fremgang, samt både op- og nedture, på sin vej til et bedre liv, og for de heldige, måske en dag, en 'helt normal hverdag' uden de samme belastninger.

Tanken om at gøre det open source, er klart at bakke op. Således kunne man også sikre en pænere overhaling af appen, og forhåbentlig en mere aktiv udvikling, såfremt behovet skulle være for dette (alt af dømme, ser screenshot fra Google Play og App Store, ikke ud til, at benytte nyeste designstandarder). Dertil kunne det tænkes at bug-fixes, ville falde markant i pris - uden at kende til den aftalte pris.

Bent Jensen

Ja det ser ud til at det var en, hvad vi normal mener vil være sindssyg. Og vis personen var fuldt af nogen, ville det måske være undgået. Han var flyttet væk fra familien i Tunesien, som have fået ham tilset af læger, når han have anfald. og have ikke kontakt til nogen. Hvis en person, går HELT alene, med svære psykiske problemer, så kan de tanker de får bliver, hvad vi andre vil kalde tåbelige.
Så en behandling, eller kontakt til dette menneske ville sikkert have hindre dette.

Selv om jeg vil kalde de mennesker som er med i IS, på grund af overbevisning og ikke magt og penge, for sindssyge og psykopater.

Men vil mene at mange af de her enelige terrorister, ville være stoppe hvis de var mere inkluderet i samfundet, og de mennesker som kunne finde på at udnytte en sådan, ikke var sparket ned til hvor peber gro, hvad har de gjort os. Men droppe ved den 12-sømilegrænse.

De bliver ikke stoppet af mere overvågning. mere Politi. Men af inklusion, og det er også langt billigere.

Bent Jensen

@Henrik Madsen
"Der kan ikke spares en krone i kommunerne, der ER allerede skåret ind til benet."
Ja for varme hænder, eller for dem som faktisk laver noget.

Men der kunne sikkert spares en masse DJØF, som kun sider og planlægger hvordan tingene kan skrues sammen, så der skal bruges mere i administration.

Som .feks. At begynde at afvise alle sager, så de skal i ankenævn, de får måske ret i 5% til 10% af sagerne, hvilken bruges som begrundelse, da det giver store "besparelse", ved at gøre dette. Selv om de samme 5-10% måske alligevel ville være afvist. Samtidigt kan der bruges penge på jurister for 20.000-50.000 per sag, ud over hvad der bruges i ankenævnet og ved retsager. Selv om de beløb som afvises måske kun er 10.000-30.000 kr. så er der lige pludseligt skabt arbejde for 50-1++ Djøfer, og det har kun kostet lidt på overholdelse af god forvaltningsskik. Samt borgerens retssikkerhed, hvor man skal klage for at få ret. At der måske var billigere bare at udbetale penge, og fyre alle DJØFer tænkes der ikke på.

De samme mennesker som brugte en lille million, på en ubrugelig bænk som brugeren ikke ville have. De sider stadig sammen med alle konsulenter og får en god løn. Så vil mene der er mulighed for besparelser. Her har Københavns kommune jo også vist vejen. De kan sende mange DJØF og alle dem som var inde i sagen om bænken på kursus, også fyre dem for inkompetence.

Så jo der er plads til besparelser.

Til dem der ikke kender sagen, det er denne bænk som har kosten en million. Der var sat 1 million af til en legeplads, men i stedet for at lave en fint legeplads, så skulle penge åbenbart forblive i administration, lige som Dansk udviklingsbistand.
Så de blev brugt på.. ja ingen ting.

http://www.dr.dk/nyheder/penge/video-er-denne-baenk-danmarks-stoerste-sp...

Log ind eller Opret konto for at kommentere