Københavns idé for fremtidens by: Overvåg alt og alle

Et idékatalog over, hvordan København i fremtiden kan blive en intelligent by, vil lade byen vide, hvor alle er hele tiden. Til gengæld er planen tavs, når det gælder privacy.

Copenhagen Connecting er navnet på et prisvindende projekt under Københavns Kommune, der skal komme med bud på, hvordan hovedstaden bliver intelligent. Visionen skildrer en by, hvor biler, cykler og mennesker kan overvåges konstant via trådløse signaler fra smartphones eller RFID-tags.

Kommunen selv kalder projektet for et idékatalog med større og mindre ideer til, hvordan hovedstaden i fremtiden kan udnytte moderne teknologi til at blive mere intelligent. Der er ikke taget nogen politisk beslutning om at realisere ideerne, understreger Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, der heller ikke vil gå på kompromis med borgernes ret til privatliv. Han mener dog, at ideerne er spændende.

En del af de visioner, som Copenhagen Connecting har fundet frem til, er efter alt at dømme, intelligente. Sensorer i kloakken kan fortælle ansvarlige, hvor byen har rotteproblemer. Konstante luftmålinger kan lade borgere med åndedrætslidelser holde øje med forureningen, mens realtidsovervågning af vandet i havnen sikrer sunde badeture til byboerne.

Men idékataloget er også opskriften på en by, der ved alt om alle og konstant detekterer og registrerer oplysninger om borgernes gøren og laden. Mange af punkterne bygger på en præmis om, at København dækkes af et såkaldt by-netværk. Netværket fungerer som rygsøjlen for muligheden for at udstyre alle biler og cykler med RFID-tags, så transportmidlerne kan spores. Den teknologi kan bruges til alt fra at finde stjålne cykler og til at indføre road-pricing billigt.

Netværket kan også gøre kommunale medarbejdere uafhængige af teleselskabers priser og begrænsninger. Copenhagen Connecting funderer over den frihed netværket vil give de ansatte i kommunen:

»Vi ville være i fuld kontrol. (… ) Det vil fuldstændigt ændre måden, som vi kører byen på,« står der i idébeskrivelsen, der i slutningen af sidste år vandt kommunen den internationale pris World Smart Cities Award for verden bedste plan for indsamling og brug af data.

Ikke et ord om privacy

Der står stort set ingenting om hensyn til privatlivet i idékataloget og i de tilhørende ekspertkommentarer, som projektet har gjort offentlig tilgængeligt på sin hjemmeside. Det undrer Liv Holm Carlsen, der er cand.comm og har skrevet speciale om smarte byer og privatliv.

»Det fylder ikke noget overhovedet. Jeg har læst alt, hvad de har, og det er et emne, som ikke er stillet op, hverken som mulighed eller udfordring. Jeg synes, det er kritisk, når man taler om at videresælge informationer og genere en masse data, at man så overhovedet ikke har nævnt noget om privatliv,« siger hun til Version2.

Med mulighederne som idékataloget beskriver, kan en smartphone trackes gennem byen på baggrund af sit wifi-signal. Alene muligheden for den slags overvågning vil skabe en bevidsthed hos borgerne, der begrænser friheden, mener Liv Holm Carlsen.

»Denne her bevidsthed om overvågning er faktisk også problematisk, idet at bevidstheden kan nedsætte vores forventninger om privatliv, altså en slags ufrivillig accept,« mener hun.

Borgmester: Den personlige frihed er uantastelig

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, understreger, at visionen om en smart by ikke må blive starten på et overvågningssamfund. Og selvom hensynet til privatliv er til at overse i idékataloget fra Copenhagen Connecting, så har det været en central del af de politiske overvejelser omkring eventuelle smart by-tiltag, forsikrer borgmesteren.

»Den personlige frihed er for mig uantastelig,« fastslår Morten Kabell og tilføjer:

»I den politiske behandling er privacy meget på radaren, og det er en ting vi tager meget seriøst. For mig - og for det politiske flertal - er det et grundvilkår, at man har ret til et ikke-overvåget liv.«

Borgmesteren ser ideerne som et skridt mod den intelligente by, der blandt andet kan tilpasse trafiklyset efter antallet af trafikanter.

