København vil bruge 100 millioner kroner på nyt system til opgavestyring

14. september 2018 kl. 05:1213
København vil bruge 100 millioner kroner på nyt system til opgavestyring
Illustration: IndustryAndTravel/Bigstock.
Københavns Kommune poster millioner i opgavestyring. Det skal bringe kommunen på omgangshøjde med den fælles rammearkitektur.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Socialforvaltningen i Københavns Kommune er klar til at poste 100 millioner kroner i et nyt system til opgavestyring.

Det fremgår af et verserende udbud.

Ud over at den nuværende kontrakt på et otte år gammelt system fra DXC udløber og derfor skal i udbud, er det blandt andet ideen, at et nyt system skal bringe forvaltningen i overensstemmelse med principperne i Den Fælleskommunale Rammearkitektur og de såkaldte støttesystemer.

Støttesystemerne (STS)

Består af otte selvstændige, men integrerede it-løsninger, der skal sikre, at kommunernes fagsystemer kan fungere sammen og få adgang til relevante data.

STS er baseret på principperne i Den Fælleskommunale Rammearkitektur og udgør en central del af det fælles it-landskab for kommuner og ATP/Udbetaling Danmark.

Støttesystemerne består af

  • Adgangsstyring
  • Beskedfordeler
  • Klassifikation
  • Organisation
  • Sags- og Dokumentindeks
  • Ydelsesindeks

STS, der udvikles af KMD, er en fælleskommunal it-infrastruktur, der bidrager til en åbning af det kommunale marked for flere it-leverandører og dermed fremmer bedre, billigere og sammenhængende it-løsninger til kommunerne.

Når STS er succesfuldt implementeret til monopolbruddet, skal de benyttes bredt til andre fælleskommunale og kommunale it-løsninger.

Kilde: Kombit

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi i kommunerne står overfor at skulle udskifte en lang række systemer. Der er kommet et helt nyt grundlag for den kommunale rammearkitektur, som vores gamle system naturligvis ikke lever op til. Men det skal det nye selvfølgelig,« siger Ina Corydon, der er digitaliseringschef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Tilpasningen til den nye rammearkitektur går blandt andet ud på at definere arbejdsgange og opgaver på en bestemt måde i it-systemet, så data kan deles på tværs af systemer.

»Når vi begynder at stykke løsninger sammen, så er vi med den nye rammearkitektur enige om, hvordan en sag eller ydelse for eksempel skal se ud. De skal ikke sættes op på en masse forskellige måder i de enkelte fagsystemer. Hvis vi skal til at dele data om ydelser, så skal det ske på den samme måde alle steder, så vi kan genbruge data,« siger Ina Corydon.

Mobil løsning

De 100 millioner kroner skal også bruges til at gøre den digitale del af Socialforvaltningen mobil.

I dag har medarbejderne ikke mulighed for at tage systemet med sig rundt, men det skal der laves om på.

»Vi har rigtig mange medarbejdere i vores forvaltning, som er udegående. Det er for eksempel gadeplansmedarbejdere eller vores hjemløseenhed, og det er vigtigt, at de kan tage løsningen med rundt, når de skal rundt og møde borgere,« siger Ina Corydon.

»Så en webbaseret, mobil løsning er afgørende.«

Uklarhed om gevinster

Ina Corydon og Københavns Kommune har ikke valgt leverandør endnu, og det er på nuværende tidspunkt heller ikke klart, hvilke gevinster Socialforvaltningen kan høste på det nye projekt.

»Vi er ikke endeligt afklarede om gevinsterne endnu. Vi sidder og arbejder med det i øjeblikket, så jeg kan ikke give dig et tal,« siger Ina Corydon. Ifølge hende kan man første sige noget endeligt om gevinsterne i denne type it-system, når man har købt og implementeret det.

»Selvfølgelig kommer vi til at kigge på gevinster, når vi laver sådan et udbud her. Og for at gøre det ordentligt skal vi være helt skarpe på, hvad det er for nogle arbejdsgange, vi kommer til at ændre. Så når vi står med en fuldt implementeret løsning, kan vi holde før og nu-billederne op mod hinanden.«

Frist for at afgive bud eller søge om deltagelse på udbudet er primo oktober.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
17. september 2018 kl. 12:58

"I dag har medarbejderne ikke mulighed for at tage systemet med sig rundt, men det skal der laves om på."

Hvorfor skal medarbejder slæbe rundt på rackskabe, var det ikke langt nemmere bare at kunne tilgå systemet udefra ?

12
15. september 2018 kl. 08:32

Tak for svar, Jesper S. Møller:

"Gevinst" regnes jo økonomisk:

Det er måske det, der er gået galt i min forståelse af udtalelserne - jeg læste "gevinster" i udtalelsen mere bredt - forbedrede arbejdsgange og den slags. Sikkert fordi det for mig er det væsentligste ved at indføre nye systemer, at man kan gøre et bedre stykke arbejde. Og med de briller på lød det underligt "Nu må vi se"-agtigt. For udgangspunktet burde vel være, at "vi vil gerne have et bedre system på disse punkter, så det er det, kontrakten/udbuddet bygges omkring at opnå".

Men hvis gevinster skal forstås rent økonomisk, så giver udtalelsen lidt mere mening - det er bare sjældendt, at man ligefrem åbent siger, at "Det kan vi ikke sige noget om".

Men forhåbentligt er økonomisk gevinst ikke eneste succesparameter. Og jeg synes stadig, at det måske kunne konkretiseres lidt mere: " Vi håber/forventer at opnå en besparelse på XX millioner."

Det må vel trods alt være en opgørelse over forventede fordele/besparelser ift. forventede bagdele/udgifter, rimeligt realistisk skønnet, som i sidste ende skal lægge grunden for en god beslutning. Hverken ønsketænkning og dertil hørende bullshit bingo, eller laizze faire i form af at opgive overhovedet at komme med realistiske skøn, er et godt udgangspunkt for gode beslutninger.

11
14. september 2018 kl. 21:17

Ku' vi liiiiige være lidt seriøse hér, og måske lige prøve et reality tjek?

Tak! Præcis min tanke, da jeg læste kommentaren lige over din. Min kone er socialrådgiver i Odense kommune. Lovgrundlaget i hendes område er voldsomt kompleks, og det kræver et solidt fagligt system, der kan understøtte deres arbejde med aftaler, journalisering, indhentelse af dokumentation fra mange 3. parter, automatisk brevudsendelse til borgere, etc... Og de løber stærkt derinde med mange sager hver, så systemerne skal spille max hele tiden. Ellers går det ud over lovpligtig rettidighed.

Jeg har fået respekt for, hvad den slags indebærer.

10
14. september 2018 kl. 20:18

Det skurrer stadig i mine ører - men måske skal man ikke tage det alt for bogstaveligt.

"Gevinst" regnes jo økonomisk: De kan vel næppe beregnes nøjagtigt inden de har set tilbuddene, det ville da være useriøst. Jeg kan f.eks. komme i tanker om minimum én større region i hovedstadsområdet, der forregnede sig voldsomt omkring den forventede gevinst på EPJ, længe inden udbuddet var i gang. Jeg kan på den baggrund godt forstå at kommunen ikke melder et eller andet ufunderet estimat ud.

I dette tilfælde er det jo også et spørgsmål om at have at system klar til at tage over fra det gamle, som ikke kan forlænges. Måske er en forventet gevinst på 0,- acceptabel, bare der er et system klar til de hundredevis af sagsbehandlere og andre brugere.

9
14. september 2018 kl. 18:23

Ja, jeg har måske hæftet mig for meget ved følgende:"Ifølge hende kan man første sige noget endeligt om gevinsterne i denne type it-system, når man har købt og implementeret det. »Selvfølgelig kommer vi til at kigge på gevinster, når vi laver sådan et udbud her. Og for at gøre det ordentligt skal vi være helt skarpe på, hvad det er for nogle arbejdsgange, vi kommer til at ændre. Så når vi står med en fuldt implementeret løsning, kan vi holde før og nu-billederne op mod hinanden.« "

Det skurrer stadig i mine ører - men måske skal man ikke tage det alt for bogstaveligt.

8
14. september 2018 kl. 17:57

Men undrer du dig slet ikke over, at man tilsyneladende ikke har noget bud på, hvilke forbedringer det vil medføre?

Det har de da? I citatform citater:

  1. at "gøre den digitale del af Socialforvaltningen mobil"
  2. at dele data på tværs af fagsystemer, så "de skal ikke sættes op på en masse forskellige måder i de enkelte fagsystemer." Se https://www.kk.dk/borgerensplan (udsatte børn og unge bliver jo f.eks. også voksne på et tidspunkt, selvom det er forskellige paragraffer)
  3. at "bringe forvaltningen i overensstemmelse med principperne i Den Fælleskommunale Rammearkitektur og de såkaldte støttesystemer."

Hvad de ikke har er en kroner og øre opgørelse af "gevinsten" (altså antal sparede kroner), fordi den jo kommer an på anskaffelses- og driftsprisen, og hvorvidt et eventuelt standardsystem medfører forbedringer eller forværringer i arbejdsgange. Det kan godt være svært at sige noget om, inden man har set de løsningsforslag, der kommer ind. Det er jo ikke et område, der ligefrem bugner med standardiserede løsninger.

7
14. september 2018 kl. 17:27

Som jeg skriver, kan det godt være, at det er en god løsning. Men undrer du dig slet ikke over, at man tilsyneladende ikke har noget bud på, hvilke forbedringer det vil medføre? Det kan være, at det mest er et spørgsmål om ikke at have lyst til at fortælle journalisten noget - men så kommer det altså til at lyde som om, man prøver sig frem - "så ser vi, hvad der sker"?

En ting er, at det kan være svært at forudse, præcist hvor man ender - men slet ikke at turde sætte nogen visioner om et bedre system op - det synes jeg alligevel er lidt slapt. Især når der er beløb i den størrelsesorden involveret.

6
14. september 2018 kl. 13:08

Helt ærligt, mandagstrænere OG journalister!

Ku' vi liiiiige være lidt seriøse hér, og måske lige prøve et reality tjek?

Ad journalisten: Nej, det er ikke et system til noget så generisk som "opgavestyring", det er et bærende fagsystem til understøttelse af hundredevis af sagsbehandleres daglige arbejde med sociale sager under Serviceloven. Det er sådan noget som tvangsfjernelse af børn, hjælp til handicappede og ældre, genoptræning efter sygdomme, etc. etc. Opgaver ja, faktisk kommunale kerneopgaver af den hårdeste slags. Det er et af de mest mest komplicerede lovkomplekser, vi har i landet.

Der er ikke noget alternativ til at have et sådant system. Nu må vi jo se om den nuværende leverandør tilbyder at forlænge med den eksisterende løsning (et system, som oprindeligt er udviklet til styring af medicinprøvetagninger m.v.), og selvom der er et (et) standardsystem på markedet, er det heller ikke givet at det bare vinder, givet de nye krav til Kombits STS og mobile arbejdspladser.

Til kommentarerne: Tror I egentlig at kommunalt ledere og ansatte er dummere end landsgennemsnittet? Tror I at man ville bruge millioner af kroner på at løse et enkelt og generisk problem? Det er da ikke forbudt lige at bruge indersiden, inden man kommer med den Version 2'ske standard "sådan en kunne jeg da kode i PHP på en weekend"...

Til de nysgerrige: I kan jo bare kigge her: https://ted.europa.eu/TED/notice/udl?uri=TED:NOTICE:384899-2018:TEXT:DA:HTML(fundet via Google på 15-20 sekunder)

5
14. september 2018 kl. 11:58

Hvorfor ikke bare bruge git issues eller Trello, er det ik' fint? #neverdevelop

4
14. september 2018 kl. 11:07

Det er muligt at der ikke er en positiv økonomisk gevinst ved dette projekt, men at det skal gennemføres for at bringe denne forvaltnings fagsystem i compliance med resten af kommunens arkitektur og eksterne parter, som en del af et udbud, der alligevel skulle udføres.

Fra artiklen: "Ud over at den nuværende kontrakt på et otte år gammelt system fra DXC udløber og derfor skal i udbud, er det blandt andet ideen, at et nyt system skal bringe forvaltningen i overensstemmelse med principperne i Den Fælleskommunale Rammearkitektur og de såkaldte støttesystemer."

2
14. september 2018 kl. 10:18

Er der ingen business case her?

Og hvor er proportionerne?

På mig lyder det ekstremt voldsomt at bruge 100 millioner kroner til et system for kun en forvaltning i en kommune med 613.000 indbyggere.

1
14. september 2018 kl. 07:06

Jeg skal ikke kunne sige, om planerne er en god idé - det kan godt tænkes. Men:" Ifølge hende kan man første sige noget endeligt om gevinsterne i denne type it-system, når man har købt og implementeret det. "

Fluffy? Springer man endnu engang over, hvor gærdet er lavest, og undlader at undersøge tingene ordentligt, inden man beslutter sig? Eller har man netop lært af fortidens synder, og vil ikke love for meget på forhånd?

Er der ingen business case her?