Københavns Kommune brugte 15 millioner kroner på advokater til ét it-udbud

19. april 2012 kl. 13:3711
Det kostede Københavns Kommune 25 millioner kroner at få sendt en opgave om it til borgerbetjening i udbud, hvor 15 millioner gik til ekstern rådgivning. Udbudsreglerne er for komplekse og skal laves om, mener kommunen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I en stor kommune med 550.000 indbyggere kommer en opgave hurtigt op i en størrelse, der går ud over 1,6 millioner kroner, som er grænsen for, hvornår man skal i gang med et fuldt EU-udbud.

Og det er Københavns Kommune rigtig træt af, for det kræver enorme resurser at lave disse udbud og sikre sig, at alle formalia er overholdt.

Da der skulle indkøbes it-systemer til borgerbetjening, brugte kommunen således 25 millioner kroner bare på at få udbuddet på plads. Heraf 15 millioner kroner på eksterne rådgivere. Det skriver KIT-magasinet,, som udgives af foreningen for Kommunale IT-ansvarlige.

De 25 millioner kroner svarer i kommunens regnskab til 359 elever i folkeskolen i et år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samlet har Københavns Kommune 40 ansatte, som udelukkende arbejder med udbud, mens omkring 95 ansatte bruger en del af deres arbejdstid på opgaven.

Og når så et udbud er sendt af sted, kan det føre til nye udgifter, hvis en leverandør klager over fejl i udbuddet, og det må annulleres. Det skete for eksempel for et udbud, som to forskellige advokatfirmaer ellers havde sagt god for, og prisen for at håndtere klagen løb alene i eksterne rådgivere op i 400.000 kroner.

Pengene kan bruges bedre end på udbud, lyder det fra kommunen, som har en række ønsker til, hvordan reglerne kan blive mere håndterlige.

Kontorchef i København Kommunes økonomiforvaltning Lisbeth Kjær Thomsen vil blandt andet gerne have en bagatelgrænse for, hvad man kan klage over, så små, ligegyldige fejl i formalia ikke kan standse hele udbuddet.

Grænsen for, hvornår en opgave skal i udbud, bør også hæves fra de nuværende 1,6 millioner kroner, mener hun, og så skal der være bedre mulighed for dialog med leverandørerne før og under udbuddet, lyder forslagene.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
2. maj 2012 kl. 15:04

Den valgte overskrift på dette indlæg får en advokat til at spidse ører. Men nærmere læsning på side 6 i det i øvrigt glimrende Kit Magasinet nr. 2 2012 afslører hurtigt, at der ikke nævnes advokatudgifter på 15 mio. men derimod blot udgifter til eksterne rådgivere.

Jeg var ikke inde i den konkrete sag, og jeg kender ikke til detaljerne, men det er nærliggende, at en væsentlig del af beløbet er anvendt til teknisk konsulentbistand. Selv med alle udbudsreglernes udfordringer in mente, kan jeg ikke se advokatbistand i en størrelsesorden kr. 15 mio. blive accepteret af Københavns Kommune i den pågældende sag.

H.C. Andersen har åbenbart levet forgæves siden en fjer stadig kan blive til fem høns, selv i et velestimeret medie som Version2.

10
20. april 2012 kl. 12:46

Udbudsreglerne tillader ikke, at man deler projekter op i dele og laver disse individuelt for under 1.6 mio. Så snart man ryger samlet op over grænsen, skal en løsning i udbud.

9
20. april 2012 kl. 12:04

Hvad siger udbudsreglerne om at påbegynde et projekt for feks 1.5 mio med en leverandør man selv vælger, eller in-house til blot at få lavet en prototype af et projekt, for på den måde at kunne skrive udbudsmaterialet med bedre viden end uden en prototype?

Hvad siger reglerne om at dele et projekt op i mange små dele og lave disse dele individuelt for under 1.6 mio?

7
19. april 2012 kl. 22:52

Lyder som om problemet her er dårlig rådgivning fra advokaterne. Der kunne man starte med at sætte ind, før man ændrede lovgivningen.

6
19. april 2012 kl. 16:07

Da der skulle indkøbes it-systemer til borgerbetjening

Ligger hele kernen ikke i at der ikke er tale om indkøb af standard vare i et konkurence preget marked?

Udbudsreglerne har til formål at forhindre det man på engelsk kalder "collusion"(aftalt spil er ikke fuldt dækkende for begrebet) mellem komune og leverendør, noget der i en samarbejdsorienteret aftale om "nyudvikling af produkt" kan værre svært at modbevise.

5
19. april 2012 kl. 16:01

I Artiklen:

"I en stor kommune med 550.000 indbyggere kommer en opgave hurtigt op i en størrelse..."

Hvorfor var det nu lige at vi lavede kommune sammenlægningerne, som jeg husker det var det noget med stordriftsfordele ? Ovenstående udsagn taler imod det eller hvad ?

/henrik

3
19. april 2012 kl. 15:02

Selvfølgelig skal der være en nedre grænse. Men 1,6mio betyder, at hvis du vil have 3 mand til at tømme skraldespande i ét år, så skal sagen i udbud - med alt hvad dertil hører. 25mio ville være mere passende.

Men den der med at kunne ignorere "småting" holder ingen vegne. Det vil være at sælge elastik i metermål og gøre udbudsprocessen endnu mindre overskuelig. Det som er uvigtigt for den ene part kan være kritisk for den anden.

8
20. april 2012 kl. 11:19

"Men den der med at kunne ignorere "småting" holder ingen vegne."

Der er altid lidt plads til vurderinger i denne slags.

I Danmark har man overtaget EU-systemets nidkærhed og detaljefixering. Prøv bare at spørge dem, der er afhængig af at kunne få samme EU-støtte som deres konkurrenter i udlandet. Landbruget feks.

Endeligt har man allerede i flere udbud brugt netop "småting", for at aflyse udbudsrunder eller diskvalificere leverandører.

1
19. april 2012 kl. 14:25

Hvad kom det endelige system til at koste?

Hvor stor del af de 25 millioner er rene udbudsgifter som man ikke alligevel skulle lave, selv hvis man bare have kunnet ringe til første og bedste leverandør?

4
19. april 2012 kl. 15:10

Leverandørene bruger også enorme summer på at opfylde udbudsreglerne som kun kan lægges oveni prisen for selve leverencen.

Udbudsregler eller ej, leverandøren skal bruge noget tid på at vurdere og de kan varetage en opgave i forhold til hvilke resurser de har til rådighed.

Så lige så lidt som med kommunens udgifter er det ikke alle leverandørens udgifterne før kontraktunderskrivelsen der bare kan afskaffes ved at fjerne udbudsreglerne.

Hvis nogen kan give et overslag på det ville det også være interessant.