»Jeg synes, det er rigtig spændende ideer, som jeg har bakket op om. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver en smart by, som bruger teknologien klogt, så vi for eksempel på trafikområdet sørger for at få opfyldt vores mål om en grønnere og mere effektiv by,« siger Morten Kabell til Version2.

Frie hænder til at innovere

At Copenhagen Connecting alligevel kommer med vidtgående ideer for overvågning i byen, betyder dog ikke, at der har været noget i vejen med den opgave, der er blevet stillet, mener borgmesteren.

»Jeg synes ikke opdraget har været forkert. Vi prøver at give de personer, der skal tænke innovation i kommunen, så frie hænder som muligt. Hvis de tænker ud af boksen, så skal vi nok skære til politisk,« forklarer Morten Kabell.

For eksempel mener Morten Kabell ikke, at det er kommunens opgave at installere sensorer, der kan opfange røgen fra ulovlige stoffer, sådan som idékataloget nævner. Til gengæld kan kommunen godt indsamle og sælge data – så længe det ikke er på individplan.

»Generelt har jeg ikke noget problem med at byen stiller den data, vi har, til rådighed for alle - om det er forskere eller journalister, eller om det er folk, der gerne vil åbne et cykelværksted, og som gerne vil vide, at de ikke ligger det et sted, hvor der ikke kommer nogen cykler,« forklarer Morten Kabell.

Privacy kan være innovationsdriver

København er langt fra alene i sine ambitioner om at blive smart. Omkring halvdelen af de danske kommuner har sat initiativer i søen, der skal gøre en almindelig provinsby til en Smart City. Netop derfor har vi brug for en dialog om, hvor smarte de smarte byer må blive, mener Liv Holm Carlsen.

»Der er rigtig mange muligheder, men der er altså også en række udfordringer. Og den debat, der kører nu, kigger faktisk udelukkende på mulighederne og meget lidt på udfordringerne. Det er jo ikke et enten eller-spørgsmål, der siger, at enten skal vi være smarte, eller også skal vi være usmarte og have et privatliv. Man kan godt få begge dele,« siger hun.

Privacy behøver ikke at stå i modsætning til innovationen, mener Liv Holm Carlsen. Under de rette omstændigheder kan det være en innovations-booster.

Dertil er borgmester Morten Kabell enig. Hvis ideerne til den smarte by overtræder grænserne for borgernes privatliv, kan det være skubbet, der folk til at udvikle nye tekniske løsninger.

»Det politiske fokus betyder, at der skal noget innovation til for at sikre nogle løsninger, der ikke overskrider retningslinjerne,« forklarer Morten Kabell.

Som eksempel nævner borgmesteren trafikkameraer, der ikke gemmer billeder, men kun registrerer, at et køretøj kommer forbi. På samme måde mener borgmesteren, at nye teknologiske løsninger - hvad end det er realtids-overvågning af P-pladser i centrum eller bevægelsessensorer til at bekæmpe graffiti – skal respektere hensynet til privatlivet, før de får lov til at højne intelligensen af storbyen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (39)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Krøyer

»Den personlige frihed er for mig uantastelig,« fastslår Morten Kabell og tilføjer:

»I den politiske behandling er privacy meget på radaren, og det er en ting vi tager meget seriøst. For mig - og for det politiske flertal - er det et grundvilkår, at man har ret til et ikke-overvåget liv.«

Det virker ikke rigtig som om Liv Holm Carlsen har set Mortens Kabells kommentarer - eller som om journalisten forholder sig til det.

  • 4
  • 12
Jørgen Elgaard Larsen

Det virker ikke rigtig som om Liv Holm Carlsen har set Mortens Kabells kommentarer - eller som om journalisten forholder sig til det.


Liv Holm Carlsen påpeger, at der intet er nævnt om privatliv i idékataloget. Det er en valid pointe. Alt for ofte ser man, at der udarbejdes projekter, hvor privatliv ikke er tænkt med fra starten. Når projektet så skal udføres, er det for sent/dyrt/besværligt at klistre på, uanset hvor mange politikere, der har utrykt deres gode intentioner undervejs.

Iøvrigt forholder journalisten sig jo netop til Liv Holm Carlsens budskab ved at forelægge det for Morten Kabell og indhente hans kommentarer.

  • 17
  • 0
Poul Pedersen

Det virker ikke rigtig som om Liv Holm Carlsen har set Mortens Kabells kommentarer - eller som om journalisten forholder sig til det.


Ja, det er flot at han forklarer at de tænker ud af boksen, og så er det politikernes ansvar at "tilføje" sikkerheden bagefter. Og hvordan er det nu lige med sikkerhed som en eftertanke man kan tilføje, hvis der er penge i budgettet til det? Det er jo præcist fordi det ikke er tænkt ind fra starten at vi i dag har så elendige vaner omkring sikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Det er jo ikke "bare" at installere antivirus bagefter, folk der tænker sådan har netop intet forstået af hvad der skal til.

  • 17
  • 0
Morten Krøyer

Iøvrigt forholder journalisten sig jo netop til Liv Holm Carlsens budskab ved at forelægge det for Morten Kabell og indhente hans kommentarer.

Ja, jeg savner bare, at journalisten også forholder sig til Morten Kabells klare opmærksomhed på privacy, som på ingen måde giver belæg for at det er "Københavns idé" eller at der overhovedet er tale om en plan, som overskrift og rubrik giver indtryk af.

Jeg synes også det er lidt unfair over for Liv Holm Carlsen, at hun åbenbart ikke har set Kabells udtalelse om, at han er helt klar over, at det er et idékatalog der skal skæres til og at han har fokus på, at der ikke skal gås på kompomis med privatlivet.

Når artiklen starter med, "Morten Kabell, der heller ikke vil gå på kompromis med borgernes ret til privatliv", så forstår jeg ikke hvorfor man senere citerer LHC for

Det fylder ikke noget overhovedet. Jeg har læst alt, hvad de har, og det er et emne, som ikke er stillet op, hverken som mulighed eller udfordring

Jeg synes det er relevant at diskuttere, hvordan vi kan udnytte tekonologien samtidig med at vi beskytter privatlivet, men diskussionen bliver let afsporet, når artiklen får det til at se ud som om total-overvågning er lige om hjørnet.

  • 1
  • 8
Morten Krøyer

Ja, det er flot at han forklarer at de tænker ud af boksen, og så er det politikernes ansvar at "tilføje" sikkerheden bagefter.

Det har jeg altså svært ved at se, er tilfældet. Men jeg tror, det er fordi det bliver fremstilloet som om man er langt længere i planlægningen end tilfældet er.
Som jeg forstår det har nogen fået en tåbelig idé om, at man skal overvåge det hele, og så siger Morten Kabell noget i stil med "Tjoe, oplysningerne kunne være gode at have, men vi skal have designet privatliv ind fra starten, ellers vil vi ikke gøre det"

Nu har vi for en gangs skyld en politiker som sætter privacy i fokus før nogen beslutning bliver taget - lad os det så også rose ham for det.

  • 6
  • 6
Michael Weber

Jeg synes det er ganske interessant at idéerne ikke skal forholde sig til privacy-hensynet, men "blot" beskrive hvad der er teknisk muligt. Teknologi på teknologiens præmisser.

Jeg kan godt forestille mig, et sådanne idékatalog faktisk kan være til fordel for privacy-hensynet, fordi det kan vise, at summen af de forskellige idéer/teknologier giver noget, der ligger tæt på det totale overvågningssamfund. En sum politikerne måske overser, når de indfører den enkelte idé/teknologi.

  • 5
  • 0
Christian Kraft

Udtrykket var: Du må sandeligt gerne have dit eget privatliv bare du deler det med os andre. Og, ja, der var tynde vægge så alting blev spredt uanset hvad man lavede.
Det var lidt en joke men desværre ikke langt fra hvad der kunne blive en virkelighed
På kollegiet blev det brugt til at genere hianden lidt og så var det glemt igen. Men hvis skat og samfundet skal vide alt om mig - så er jeg betydeligt mere bekymret og jeg ser desværre skrækscenarier for hvad dette kan føre til. Fordi hvis min erfaring er at al information som KAN samles VIL blive brugt. Det er den regel som alle tidligere tilfælde viser. Om det så ryger til NSA eller blot Dansk Skat eller den danske stat er for mig ligelgyldigt. Men den vigtigste læring omkring indsamling af personlige data er: Kan det bruges, så VIL det blive brugt. Se også på diskussionen omkring de ulovligt indsamlede data fra lægerne - DAK-E - selv om alle er enige om at det er ulovlige så er der tusinder der gerne vil have adgang - og sikkert en del der allerede HAR adgang

Giv ikke en lillefinger, beklager.

  • 2
  • 0
Jesper Lund

Det virker ikke rigtig som om Liv Holm Carlsen har set Mortens Kabells kommentarer - eller som om journalisten forholder sig til det.

Hvis Morten Kabell mener det, skal han skrotte store dele af den plan som hans embedsmænd har udviklet. Alt hvad der er baseret på at borgeren kan genkendes fra punkt til punkt er overvågning. Se forslagene her
https://docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0Ar_vywuEVkbpdDJhQmwyaHBXanJ...

  • 2
  • 0
Jesper Lund
  • 9
  • 0
Jens Dalsgaard Nielsen

dokumentet der er linket til er spændende/uhyggelig læsning.
Fælles for det hele er registrering, registrering,... også ikke anonymt.

et par eksempler ud af mange...

"Støtte til opklaring af forbrydelser (mønstre i adfærd, asset tracking, åbne registrer for politi, o.l.)
Støtte til opklaring af bortkomne personer (hvor er de sidst registreret, med hvem, hvor var de op til forsvinden (værtshus) o.l.)."

Monitorering af faciliteter hos virksomheder, der tilbereder fødevarer til brug af Fødevarestyrelsen og evt. realtidsinfo til borgere (køle- og fryseskabe, luftfugtighed, luftkvalitet (forskellige gasser), rumtemperatur, o.l.).

og hvad med den her :-)

Brug åben data om byen, bl.a. fra sensorer og anonymiseret flow data, og vis det eksempelvis ude i byrummet, til brug ved både gamification, kunst og muligheder for crowdsourcing. Det kan både være augumented reality til brug for kunst eller information til turister via smart phones, eller visualisering af problemer i byen (fx affald) for at gøre opmærksom på problemet og finde frem til løsning ved at crowdsource løsningsopgaven. Det kan også være gamification af løsningsopgaver, fx "Red København fra skraldet".

er dette sandt(billigere og lige så godt/bedre)
Corrosion and vibration sensors provide data on the state of bridges and buildings limiting the need for physical monitoring, and enabling a higher degree of knowledge about the structural condition which is hard to monitor, making it safer and cheaper to maintain the bridges and buildings.

Som Peter Schrøder sagde - det er f.... uhyggeligt du .

  • 3
  • 0
Mikkel Karlsen

Rigtig meget (hvis ikke alt) innovation bygger på udnyttelse af viden. Så på den måde er det jo netop en kæmpe mulighed for at skabe nogle innovative løsninger, da man vil være i stand til ikke bare at bygge sine argumenter på gæt og mavefornemmelser, men på fakta. Hvis man fx ville være i stand til at overvåge brugen af kritiske infrastrukturer (energi, vand, varme) mere præcist og i real-tid, så kunne man forestille sig at der kunne spares store summer. Disse kunne så kanaliseres over i sygehusvæsenet, plejehjemmene eller hvor vi nu synes de er bedst brugt.

Når det så er sagt, så synes jeg det er en forkert måde at være innovativ på. Personligt vil jeg da gerne have privatliv, men jeg synes debatten om privatliv er for unuanceret. Måske er det bare mig der er naiv, men der er altså nogle områder af mit liv jeg er 100 % villig til at give det offentlige eller en privat virksomhed adgang til, hvis det kan betyde miljøforbedringer, store besparelser og måske endda skabelsen af flere relevante job.

  • 1
  • 5
Jens Dalsgaard Nielsen

Personligt vil jeg da gerne have privatliv, men jeg synes debatten om privatliv er for unuanceret. Måske er det bare mig der er naiv, men der er altså nogle områder af mit liv jeg er 100 % villig til at give det offentlige eller en privat virksomhed adgang til, hvis det kan betyde miljøforbedringer, store besparelser og måske endda skabelsen af flere relevante job.

Kan du give et par eksempler hvad du gerne vil udlevere 100% af dit privatliv ?
Hvilken information om dit privatliv mener du feks der kan skabe jobs ?
indenfor enten private eller offentlige sektor.

For mit vedkommende mener jeg det er helt privat (ikke fyldestgørende liste)
1) hvor jeg færdes
2) hvad jeg besøger af sider på nettet
3) hvem jeg snakker i telefon/chatter/...med
4) hvad jeg køber af varer og hvor
5) hvad jeg spiser og drikker
6) osv

Derfor er jeg bla imod det store kagemonster(cookies mm) der gør at jeg er varen på nettet når jeg tror jeg er ude at lede efter varen på nettet

Hvis nogen keder sig så tag og få fat i den gamle indspilning af Fahrenheit 451. Den kan måske mane lidt til eftertanke :-)

god weekend

  • 7
  • 0
Jesper Lund

Måske er det bare mig der er naiv, men der er altså nogle områder af mit liv jeg er 100 % villig til at give det offentlige eller en privat virksomhed adgang til, hvis det kan betyde miljøforbedringer, store besparelser og måske endda skabelsen af flere relevante job.

Falsk dilemma. Du kan sagtens realisere disse mål uden at indsamle oplysninger der kan henføres til den enkelte borger. Men det kræver at privatliv er tænkt ind i systemet fra starten af, og det gør vi desværre ikke i Danmark. Tag f.eks. rejsekortet som eksempel.

Hvis det til trafikplanlægning er nyttigt at vide hvor mange der er med buslinje 9A på forskellige tidspunkter, kræver det blot at man tæller personer, altså indsamling af anonyme data. Det er ikke nødvendigt at vide hvem der er med linje 9A, som rejsekortselskabet synes at de skal.

  • 6
  • 0
Michael Weber

Falsk dilemma. Du kan sagtens realisere disse mål uden at indsamle oplysninger der kan henføres til den enkelte borger. Men det kræver at privatliv er tænkt ind i systemet fra starten af, og det gør vi desværre ikke i Danmark. Tag f.eks. rejsekortet som eksempel.

Lige såvel som man har retten til privatliv, skal man naturligvis også have retten til at opgive den helt eller delvis, hvis man selv finder formålet er iorden. Privatlivet skal bare være opt-out i.f.t. en konkret løsning med et konkret formål.

  • 1
  • 2
Jesper Lund

Lige såvel som man har retten til privatliv, skal man naturligvis også have retten til at opgive den helt eller delvis, hvis man selv finder formålet er iorden. Privatlivet skal bare være opt-out i.f.t. en konkret løsning med et konkret formål.

Be my guest.. Men der er ingen dansk løsning hvor privatliv reelt er opt-out. Det vil jo forudsætte at der er privatliv i default løsningen, og sådan gør vi ikke her i landet.

Når klippekortet forsvinder, bliver det ualmindeligt besværligt og ualmindeligt dyrt at benytte offentlige transportmidler uden at blive overvåget. Tænk sig at man skulle opleve det: Facebook's betalingsmodel anvendt på offentlig transport..
http://www.version2.dk/artikel/kritik-rejsekort-handlingsplan-er-sminke-...

  • 2
  • 0
Michael Weber

Kom gerne med eksempel, hvis du mener at jeg tager fejl.

Jeg kan ikke komme med nogen eksempler, da jeg ikke kender privacy-reglerne for alle danske it-løsninger. Så det er bevist at jeg ikke kender alle danske it-løsninger. Jeg ved så ikke rigtig, hvad den pointe skal gøre godt for. Anyway...

Hvis vi vender tilbage til diskussionen om fremtidens it-løsninger, som idékataloget jo er et udtryk for, så er jeg ikke sikker på at anonymiseret data kan stå alene som værn om privatlivet. Efterhånden som der bliver indsamlet anonymiseret data fra alle mulige forskellige kilder og disse data er en salgsvare, kan jeg ikke se, det skulle være særligt svært at begynde at finde mønstre på tværs af de anonymserede data, der kan identificere/skelne forskellige individer fra hinanden på tværs af datasættene. Det sidste skridt med at tilknytte et navn til et individ kan så f.eks. opnås ved at købe adgang til videoovervågning, ansigsgenkendelse og facebooks data.

Anonymiseret data kan - i sig selv - godt gå hen og blive en løsning, der svare til at tisse i bukserne for at få varmen.

  • 1
  • 0
Jens Dalsgaard Nielsen

Anonymiserede data er som du korrekt siger nok ikke anonyme ret lang tid.

Sagt lidt bredt på lokalsprog: hvad f.... rager det kommunen hvor jeg er, og hvorfor er det lige de vil og tror at de skal lave forretning på det ?

Har man taget de første skridt ud af planken er det nærmest umuligt at komme retur, så JEG mener at vi skal tage anonymitet seriøst. Og prøv lige at kigge deres idekatalog igennem - det er lidt rystende.

  • 0
  • 0
Allan S. Hansen

Problemstillingen med annonymiseret data er at for at data i dette omfang er brugbare og ikke mindst rentabelt, så kan det ikke blot være en samling individuelle, selvstående, statistikker omkring en aggregeret "grå masse" (anonym).

"Hvor mange enheder har kørt gennem lyskryds X"
"Hvor mange enheder har besøgt bygning Y".
etc.

Men det skal være henførte til mange andre statistikker for at kunne danne mønstre og modeller.

"Hvor mange har kørt gennem lyskryds X og har også besøgt bygning Y"

Og dette betyder at selvom vi anonymiserer dataene så vil datapunkter på tværs stadig være relaterede via nøgler, fordi ellers så skaber de blot en stor samling individuelle statistikker, som næppe giver ret meget værdi.

Og så er det "blot" (okay vil måske tage lidt indsats) at 'reverse engineer' de mønstre og så er nøglerne henførbare til faktiske enheder.

Og derved er anonymiseringen forsvundet, og så kan man lige så godt skippe det "anonyme" aspekt for at spare penge, tid og udvikling og wupti....overvågningen er total og kan nemt misbruges af både dem med lovlig adgang og dem som skaffer sig adgang ulovligt.

Tænk blot hvor hurtigt Se og Hør kan få deres fotografer på stedet, hvis de ikke behøver vente på kreditkort oplysninger ryger gennem betalingsflow.

Jeg har meget svært ved at se hvordan privacy kan forliges med en tanke om masseovervågning. Og når det er tilfældet, så vil jeg hellere være på den sikker side og sige nej tak til overvågning, og ja til personlig frihed.
Også selvom det betyder jeg måske skal sidde 10 minutter ekstra fast i en rød bølge af lyskryds.

  • 3
  • 0
Morten Krøyer

Morten Kabell mod DJØFerne i hans forvaltning, konsulentfirmaerne og hele #bigdata misbrugsindustrien? Jeg ved godt hvem jeg sætter mine penge på her..

Jeg kan godt følge din bekymring og i mange andre tilfælde ville jeg være enig, jeg synes bare der er en række faktorer der gør, at jeg ikke er så bekymret lige netop i dette tilfælde.

Først og fremmest at Morten Kabell er så klar i spyttet, samtidig med, at han kommer fra Ehl - partiet hvis retsordfører i folketinget ikke har bestilt andet den sidste uge, end at tale imod overvågning og for retten til privatliv.
Desuden er det København hvor Ehl står til at være tæt på at blive det største parti og generelt har stor indflydelse, samtidig med at SF og S er markant mindre højredrejet end de er i folketinget.

Det er også kommunal-politik, hvor politikerne er meget mere inde over detaljer, end de er i landspolitik

Sidst men ikke mindst, så er det ikke en plan der er i gang med at blive vedtaget, men en arbejdsgruppe der har produceret nogle ideer - jeg tror der bliver udviklet ret mange af sådan nogle ideer i kommunalt regi, som ikke har nogen gang på jord, og aldrig bliver til noget.

  • 1
  • 2
Kevin Johansen

Det er vigtigt, synes jeg, i denne diskussion at understrege, at den danske persondatalov er ligeglad med annonymiseringer. Loven omhandler personhenførbarhed.

At annonymisere data frigør ikke data fra loven. Så længe du ved opslag i anden eller tredjeparts data (f.eks. IP addresse (som er en personhenførbar oplysning) korreleret med kundedatabase) kan formodes at afsløre identiteten, så falder data ind under loven.

Så vidt jeg ved kan man IKKE beskytte mod "inference" attacks, så med andre ord, annonymisering (som det forståes i folkemunde) er ikke en mulighed.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Men det skal være henførte til mange andre statistikker for at kunne danne mønstre og modeller.

"Hvor mange har kørt gennem lyskryds X og har også besøgt bygning Y"

Og dette betyder at selvom vi anonymiserer dataene så vil datapunkter på tværs stadig være relaterede via nøgler, fordi ellers så skaber de blot en stor samling individuelle statistikker, som næppe giver ret meget værdi.

Og så er det "blot" (okay vil måske tage lidt indsats) at 'reverse engineer' de mønstre og så er nøglerne henførbare til faktiske enheder.

Og derved er anonymiseringen forsvundet, og så kan man lige så godt skippe det "anonyme" aspekt for at spare penge, tid og udvikling og wupti....overvågningen er total og kan nemt misbruges af både dem med lovlig adgang og dem som skaffer sig adgang ulovligt.

Spot on! Hvis du kan genkendes fra A til B, er det ikke længere anonymt.

Og her har vi en del af problemet i forhold til Morten Kabell. I et læserbrev i Information (midt i 2. spalte)
https://twitter.com/SorenHave/status/556418544238600193/photo/1
mener han, at oplysninger, der kan bruges til at genkende dig fra A til B (MAC på smartphone), kan krypteres så de ikke kan henføres til en bestemt person.

Det er bigdata industriens tekniske sludder for at vi er "anonyme", selvom der kan laves al den profilering og overvågning af os, som bigdata industrien ønsker. Morten Kabells formulering stammer sikkert fra hans tekniske forvaltning.

Derfor er det vigtigt at holde fast i et ultimativt krav om, at to målinger der direkte eller indirekte vedrører en person (eller en persons device) ikke teknisk må kunne sammenkædes. Uden dette krav er det ren 1984.

  • 2
  • 0
Jesper Lund

At annonymisere data frigør ikke data fra loven. Så længe du ved opslag i anden eller tredjeparts data (f.eks. IP addresse (som er en personhenførbar oplysning) korreleret med kundedatabase) kan formodes at afsløre identiteten, så falder data ind under loven.

Så store er kravene til anonymisering (desværre) ikke
http://www.out-law.com/en/articles/2014/january/new-data-protection-hand...

Groft sagt er kravene i dag, at den som laver anonymiseringen ikke må kunne genskabe personidentiteter. At andre (måske mere snedige/kreative personer) kan foretage en re-identifikation, eventuelt med hjælp fra andre datakilder, udelukker ikke at data kan være "anonyme" i persondatalovens forstand.

En sidebemærkning fordi du nævner dynamiske IP adresser: Det antages p.t. at en IP adresse er personhenførbar, selv om personforbindelsen kun kan findes ved opslag i tredjemands database (internetudbyderens), men en tysk domstol har lige bedt EU-domstolen tage stilling til dette, så det er ikke 110% oplagt at data er persondata, hvis personforbindelsen kun kan bestemmes med hjælp fra 3. mand
http://www.husovec.eu/2014/10/cjeu-is-asked-do-dynamic-ip-addresses.html

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Ad IP-adresse:
Her citerer jeg løst Datatilsynet der har behandlet emnet (evt. truffet en afgørelse).

I know, og Datatilsynets afgørelse er baseret på udtalelser fra Artikel 29 arbejdsgruppen (så vidt jeg husker). Dem kender den tyske domstol selvfølgelig også, men de sendte altså spørgsmålet til EU-domstolen.

Mht. anonymisering, så gør jeg opmærksom på at Persondataloven IKKE omhandler anonymisering, men personhenførbare data. Anonymisering er så vidt jeg husker slet ikke nævnt i dansk lovgivning.

Når du anonymiserer er det ikke længere persondata, så hvad der skal gøres, for at det ikke længere er persondata, vil nok fald ind under persondataloven.

  • 0
  • 0
Michael Weber

Og her har vi en del af problemet i forhold til Morten Kabell. I et læserbrev i Information (midt i 2. spalte)
https://twitter.com/SorenHave/status/556418544238600193/photo/1
mener han, at oplysninger, der kan bruges til at genkende dig fra A til B (MAC på smartphone), kan krypteres så de ikke kan henføres til en bestemt person.

Det er bigdata industriens tekniske sludder for at vi er "anonyme", selvom der kan laves al den profilering og overvågning af os, som bigdata industrien ønsker. Morten Kabells formulering stammer sikkert fra hans tekniske forvaltning.

Og han og hans tekniske forvaltning har sikkert læst s. 42-45 i bogen med titlen:
Handbook on European data protection law
udgiver: European Union Agency for Fundamental Rights, 2013
Council of Europe, 2013
http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/dataprotection/TPD_documents/H...

På s. 42 kan man læse:

Data relate to persons also if the content of the information indirectly revealsdata about a person. In some cases, where there is a close link between an object or an event – e.g. a mobile phone, a car, an accident – on the one hand, and a person – e.g. as its owner, user, victim – on the other, information about an object or about an event ought also to be considered personal data.

Og på s. 45 kan man læse:

Personal information contains identifiers, such as a name, date of birth, sex and address. When personal information is pseudonymised, the identifiers arem replaced by one pseudonym. Pseudonymisation is achieved by encryption of the identifiers in personal data.

Jeg mener ikke, man kan bebrejde en offentlig myndighed at følge EU guidelines. Tværtimod.

  • 1
  • 0
Michael Weber

Øh? Morten Kabell siger at han ikke vil have overvågning, og så skal hans forvaltning ikke presse persondataloven til det yderste som Facebook og bigdata industrien gør.

Han siger nemlig lige præcist at han ikke vil have overvågning.
Og du linker til materiale, der viser han overholder gældende EU lovgivning.

Så det er da ikke så ringe endda.

Man kan så diskutere om gældende EU-lovgivning er fyldestgørende.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Han siger nemlig lige præcist at han ikke vil have overvågning.
Og du linker til materiale, der viser han overholder gældende EU lovgivning.

Så det er da ikke så ringe endda.

Man kan så diskutere om gældende EU-lovgivning er fyldestgørende

Så du har samme forventninger til Morten Kabell og Københavns Kommune som til Facebook og Google?

Når vi har lovgivning som tillader (kommerciel) masseovervågning, er det ikke tilstrækkeligt at Morten Kabell og hans forvaltning vil overholde gældende lovgivning, idet Morten Kabell ligefrem lover os at han ikke ønsker overvågning.

  • 2
  • 0
Michael Weber

Så du har samme forventninger til Morten Kabell og Københavns Kommune som til Facebook og Google?

Jeg forventer de alle overholder gældende lovgivning.

Når vi har lovgivning som tillader (kommerciel) masseovervågning, er det ikke tilstrækkeligt at Morten Kabell og hans forvaltning vil overholde gældende lovgivning, idet Morten Kabell ligefrem lover os at han ikke ønsker overvågning.

Morten Kabell og hans forvaltning har ingen indflydelse på udformingen af gældende lovgivning. Det har Folketinget. Og skulle en kommunal forvaltning love mere end der er belæg for i gældende lovgivning, bliver det til et spørgsmål mellem vælgerne og lokalpolitikerne ved næste kommunalvalg.

  • 0
  • 1
Michael Weber

Hvis Morten Kabell (og hans forvaltning) alene vil love os at gældende lovgivning bliver overholdt, kan han ikke love os at vi ikke bliver overvåget.

Hvis?
Du har linket til materiale, der understøtter at lovgivningen overholdes.
Problemet er så at lovgivningen i sin nuværende form ikke kan garanterer et værn mod overvågning. Så selvfølgelig kan han ikke garantere at borgerne ikke bliver overvåget.

For mig at se er Morten Kabells problem, at intentionen bag idéerne i kataloget tilsyneladende baserer sig på idéen om et Big Mother samfund uden at forholde sig til grænsen mellem et Big Mother og Big Brother samfund eller for den sags skyld, at et Big Mother samfund også indebærer overvågning, omend med en nogen anden intention end et Big Brother samfund.

Når man så kigger på idéerne i kataloget og hvor løst de er beskrevet, kunne man få tanken at en af idéerne med kataloget er, at få folketingspolitikerne på banen. For det er jo tilsyneladende ikke kun Københavns Kommune der arbejder på at blive "den intelligente by".

  • 0
  • 2
Kevin Johansen

Når du anonymiserer er det ikke længere persondata, så hvad der skal gøres, for at det ikke længere er persondata, vil nok fald ind under persondataloven.

Det er ikke korrekt. I jura er der stor forskel på anonym (dvs. ingen direkte relation til en person) og personhenførbarhed (mulighed for at udlede identitet).
Et primitivt eksempel:
Du er den eneste muslim i miles omkreds og dette er kendt af alle. Hvis du eksponeres som "Menneske, muslim" og intet andet er du jo anonym. Men du er bestemt ikke u-identificérbar. Og det er i forhold til sidstnævnte at persondataloven opererer.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere