København dropper P-scannerbiler: Teknologien er for ringe

Illustration: Københavns Kommune
Center for Parkering i Københavns Kommune parkerer nu permanent sine tre scannerbiler, som de seneste knap to år har været en del af den digitale parkeringskontrol i Københavns Kommune. Teknologien er for dyr, og effekten er udeblevet. Håndholdte scannere har i stedet vist sig effektive.

Center for Parkering har tre scannerbiler, som i de seneste knap to år har været en del af den digitale parkeringskontrol i Københavns Kommune, men som ikke har haft den forventede effekt. Samtidig er en stor del af de øvrige parkeringsbiler også afskaffet, og p-vagterne er i stedet blevet udstyret med cykler.

Scannerbilerne kørte rundt i de københavnske gader, og sendte information til de gående p-vagter på gaden, om biler der holdt parkeret uden betaling.

Allerede tilbage i februar kunne Version2 fortælle om kommunens udfordringer med scannerbilerne. I store dele af 2017 var de tre scannerbiler parkeret i garage, fordi de simpelthen scannede for mange nummerplader, til at backoffice-databasen - Parking Rights Service (PRS) - kunne følge med. Databasen havde slet ikke havde kapacitet til at besvare de mange efterspørgsler fra de tre scannerbiler.

Læs også: Overbelastet database forhindrer kamerabiler i at scanne nummerplader

Men selvom kommunen fik styr på backoffice-databasen, så stoppede problemerne ikke for scannerteknologien i bilerne. Det fik kommunen til at overveje bilernes fremtid.

Læs også: København overvejer at parkere scannerbiler

Umoden teknologi

Imidlertid har det vist sig, at scannerteknologien ikke har været så fuldt udviklet, som kommunen var blevet stillet i udsigt. Eksempelvis skal udstyret uforholdsmæssigt ofte kalibreres for at kunne aflæse bilernes registreringsnumre.

»Teknologien er aldrig kommet til at virke optimalt, så vi får ganske enkelt ikke nok udbytte ud af bilerne i forhold til, hvad det kræver af ressourcer at holde dem i drift. Derfor har vi valgt at droppe scannerbilerne permanent,« siger centerchef Jes Øksnebjerg.

Scannerbilerne, som ikke længere skal bruges til p-kontrol, vil i stedet blive brugt til andre af Teknik-og Miljøforvaltningens opgaver, hvor de kan erstatte større og mere miljøbelastende køretøjer.

Udgiften til scannerbiler og -udstyr udgjorde omkring fire procent af digitaliseringsprojektets samlende anlægsøkonomi. Den oprindeligt estimerede besparelse som følge af projektet er opnået via projekts andre dele, ikke mindst de nye håndscannere.

Københavns Kommune oplyser at projektets samlede økonomi ikke er påvirket af, at scannerbilerne ikke har haft den forventede effekt.

Læs også: Kamerabiler er 'en succes': Scanner 200.000 biler hver måned for parkeringssynder i København

Effektive håndholdte scannere

Selvom scannerbilerne ikke blev den succes som kommunen håbede, har de håndholdte scannere i stedet taget teten og sikret flere p-afgifter med færre medarbejdere. Til trods for en reduktion i medarbejderstaben på 24 personer (p-vagter, teknikere og sagsbehandlere) har antallet af udstedte p-afgifter holdt sig på niveau med de foregående år. I 2017 blev der udstedt godt 310.000 p- afgifter på de kommunale p-pladser i København.

Så er du bilist i København skal du ikke gøre dig forhåbninger om at kunne parkere uden afgift fordi scannerbilerne er taget ud af drift. Center for Parkering forventer nemlig ingen nedgang i antal pålagte p-afgifter som følge af, at scannerbilerne er taget ud af drift.

»Vi følger naturligvis den teknologiske udvikling, og hvis der senere hen kommer mere driftsikreteknologier på markedet, vil vi på ny vurdere, om det kan være noget for os,« siger Jes Øksnebjerg.

Læs også: Ny API fra Københavns Kommune: Viser vej til ledig parkeringsplads

P-vagter har fået cykler

Mens scannerbilerne er kørt i garage, er kommunens p-vagter som noget nyt blevet udstyret med noget så mekanisk som cykler. Hidtil har de p-vagter, som skal udføre deres job i bydele langt fra hovedkvarteret på Islands Brygge, taget bus eller bil for at komme frem og tilbage.

Men for at øge fleksibiliteten og styrke miljøet har man valgt at anskaffe tjenestecykler til p-vagterne og afskaffe en stor del af tjenestebilerne.

»Cyklen er det mest fleksible og miljøvenlige transportmiddel i en by som København. Den enkelte p-vagt får større frihed, og arbejdsgangene bliver mere effektive, når de kan cykle rundt i byen frem for at bruge bil eller offentlige transportmidler. Så på denne måde får vi både styrket vores miljøprofil samlet set, og p-vagterne får en mere fleksibel arbejdsdag,« siger Jes Øksnebjerg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (30)
Anne-Marie Krogsbøll

...endnu en gang købt katten i sækken? Været til lidt for mange/gode lobbyistarrangementer, hvor man lod sig imponere lidt for meget?

Kan man mon denne gang få indsigt i, hvilket forarbejde, som blev gjort inden anskaffelsen? For man skulle jo tro, at det ville være muligt at få lov at tage en prøvetur eller to - eller måske endda få en lille prøveperiode?

Mon dette er et af de offentligt-private samarbejder, som kræver total mørklægning - af "forretningshensyn"?

*"udstyret med noget så mekanisk som cykler"... God beslutning....Det u-digitale ved man, hvor man har...Er den digitale tsunami ved at trække sig tilbage?

Heino Svendsen

...endnu en gang købt katten i sækken? Været til lidt for mange/gode lobbyistarrangementer, hvor man lod sig imponere lidt for meget?

Anne-Marie, har du nogensinde oplevet et produkt, som levede op til en salgspræsentation af samme? Sælgere, lobbyister, politikkere etc. sælger alle sammen varm luft.

"P scannerbilen kører forbi og fanger de ulovligt parkerede biler" vs "P scannerbilen kører forbi og fanger de ulovligt parkerede biler og rammer i 40% rigtigt"... hvilken sælger bedst?

Kommer til at tænke på Titanic "Probably unsinkable" blev til "UNSINKABLE!!!"...

Men man får helt sikkert ikke lov til at kigge ind bag facaderne i samarbejdet (HIL MØRKLÆGNINGSLOVEN!!!)..

Anne-Marie Krogsbøll

Heino Svendsen:
Tak for svar.

Anne-Marie, har du nogensinde oplevet et produkt, som levede op til en salgspræsentation af samme


Netop derfor er det jo interessant, hvad beslutningstagerne (hvilket niveau tages en beslutning om at købe den slags på?) har gjort ud over at lytte til salgstalerne - inden købet.

Umiddelbart forekommer biler af denne type at være så "afgrænsede", at det burde være muligt at køre en pæn sjat prøveture og aftale en prøveperiode. Og har der ikke været indbygget noget krav om, at skidtet skulle virke, i kontrakten? Hvorfor returneres bilerne ikke bare, når de ikke virker? Måske er der en god forklaring, men det kunne være rart at høre den.

Niklas Meulengracht Madsen

Jeg forstår ikke ovenstående kommentarer, der snakker mørklægning og dårlige indkøbere.

Der er blevet lavet et udviklingsprojekt, hvor man har forsøgt at spare nogle penge.
Af artiklen fremgår, at scannerbilerne er et nettotab på ca. 4% af den samlede økonomi - hvoraf bilerne selv kan bruges i andre områder af driften. Dette er da rimelig fornuftigt?! Ethvert udviklingsarbejde vil inkludere nogle "døde ender".

Projektet er også (som jeg læser det) en success, i den forstand at man ender med at spare penge. Besparelsen er endda så stor, at de 4% tab på scannerbilerne er dækket.

Kan en eller anden uddybe, hvordan ovenstående er negativt?

Anne-Marie Krogsbøll

Kan en eller anden uddybe, hvordan ovenstående er negativt?


Tak for spørgsmål. Det er vel negativt, at bilerne ikke holder det, de lovede, og det, de er beregnede til? At man så finder en anden anvendelse - ja det er da fornuftigt nok - men vel ikke det, man havde tænkt sig ved anskaffelsen?

"Imidlertid har det vist sig, at scannerteknologien ikke har været så fuldt udviklet, som kommunen var blevet stillet i udsigt. Eksempelvis skal udstyret uforholdsmæssigt ofte kalibreres for at kunne aflæse bilernes registreringsnumre."

Det er vel forholdsvis problematisk? Hvem har stillet kommunen dette i udsigt, og hvorfor har det ikke været undersøgt ordentligt inden købet? Hvorfor reagerer kommunen ikke med en eller anden form for sanktion, hvis udstyret ikke holder, hvad man bliver lovet?

I mine øjne er det ikke en god strategi at anskaffe dyr teknologi ud fra devisen "Nu køber vi det, og ser, om det virker, og hvis det ikke gør - så kan vi nok finde på en eller anden alternativ anvendelse". At stemple noget som "udviklingsarbejde", bør ikke kunne erstatte, at man gør sit forberedende arbejde ordentligt - det er jo Sundhedsplatformen om igen.

Så nu har jeg uddybet, hvor jeg - ud fra mine begrænsede forudsætninger - ser problemerne. Jeg håber, at du vil svare på mine spørgsmål om, hvorfor det ikke har kunnet undersøges på forhånd, og hvorfor man ikke har kunnet forlange, at bilerne holdt, hvad de lovede, og at man ikke kan returnere dem, når de ikke gør. I mine øjne er det en gentagen systemfejl, at man køber ind uden ordentligt forarbejde og uden sikkerhedsnet. Hvis jeg tager fejl i denne sag, så lytter jeg gerne til, hvorfor jeg tager fejl.

Heino Svendsen

Og har der ikke været indbygget noget krav om, at skidtet skulle virke, i kontrakten?

De projekter, jeg har været involveret i med det offentlige, har aldrig haft nogen beskrivelse af, at det skulle virke.. I stedet har aftalerne været kontraktuelle beskrivelser af betaling etc. Kun jura - minimale beskrivelser af reel funktionalitet, kvalitet etc. "Brugeren klikker på knappen"... og hvad så? Hvad sker der så? .... Øh der sker et eller andet...

Niklas Meulengracht Madsen

Tak for spørgsmål. Det er vel negativt, at bilerne ikke holder det, de lovede, og det, de er beregnede til? At man så finder en anden anvendelse - ja det er da fornuftigt nok - men vel ikke det, man havde tænkt sig ved anskaffelsen?

"Imidlertid har det vist sig, at scannerteknologien ikke har været så fuldt udviklet, som kommunen var blevet stillet i udsigt. Eksempelvis skal udstyret uforholdsmæssigt ofte kalibreres for at kunne aflæse bilernes registreringsnumre."

Det er vel forholdsvis problematisk? Hvem har stillet kommunen dette i udsigt, og hvorfor har det ikke været undersøgt ordentligt inden købet? Hvorfor reagerer kommunen ikke med en eller anden form for sanktion, hvis udstyret ikke holder, hvad man bliver lovet?

Hvor fremgår det, at de ikke har haft det? Hvis de har en kontrakt med et firma om levering og drift af scanner udstyr, og det efterfølgende ikke virker - Så er det vel helt rimeligt, at de slutter samarbejdet med den del af kontrakten?

I mine øjne er det ikke en god strategi at anskaffe dyr teknologi ud fra devisen "Nu køber vi det, og ser, om det virker, og hvis det ikke gør - så kan vi nok finde på en eller anden alternativ anvendelse". At stemple noget som "udviklingsarbejde", bør ikke kunne erstatte, at man gør sit forberedende arbejde ordentligt - det er jo Sundhedsplatformen om igen.

Hvoraf fremgår det, at KK har lavet dårlig forberedelse? KK har været bevidst om problemerne med scannerbilerne, og har (så vidt jeg kan se) ikke benægtet dem.
At man så afskriver denne del, og den potentielle profit, er da god projektstyring?
Forstår jeg dig ret i, at du mener det er rent held når et offentlig projekt lykkedes?

Så nu har jeg uddybet, hvor jeg - ud fra mine begrænsede forudsætninger - ser problemerne. Jeg håber, at du vil svare på mine spørgsmål om, hvorfor det ikke har kunnet undersøges på forhånd, og hvorfor man ikke har kunnet forlange, at bilerne holdt, hvad de lovede, og at man ikke kan returnere dem, når de ikke gør. I mine øjne er det en gentagen systemfejl, at man køber ind uden ordentligt forarbejde og uden sikkerhedsnet. Hvis jeg tager fejl i denne sag, så lytter jeg gerne til, hvorfor jeg tager fejl."
-snip-
Interessant.... Har nogen en forklaring på dette mærkelige fænomen? Har man lov at love hvad som helst, hvis bare det er det offentlige, man tager ved næsen?

En meget udbredt tankegang (især blandt politikere), er, at man kan skrive en 18.000 siders lang kontrakt, der dækker alt. Hvis det ikke virker, skriver man en 21.000 siders lang kontrakt næste gang.
Det løser ikke problemet, men gør alting mere beaukratisk for alle parter - og de eneste 'vindere' er advokaterne, der skal skrive og læse kontrakterne.

I øvrigt gode spørgsmål, som en kritisk journalist evt. kunne stille Jes Øksnebjerg. (Eller som jeg læser det: "Hvordan har i sikret jer, at projektet ville blive en success?")

Heino Svendsen

Interessant.... Har nogen en forklaring på dette mærkelige fænomen? Har man lov at love hvad som helst, hvis bare det er det offentlige, man tager ved næsen?

Det virker lidt sådan... og når det går galt, beder man om xx mio til at rette op på det. Mellemlederne vil ikke tabe ansigt for at erkende, at de havde foretaget et dårligt valg, så de skaffer ekstra penge.. "Ingen kvaler, skatteyderne betaler...."

Og de fleste kontrakter vindes jo også på golfbanen, ved en god middag eller en tur et lækkert sted hen, når det gælder det offentlige... Atea-sagen er kun toppen...

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Niklas Meulengracht Madsen.

Det er sikkert min fejl, men jeg forstår ikke dine svar - jeg synes ikke, du svarer på det, jeg spørger om, men på alt muligt andet. Sådan lidt "Goddag mand, økseskaft".

For at gentage mig selv, i håb om et mere forståeligt svar:

man skulle jo tro, at det ville være muligt at få lov at tage en prøvetur eller to - eller måske endda få en lille prøveperiode?

hvorfor man ikke har kunnet forlange, at bilerne holdt, hvad de lovede, og at man ikke kan returnere dem, når de ikke gør.

Jeg synes selv, det er ret enkle spørgsmål. Jeg synes ikke, at du svarer.

Mht. dine betragtninger om økonomien i projektet, så er det jo håndscannerne, der redder den. Fint nok - men det kan vel ikke undskylde, hvis man har dummet sig med bilerne? Er det sådan en "gyngerne og karrusellen"-kontrakt, hvor man har været nødt til at købe bilerne også, hvis man ville have håndscannerne?

Anne-Marie Krogsbøll
Carsten Ri

Tak for et fornuftigt indlæg, Niklas Meulengracht Madsen.

Som jeg forstår kommunens tanker:
Man har intension om at effektivisere P-kontrollen, man har lavet forsøg med at bruge nummerplade skannere i biler. Løsningen har vist sig ikke at være så god, så stopper man forsøget. Jeg synes både kommunens ønske er fornuftigt og reaktionen på en mindre god performance er fornuftig.

Det vil være godt hvis vi kan undgå altid at kritisere når projekter i det offentlige ikke lykkes som forudset, det sker i alle projekter, også i det private.. Alle de kommentarer om golfbane og indkøbere skaber en negativ tone, hvorfor skal vi læse det her?. Og reelt er ideen med at bruge køretøjsbaserede skannere formentlig udtænkt af en ... ingeniør, ikke en Indkøber

Anne-Marie Krogsbøll

Carsten Ri:

Som jeg forstår kommunens tanker:
Man har intension om at effektivisere P-kontrollen, man har lavet forsøg med at bruge nummerplade skannere i biler. Løsningen har vist sig ikke at være så god, så stopper man forsøget.


Det er muligt, at vi simpelthen forstår artiklen forskelligt. Jeg har læst det som en historie om, at man har købt et projekt/noget udstyr af et firma, og at det af firmaet lovede viste sig ikke at holde i virkeligheden. Det lyder som om du og Niklas Meulengracht Madsen læser det som en historie om et projekt, som kommunen selv har udviklet, og droppet, da det ikke gik efter hensigten.

Hvad er så tilfældet i denne sag? Har jeg misforstået det? Er der ikke tale om, at nogle sælgere/lobbyister har solgt kommunen et projekt, hvor man har stillet kommunen noget i udsigt, som viste sig ikke at holde?

Det er jo et væsentligt at få afklaret det, hvis vi ikke skal tale forbi hinanden. Jeg synes ikke, det fremgår helt klart af artiklen, men hvis jeg har misforstået sagen, beklager jeg da meget.

Anne-Marie Krogsbøll

For at forsøge at besvare mit eget spørgsmål ovenfor - et par citater fra tidligere artikler om sagen:

"»Det har overrasket os, at det i virkeligheden er hyperkomplekst at implementere et sådant system. På teknologimesser kan man godt få det indtryk fra sælgerne, at systemerne er fantastiske og er en hyldevare, der er nemme at installere. Men sådan er det bare ikke,« siger Jes Øksnebjerg."

"Det kan godt være, at vi har købt en Ferrari, men lige nu kører vi det som Opel – vi får endnu ikke det ud af systemet, som vi skal. Men vi øver os,"
https://www.version2.dk/artikel/kamerabiler-succes-scanner-200000-biler-...

Disse citater støtter vel op om min og et par andres forståelse af sagen - inkl. mistro til, hvordan disse køb ofte foregår? Lægger indkøberne hjernen hjemme i skrivebordsskuffen, inden de tager af sted på messe?

Peter Naumann

Var overskriften kunne man læse for et par år siden i Version 2.´
I artiklen fremgår det at det dog kun er 150.000! om måneden
Ud over dette blev der håndscannet 50.000 om måneden. Altså 400.000 scanninger i november og december 2016. Dette gav i alt 6075 p-afgifter pr måned. Dette et meget lille tal i forhold til de 25.000 stk. p-afgifter der nu angiveligt bliver hevet i land pr. md. af de højtydende cyklister.
Jojo, mon ikke de skulle have købt de cykler lidt før. Det kunne altså
have givet kommunen 24 måneder med + 19.000 afgifter for det nu becyklede korps, og dermed en indtægt på 232.000.000 over de 2 år. Det kunnet have skæppet godt i den i forvejen bugende kommunekasse. Man må vel regne med at centerchef Jes Øksnebjerg ikke får en så stor bonus i år på trods af det vise cykelindkøb.

https://www.version2.dk/artikel/kamerabiler-succes-scanner-200000-biler-...

Jørgen Elgaard Larsen

@Anne-Marie Krogsbøll

Som jeg ser det, er det et spørgsmål om proportioner.

Situation 1:
En mand vil købe sin første bil. Sælgeren fremhæver den fantastiske kopholder i handskerummet, og det er blandt andet på grund af kopholderen, at manden vælger at købe netop den bil.

Manden er glad for bilen. Den kører godt, bruger mindre benzin end forventet, og manden kommer hurtigere frem end han forventede. Men kopholderen i handskerummet er ikke solid og nogle gange spilder han kaffe. Efter et års forsøg opgiver han kopholderen i handskerummet og køber en ny kopholder, som han selv monterer et mere praktisk sted i bilen. Den gamle kopholder bliver afmonteret og brugt som basketball-ring i sønnens dukkehus.

Er manden blevet snydt?

Situation 2:
Et firma investerer i en bilfabrik. Leverandøren lover, at det bliver verdens bedste amerikanerbilfabrik, selvom den er væsentligt dyrere end alle andre bilfabrikker. De oplyser glædestrålende, at hele fabrikken vil blive bygget af papmaché.

Et par måneder før bilfabrikken åbner, fyrer man alle de gamle montører, for dem er der jo ikke brug for.

Det viser sig, at fabrikken producerer langt færre biler end lovet - blandt andet fordi man skal udfylde 914 felter i en formular for hver bil. Iøvrigt kan fabrikken kun producere store amerikanerbiler. En gang imellem bliver en potentiel bilkøber suget ind i maskinen og dræbt.

Er køberen blevet snydt - eller var de bare ubetænksomme?

Det er efter min mening ganske normalt, at man laver mindre fejlinvesteringer, når man prøver noget nyt. Ganske simpelt fordi man ikke ved alt på forhånd. Og hvis man vil høste fordelene ved ny teknologi, må man satse lidt.

I denne sag virker det som bagateller/kopholder at bilerne ikke virker. Overordnet set virker systemet fint, og KK har fundet en glimrende løsning på manglen.

Anne-Marie Krogsbøll

Jørgen Elgaard Larsen:
Tak for svar.

Ja, det er da muligt, at du har ret - men hvad baserer du det på?

Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor det er i orden at indkøbe biler med scanningsudstyr, uden at undersøge på forhånd, om systemet er egnet/virker osv. Den slags er vel ikke helt billigt? Hvorfor er det lige, det er i orden? Og hvorfor kan man ikke returnere udstyr, som ikke virker? Det kan man da ikke forsvare med, at håndscannerne virker godt. Jeg er lidt målløs over den måde at argumentere på.

Og jeg kunne da godt tænke mig et par kommentarer til Jes Øksnebjergs egen beskrivelse af besøg på salgsmesser. Hvorfor finder vi os i, at vore offentlige indkøbere opfører sig så himmelråbende naivt?

Her er det, at den udbredte mørklægning af alting bliver ekstra alvorlig - for når den hersker, har vi al mulig grund til at lytte til Transparencys ord:
"Hun håber, at forargelsen over dem kan skubbe til danskernes opfattelse af korruption.
- Jeg håber, de motiverer et opgør med den herskende opfattelse af, at Danmark skulle være vaccineret mod de fristelser, som magt medfører, siger hun."

"En typisk misforståelse er ifølge formanden, at korruption kun forekommer, når en person med magt bliver bestukket til at træffe en bestemt beslutning.
- Korruption er ethvert tilfælde af misbrug af betroet magt for egen vindings skyld. Så den snævre opfattelse er måske med til at styrke billedet af, at Danmark er immun over for de her problemer."

https://www.denoffentlige.dk/korruptionsbekaemper-vi-traenger-til-opgoer...

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Københavns Kommune oplyser at projektets samlede økonomi ikke er påvirket af, at scannerbilerne ikke har haft den forventede effekt.

Hm? Enhederne har ikke kunnet gennemgå nær så mange biler, men det har ikke haft nogen økonomisk effekt?

Når det så er sagt: Når man kun har 3 biler, så er det vel mere eller mindre på teststadiet, er det ikke?

Jørgen Elgaard Larsen

Ja, det er da muligt, at du har ret - men hvad baserer du det på?

Både på observation af diverse offentlige katastrofeprojekter og på mine egne erfaringer med udviklingsprojekter. Det er en illusion at tro, at man kan vide 100%, hvad man egentlig har brug for. Og dermed også en illusion at man kan lave en udtømmende kravspecifikation.

Til trods for visse leverandørers trang til at fremstille deres produkter som færdige kasser, så er det aldrig sådan i virkeligheden. Man kan lige så godt erkende, at større IT-systemer altid er udviklingsprojekter.

Ofte er der en eller anden feature, som både kunde og leverandør har drømt om, men som i praksis viser sig både at være meget svær at lave og i virkeligheden ikke særlig vigtig. Til gengæld har man sandsynligvis overset en masse features, som rent faktisk er vigtige.

Det, der kendetegner et sundt udviklingsprojekt er, hvis kunde og leverandør løbende evaluerer fremskridt og behov og justerer derefter. Så ender løsningen nemlig med at blive bedst mulig for alle parter - især for kunden.

Omvendt er et usundt projekt kendetegnet ved, at alle krav er hugget i sten. Kunden insisterer på, at alt det aftalte skal leveres ned til sidste detalje. Omvendt kræver leverandøren ekstra tid og betaling for enhver ekstra detalje, som ikke er specifikt specificeret i kontrakten. Det er den slags projekter, der bliver dyre, forsinkede og ubrugelige.

I det her tilfælde virker det som om, at kunde og leverandør begge har drømt om scannerbiler, men at det i praksis har vist sig umuligt. Ikke mærkeligt, for det er bestemt ikke et trivielt problem, de har prøvet at løse!

Københavns Kommune kunne så sætte sig på halen og kræve, at problemet blev løst som beskrevet. Det ville sætte leverandøren under stort økonomisk pres, så de ville blive nødt til at kræve ekstra tid og penge for at overleve.

Og de ville sikkert kunne finde masser af undskyldninger: Kommunen har sikkert ikke specificeret præcist nok, hvornår en bil er ulovligt parkeret. Eller det er ikke specificeret i kontrakten, at det også skal virke i gråvejr. Eller der er fejl i kommunens data. Eller chaufførerne kører ikke præcist nok. Eller, eller, eller...

10 år og 2 mia. kr. senere virker bilerne stadig ikke, og kommunen dropper hele projektet og overflytter en mellemleder til afdelingen for kasserede nummerplader.

Det er jo netop den slags projekter, vi ikke vil have.

Så jeg synes stadig, at kommunen har klaret det fint. Overordnet er projektet lykkedes nogenlunde til tiden og budget, der bliver skrevet masser af bøder, biler er erstattet af cykler, og der er mindre overvågning end planlagt.

Det vi ikke ved, er om Københavns Kommune har været bekendt med risioen for, at bilerne ikke virkede - og derfor tog en kalkuleret risiko i håb om en ekstra gevinst. Eller om man bare er blevet kedeligt overrasket undervejs.

Begge dele er fint for mig.

I alle tilfælde ser jeg ingen grund til at mistænke korruption eller andet urent trav. Det er langt mere sandsynligt, at leverandøren har undervurderet opgaven. Det ville jeg sikkert også selv gøre :-)

Anne-Marie Krogsbøll

Jørgen Elgaard Larsen:
Tak for godt svar. Jeg kan følge dig langt hen ad vejen, og jeg har da også rost beslutningen om cyklerne. Der, hvor vore veje må skilles, er her:

Så jeg synes stadig, at kommunen har klaret det fint.


Det er overordnet set et fint projekt, som har givet overskud. Men mht. bildelen giver kommunen både i denne og en tidligere artikel udtryk for, at de i nogen grad er blevet "narret" af leverandøren (se citater ovenfor). Og det er det, der får mig til som borger at blive vred over de forklaringer, vi får.

  • Enten er de blevet narret, og i så fald er det vel ikke for meget forlangt, at de forsøger at stille leverandøren til ansvar.
  • Eller også de har de simpelthen ikke forstået, hvad leverandøren har sagt. I så fald har de ikke gjort deres forarbejde ordentligt.
  • Eller også har både de og leverandøren fuldt ud forstået opgaven, men har haft en eller anden fælles forståelse omkring en anden dagsorden end den, som er kommet frem i lyset.
  • Eller også er det, som du siger: Fælles fejlvurdering, som man så tager konsekvensen af.

De tre første muligheder mener jeg bør dokumenteres/undersøges/komme frem i lyset. Og det bør den sidste i høj grad også - hvis det er det, der er tale om, skal man jo ikke gå ud og skyde skylden på leverandøren. Det er fejt.

Man kan ikke ride på to heste på en gang - enten er man blevet vildledt, som man siger, og så må man stille leverandøren til ansvar, eller også er man ikke blevet vildledt, og så skal man lade være med at skyde på leverandøren.

Artiklen handler om bil-delen, mine kommentarer forholder sig til bildelen, og kommunens kommentarer om vildledning handler om bildelen. Det ser mærkeligt ud, at man giver leverandøren skylden, hvis din udlægning holder. Hvorfor i så fald ikke vedkende sig forløbet? Vi bør - i følge Transparency International - være mere vågne, der hvor der er noget, som ikke stemmer, noget, som ser mærkeligt ud. Og bildelen ser altså stadig for mig mærkelig ud. For selv hvis man køber din udlægning, ser det jo mærkeligt ud, at kommunen giver leverandøren skylden.

OM der er noget at komme efter, kan jo kun afdækkes ved at se på, hvilken kontrakt der faktisk er indgået. Deraf vil det vel fremgå, om kommunen har givet leverandøren lidt for lempelige vilkår - på borgernes bekostning? Har man indgået en kontrakt om et færdigt projekt, som ikke har levet op til løfterne? I så fald skal man da stille leverandøren til ansvar. Eller har man indgået en kontrakt om et fælles udviklingsprojekt, hvor kommunen har påtaget sig den økonomiske risiko med åbne øjne? Hvor er leverandørens risiko i så fald? Hvad har det kostet dem? Leverandøren lover i følge kommunen guld og grønne skove, men det er kommunen, der må bære tabet?

Mit ærinde er, at der ofte ser ud til at være noget galt i den måde, den slags indkøb foregår på. Det er der, hvor jeg gerne vil have lys over land - så man ikke behøver at mistænke urent trav alle de steder, hvor derikke er spor grund til det. Men jeg tør næsten vædde på, at de vigtigste dele af kontrakten er mørklagt.

Du og et par andre siger meget oppefra og ned, at sælgeren selvfølgelig smører tykt på. JA!!!!! Netop!!!! Og derfor er det da mærkeligt, at dygtige indkøbere den ene gang efter den anden hopper på limpinden. Der må stikke noget under - spørgsmålet "Hvad"? Og det er det, der er mit ærinde - der er ofte noget galt i disse indkøbsprocesser, og vi må have afdækket, hvad der er galt. Og i mangel af bedre forklaringer, skal vi turde tænke tanken "korruption". Det er ikke sikkert, at det er det - men det er bestemt heller ikke sikkert, at det ikke er det. Mørklægning har taget sandheden.

Jørgen Elgaard Larsen

@Anne-Marie Krogsbøll
Nu ser jeg, hvor vi går fejl af hinanden.

I min vurdering af projektet har jeg fokuseret på styringen af projektet. Hvis man ser på bil-delen, har der været problemer med en håbløs sløv backend, hvilket man har fået løst. Ifølge andre artikler, har de også fået løst problemer med vejbump og manglende data om parkeringspladser.

Så udførelsen af projektet ser fin ud. Og det er langt fra altid tilfældet med offentlige projekter, så det fortjener de ros for.

Men du har ret i, at indkøbsprocessen er defekt.

Grunden til, at de nu opgiver bilerne er angiveligt bl.a., at de skal bruge uforholdsmæssig meget tid på at kallibrere. Det tyder på, at de er blevet overraskede over kompleksisten i problemet.

Det fremgår også af en anden artikel:

»Det har overrasket os, at det i virkeligheden er hyperkomplekst at implementere et sådant system. På teknologimesser kan man godt få det indtryk fra sælgerne, at systemerne er fantastiske og er en hyldevare, der er nemme at installere. Men sådan er det bare ikke,« siger Jes Øksnebjerg.

Det kunne jeg og mange andre nu godt have fortalt dem. Så de har helt sikkert ikke gjort deres forarbejde godt nok.

Mit ærinde er, at der ofte ser ud til at være noget galt i den måde, den slags indkøb foregår på.
[...]
Og derfor er det da mærkeligt, at dygtige indkøbere den ene gang efter den anden hopper på limpinden.

Helt enig.

Spørgsmålet er, hvem der har været "indkøber" her. Er det Jes Øksnebjerg (som er leder uden nogen IT-relevant uddannelse), der har truffet beslutningen alene, eller har der været en proces, hvor flere har bedømt projektet?

Og frem for alt: Har man konsulteret en IT-faglig medarbejder, der har kunnet vurdere, om projektet var realistisk? Har man i så fald lyttet?`

Det er som regel der, kæden knækker i fejlede IT-projekter.

Du har ret i, at man skal turde tænke korruption, men det her kan rigeligt forklares ved god gammeldags inkompetence og mangel på inddragelse af kompetent vurdering.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jørgen Elgaard Larsen. Og godt at høre, at vi så alligevel ikke er helt så uenige. Jeg er enig i, at mislykkede indkøb sagtens kan - og sikkert oftest gør - skyldes inkompetence af forskellig art. Jeg kan bare ikke i disse Atea/Skat/Bank/mørklægningstider lide, at det oftest ikke bliver "fulgt til dørs", når de forklaringer, man får, ikke er rigtigt sammenhængende. Disse processer burde frem i lyset - så er det jo bare rigtigt dejligt, når det viser sig, at der ikke er noget at komme efter. Korruption og smøring er så ødelæggende for samfundet, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at forebygge/afdække det.

I øvrigt tak for gode kommentarer.

Henning Wangerin

Tager vi udgangspunkt i de 200.000 scanninger per måned, så giver det ca. 1200 scanninger i timen, hvis bilerne kun kører en normal arbejdsdag. Der må være tale om usædvanlig dårlig junior-programmering, såfremt backen ikke kan følge med.

Eller andre krav som er helt hen i hegnet. Var for mange år siden ved at blive involveret i et projekt som kunder VILLE have til at køre i access. En simpel bechmark-test viste at efter ca 4 måneder ville databasen være så stor at det ville tage ca 30 sekunder at tilføje nye datasæt.
Kunden var ligeglad. Det SKULLE køre i access. Så jeg droppede opgaven. Det var ikke noget jeg ville lægge navn til.
Et halvt år senere hørte jeg at han havde fået sit system, og at det efter 3 månder var ubrugeligt. Som jeg havde forudsagt :-/

Hvis kunden har nogle krav som gør at projektet kun kan gå galt, er det i min optik udvikleren som blive nød til at sige fra. Men det er ikke alle der gør det. Desværre.

/Henning

Heino Svendsen

Præcist min point, Heino Svendsen. Og vi er ikke de eneste, som er begyndt at kigge mod golfbanernes rolle i disse skandaler:

Interessant.. Takker :-)

Kunne være interessant, hvis alt kom frem. Kan da huske golfture med folk fra kommuner og staten samt en "kursus"rejse med 1-2 politikere hos en tidligere arbejdsgiver... og sjovt nok endte det altid i en kontrakt.. og en lidt større mængde arbejde hos regnskab...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder