København overvejer at parkere scannerbiler

12. februar 2018 kl. 12:322
København overvejer at parkere scannerbiler
Illustration: Københavns Kommune.
Håndholdte nummerpladescannere har været så succesfulde det seneste år, at Københavns Kommune nu overvejer at parkere scannerbiler permanent i garagen
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De tre scannerbiler, som Københavns Kommune bruger til digitalt at kontrollere parkede biler, går en usikker fremtid i møde.

Tre scanningsbiler overvåger gaderne for p-syndere

Teknikken fungerer som følger: Bilisten taster registreringsnummer og ønsket tidsperiode for parkeringen ind på nye p-automater - og betaler. Oplysningerne gemmes centralt og anvendes i to situationer.

Tre scanningsbiler pløjer – lidt på samme vis som politiets nye kameravogne – gaderne igennem for at tjekke, om der er biler i gaden, som ikke har betalt for parkering. I givet fald varskos en p-vagt om, at der ud for bestemte gadenumre kan være et eller flere køretøjer parkeret, som ikke har betalt.

De nye kamerabiler kan aflæse nummerpladen, selv om bilen er parallelparkeret helt ned til 10 centimeter fra det næste køretøj.

Kamerabilen genkender udelukkende tal- og tekstsymboler og kan videresende disse oplysninger til en vagt. Kamerabilen tager således ikke 'traditionelle' fotografier af køretøjer, som mangler at betale.

P-vagternes håndscannerne, som p-vagterne er udstyret med, kan på et givent registreringsnummer melde med et rødt kryds, hvis der ikke er betalt.

For mens scannerbilerne har været parkeret i garagen store dele af 2017 på grund af en overbelastet database, har de håndholdte scannere, som alle p-vagter går rundt, vist sig at kunne levere så overbevisende resultater, at kommunen nu overvejer, om det overhovedet giver mening at bruge biler til scanning af nummerplader i fremtiden.

Det fortæller Jes Øksnebjerg, centerchef for Parkering i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, til Version2.

»Vi har reduceret vores stab med 12 medarbejdere. Det var oprindeligt planen, at scannerbilerne skulle kompensere for de færre medarbejdere, men udfordringer med vores backoffice-database har holdt bilerne fra vejene over længere perioder. I stedet har det vist sig, at de håndholdte scannere faktisk er så effektive, at det er her, vi har hentet effektiviseringen. Så nu bliver det spændende at se i 2018, når potentialet forhåbentlig kan udnyttes optimalt« siger Jes Øksnebjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overblikket over 2017 viser, at der sidste år blev udstedt i alt 310.298 p-afgifter, hvilket flugter med gennemsnittet for de seneste fem år, selvom der er 12 færre p-vagter på gaderne i hovedstaden.

»Nu bruger vi 2018 på at overveje scannerbilernes fremtid. Lige nu er de håndholdte scannere en stor succes, og vi skal gå efter den type teknologi, der faktisk virker mest effektivt,« siger Jes Øksnebjerg.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
12. februar 2018 kl. 18:39

Nu er det vel ikke Office 365 de bruger.

1
12. februar 2018 kl. 15:15

I den anden artikel om kamerabilerne fra idag, udtaler Jes Øksnebjerg:

Vi har taget en ny backoffice database i brug for tre uger siden, der kan håndtere alle hits, så nu skal vi ud og geare op igen med scannerbilerne, og opbygge mere erfaring med at bruge bilerne bedst muligt.

Så nu har de fået ny database, som kan håndtere bilerne - og så vælger man måske at stille dem permanent i garagen? Ved de selv hvad de vil?