Københavns bycykler ude af drift efter hackerangreb

Illustration: Bycyklen
Alle databaser er slettet hos selskabet der står for driften af de københavnske bycykler. Det har betydet, at næsten ingen cykler har været i funktion over weekenden, og nu leder virksomheden efter cyklerne, så de kan blive opdateret

Opdateret 9. maj

Weekendens solskinsvejr har formentlig givet mange turister lyst til en cykeltur i København.

Men både lørdag og søndag har de fleste elektriske bycykler været ude af funktion, fordi virksomheden bag blev udsat for et omfattende hacker-angreb natten mellem fredag og lørdag.

»Alle vores databaser blev slettet, og systemet har derfor hele lørdagen været ude af drift på nær en kortvarig periode midt på eftermiddagen,« skriver Bycyklen på Facebook.

Motivet til angrebet er også ukendt indtil videre.

»Måden angrebet er udført på peger kraftigt i retning af en med indgående kendskab til systemet. Vi ligger ikke inde med brugernes kreditkortoplysninger el. lign., og det ser ikke ud, som om der er stjålet data, så man må jo overveje, hvem der kunne have andre motiver til at gennemføre sådan et angreb, der jo ikke just er en triviel opgave,« skriver en medarbejder fra Bycyklen på Facebook.

Læs også: Interaktiv grafik: Sådan virker tablet-bycyklen

Alle cykler skal opdateres manuelt

Virksomheden genvandt adgangen til sine servere i løbet af lørdagen og fik kørt en backup. Men alle cykler skal opdateres manuelt for at fungere, og det er ikke helt let, når der er tale om mange cykler, der er spredt ud over hele København.

Det har fået Bycyklen til at efterlyse tip om, hvor deres cykler fysisk befinder sig i København.

I forbindelse med hackingen af Bycyklen har vi brug for din hjælp til at finde Bycykler, der ikke står i en Bycykelstation.

»Hvis du ser en (låst eller ulåst), vil vi blive superglade for et tip! Send placering, gerne med foto og cyklens ID, der kan ses på siden af forlygten,« skriver Bycyklen på Facebook.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Opdatering: Af en tidligere version af artiklen fremgik det at Bycyklen tidligere har været hacket, så vejviserfunktionen blev omdirigeret. Det er dog ikke rigtigt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Zedeler

Er det ikke et særligt scenarie, man skal sikre sig imod, når man udvikler software til dimser, der bevæger sig rundt ude i virkeligheden?

Er der virkelig intet nødsystem, de kan bruge til at finde cyklerne med?

  • 3
  • 0
Ditlev Petersen

Hvis nu de onde gerningsmænd har sendt en opdatering ud til alle cykler, der fik dem til at gå af nettet og slukke for alle sendere? Jeg gætter bare. Man kunne (burde?) jo have en isoleret og uafhængig GPS-tracker. Men så kunne hackerne måske aflade cyklen, så også de stod af?

  • 2
  • 0
Kristian Klausen

Hvis nu de onde gerningsmænd har sendt en opdatering ud til alle cykler, der fik dem til at gå af nettet og slukke for alle sendere?


Det viser jo så bare en mangel på sikkerhed og en manglende risikostyring. En angriber burde ikke "bare" kunne sende en opdatering ud der kan bricke alt "hardwaren" og når konsekvenserne og omkostningerne er så store, så burde alle opdateringer nærmest signeres manuelt. Desværre, kan man lidt frygte at det er automatiset uden tanke på sikkerhed.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize