Køb af bitcoins anses som spekulation - og derfor er gevinster skattepligtige

Illustration: diy13/Bigstock
Uanset at ens primære hensigt med at købe bitcoins ikke er at tjene penge, så skal man betale skat. Det skal bare være en ikke uvæsentlig hensigt.

Opdateret kl. 15:19.
Hvis man investerer i bitcoins i håb om at score en gevinst, ja, så skal man betale skat af fortjenesten. Det har Skatterådet netop slået fast, oplyser Skat i en meddelelse.

»For første gang har vi nu haft lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt der var tale om spekulation ved køb og salg af bitcoins. Og vores konklusion er, at hvis man har købt bitcoins, så vil der typisk være tale om spekulation i skattemæssig forstand. Og spekulation er skattepligtig,« siger Hanne Søgaard Hansen, der er formand for Skatterådet, og fortsætter:

»Der skal anlægges en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Bitcoins er let omsættelige og findes alene elektronisk og har derfor ikke nogen praktisk anvendelsesmulighed på samme måde som andre formuegoder, fx malerier. Derfor er udgangspunktet, at købet er sket med det formål at opnå gevinst og dermed i spekulationsøjemed,« forklarer Hanne Søgaard Hansen.

Version2 omtalte for fire år siden en afgørelse fra Skatterådet, der gik i stik modsat retning. Her lød det, at hvis man tjener penge på en stigende bitcoinkurs, er indtægten fritaget fra skat.

Læs også: Skatteråd: Bitcoingevinster er skattefrie

Den nye afgørelse fra Skatterådet betyder, at det ikke er en betingelse, at hensigten om spekulation var en hovedbegrundelse for købet. Det er tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved købet.

Når der skattemæssigt er tale om spekulation, så vil en gevinst være skattepligtig som personlig indkomst. Et tab vil kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.

Tidligere afgørelse om Bitcoins

Skatterådet har tidligere afgjort en sag, der vedrørte en anden problemstilling om Bitcoins. I den konkrete sag traf Skatterådet afgørelse om, at en virksomheds brug af Bitcoins som betalingsmiddel var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet skulle derfor ikke tage stilling til, om der var tale om spekulation.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
Carsten Olsen

Fra ovenstående artikel:

Hvis man konstaterer en gevinst på sine bitcoins, er den skattefri. Ligesom man sælger et maleri, og man tjener på det, er det skattefrit,« siger formanden for Skatterådet, Hanne Søgaard Hansen til Epn.dk og fortsætter:

og:

Bitcoins er ikke erhvervsmæssigt begrundet i en virksomhed. Det betyder, at man betragter bitcoins som et privat aktiv.

Jeg har osse set at de har sagt at: Bitcoin-speculation er ikke skattepligtigt, fordi bitcoin ikke er en valuta, men istedet at sidestille med med glasperler. Selv hvis bitcoin var en valuta er gevinsten heller ikke skattepligtig, fordi valutaspeculation jo heller ikke er det.

Claus Juul

En ting at købe og sælge bitcoins, men hvad nu hvis jeg køber udstyr til mining af bitcoins, kan jeg så undlade at betale moms mv. af mine indkøb som normale forretningsdrivende kan?

De bitcoins jeg så miner, skal jeg så betale skat af dem, det er vel ikke spekulation at mine, da der ikke er tale om købe af bitcoins, med fortjenste ved salg af bitcoins, for øje. !

Ivo Santos

Havde jeg været milliardær så havde jeg også spekuleret i boliger med gevinst til følge, men alligevel så skal jeg sikkert ikke betale skal af gevinsten, det samme kunne jeg sige om en gammel Ferrari F40, eller Porche 959, men jeg skal sikkert ikke betale skak af gevinsten, hvis jeg sælger en bil, som jeg har gemt i en garage, efter 5 år, 10 år, eller 25 år.

Christian Münster

Denne diskussion havde vi også, da poker feberen rasede; og da Backommon feberen rasede.

  • Al personlig indkomst er, så snart det er spekulation, skattepligtig.

At de så vil lave flere regler på området, forstår jeg ikke, med mindre de tjener penge på at opfinde nye overlappende regler.

Samme situation er hændt i forbindelse med håndtering af mobiltlf, mens man kører.
Færdselsreglerne siger, du skal have begge hænder på rettet og opmærksomheden på trafikken.
Man kan ikke holde en mobil i hånden, med to hænder på rattet, alligevel er der et særskilt forbud for mobiltelefoner bag rattet?

Kenn Nielsen

Jeg kan ikke åbne min Bitcoin-wallet med 300 BTC, mit password virker ikke længere.

Jeg behøver vidst ikke opstille flere problemer som reflekterer den uigennemtænkte afgørelse som Skatterådet er kommet med.

Der er jo også dén - nedslående - mulighed, at SKAT allerede har ageret således, og nu forsøger at afbøde virkningen af en snarlig afsløring, ved at udbasunere at det er lovgivningens skyld.

K

Henning Wangerin

Hvis du kun tænker på huset du selv bord i, betaler du løbende skatter netop for at undgå det store skattesmæk ved salg.

Den holder jo ikke.

Du betaler ikke skat af fortjenste på salg af egen bolig. Du betaler skat af at eje din egen bolig.

Hvor mange skulle ellers have haft skat tilbage fordi de har været nød til at sælge under købspris?

/Henning

Povl H. Pedersen

Nu har jeg købt miners for nogle få bitcoins for år tilbage. Formålet var ikke investering, men at se hvad det var for noget og være med på bølgen.

Så jeg mener ikke min genfundne wallet med de sørgelige rester (under 1 BTC) er en investering med afkast for øje. Målt i BTC er var min investering i antminer og strøm ikke en god forretning, men det var sjovt da det stod på.

Men hvis man veksler FIAT valuta til BitCoins og tilbage, så kan jeg godt se at der opstår en skattepligtig gevinst.

Janus Knudsen

Hej Povl

Det er også først skattepligtigt i det øjeblik du veksler dine BTC til FIAT, altså en realisering. Der skal ikke svares skat af dine BTC sålænge de holdes i Krypto-verdenen.

Men dit scenarie er jo interessant, du har udvundet krypto selv og haft en udgift forbundet med dette. Såfremt du realiserer din gevinst, stor eller lille, så skal udgiften medtages/ modregnes, alt andet vil jo være uholdbart. Når det så er sagt, så husker jeg SKAT udtalte for nogle år tilbage, at Bitcoin investeret i virksomhedsregi skulle påregnes som personlig investering og kan ikke figurere i virksomhedens regnskab. Men det var dengang og forholdet er vel som sådan ændret nu tænker jeg: http://www.skat.dk/skat.aspx?oID=2156173

Det faktum at krypto opstår ud af intetheden, på samme måde som FIAT gør at SKAT er voldsomt forvirret. Det har jo altid været forbeholdt Nationalbanken at trykke penge, senere blev det overladt til bankerne at styre pengemængden i landet ved at belåne disse "trykte" (digitale) penge vha. brøkreserver, eks.vis banken har et krav om at holde 2% i likvider af deres udlån, det betyder at 1.000.000 kan udlånes som 50.000.000 med dertilhørende rente.
Nu kommer den store overraskelse så.... nemlig at banken har fremtryllet 49.000.000 ud af det blå som der ikke skal betales skat ud af. Det er kun renteindtægten banken skal svare skat af til Danmark.

Jeg har en fornemmelse af Skattevæsenet i de respektive lande ikke helt er klar over hvad de har med at gøre og famler lidt i blinde. Fordi SKAT nu skal til at beskatte en mere korrekt valutaskabelse, men afholde sig fra at beskatte bankernes pengetrykkeri.

Morten Enghausen Nielsen

https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2271294&vid=0&lang=da

"Det skal i denne forbindelse bemærkes, at tab opstået som følge af mistede koder til en virtuel wallet efter SKATs opfattelse ikke udgør et skattemæssigt fradragsberettiget tab.

Dette skyldes dels, at indholdet af den virtuelle wallet ikke er tabt, hvorfor ejerskabet hertil fortsat består, og dels at et skattemæssigt tabsfradrag på formuegoder erhvervet med spekulationshensigt forudsætter, at omhandlede formuegode faktisk er blevet handlet/solgt. Se hertil TfS 1985, 739 Ø, som refereret nedenfor under ”Praksis”."

Joe Sørensen

Der er også mange, som tror at de ejer BitCoins, men faktisk ikke gør det.

Der er ret mange der er blevet offer for scams der bruger ordet BitCoin. Nogen har troet, at de har købt BitCoins, men det har de faktisk ikke. I stedet har de købt sig ind i et pyramidespil, som egentlig ikke har noget med BitCoins at gøre, men spillet bruger BitCoins kurser, som en del af scam historien.

Disse vil tro at de har tabt penge på BitCoin spekulation, men i virkeligheden er de bare blevet franarret 1000-vis af penge.

Nogen vil måske endda tage den længere ud og snyde sig selv med tilbagevirkende kraft for at fortælle Skat at de skal have tabet gjort fradragsberettiget. Jeg er bange for at Skats nye holding vil betyde at de bliver overrandt med fuskere.

Janus Knudsen
Jesper Kastrup

Det er sjovt at se IT kyndige rive sig i håret over skatteverdenen. Jeg kan fortælle at det faktisk er det samme som at se skattespecialister rive sig i håret over IT :-)

Forsøger lige at hjælpe jer lidt på vej med nogle ting i skal huske:
1) Der er tale om en konkret afgørelse, hvori Skat giver nogle generelle betragtninger omkring beskatning af cryptovalutaer. Den afgørelse er truffet på de forudsætninger som er fremført af Spørger, samt det Skat har suppleret med.

Det vil sige hvis man ikke mener Skat har forstået det rigtigt (som jeg har læst afgørelsen, har jeg mine tvivl), så kan man bede om et svar selv hvor man fremlægger de fakta.

Regler for private:
Hovedregel: Indkomst er skattepligtigt.
Undtagelse: Indtægter ved salg af "private ejendele" er skattefrit, fx malerier, møntsamlinger m.v.
Undtagelse, til undtagelse: Hvis de private ejendele er købt som spekulation, er gevinsten skattepligtig.

Det SKAT siger i det bindende svar: Udgangspunktet ved køb af BTC er spekulation, og dermed skattepligt.
Dermed siger de også: Hvis du kan argumentere for det ikke er spekulation (og de accepterer), så er det skattefrit.

Skattepligt modsvares af fradrag for tab.
Skattefrihed modsvares af intet fradrag for tab.

At skat er blevet klogere på BTC siden 2014, tror jeg ikke man kan bebrejde dem - det gør jeg i hvert fald ikke. Jeg tror også for langt de flestes vedkommende, at BTC købt i nyere tid er købt fordi man troede man kunne tjene penge på det.

Hvis ikke det er tilfældet, må man jo betale de 400kr et bindende svar koster, og forklare hvorfor man så har købt BTC - her kan man jo passende forklare Skat, at der rent faktisk har været steder hvor man kunne bruge BTC. Der har jo bl.a. været "sorte markeder" der syntes det var en god valuta at handle med.

Joe Sørensen

Det lyder ikke betryggende, har du nogle konkrete eksempler?

Næ, men jeg kan liste nogle interessante investeringsmuligheder :-)
https://www.scambitcoin.com/blacklist/

Jeg har kun kendskab til én der er hoppet i et af de Scams. Den var baseret på en britisk investeringsforening. Vedkommende var kommet "i snak" med en fra "banken" over Internettet efter at have trykket på en annonce. Dvs det minder lidt om de der support scams, som er ret almindelige.

Vedkommende var flink nok til at guide hende ind på deres side og forbi den der store, røde og irriterende skilt i browseren, som er svær at trykke væk. Og hun fik investeret i systemet ved hjælp af en konto overførsel. Derefter havde hendes egen bank ringet og spurgt om hun var sikker på at betalingen skulle gennemføres, fordi kontonummeret hun overførte til havde startet en lille alarm hos dem. Men det kunne hun forsikrer banken om at de var god nok og de skulle skyde sig at sende de penge.

Man forstår det ikke. Engang ville jeg tænkt at man skulle skamme sig over at være så blåøjet. Men statistisk set er der mange der pludselig kan rammes af ekstremt blåøjethed. Men hun skal nok overleve. Hun skal ikke ud og sælge hus og Volvo.

Den britiske investeringsforening havde pakket deres løsning ind i en masse juridisk fnidder. Teknisk set gjorde banken ikke noget ulovligt. De solgte bare et index baseret værdipapir, som ville blive udtrykket når BitCoin kursen er 17 gange højere end den var. Dvs om ca et år, hvis kursen havde fortsat med at stige i samme hast som i sidste halvdel af 2017. Altså et klassisk pyramidespil. Hvis nok hopper på den, så stiger kursen indtil der ikke er flere der hopper på den. Jeg tror den slags scams er en stor del af grunden til at kursen nettop er steget på meget på BitCoins.

Hun troede at hun købte BitCoin. Hun havde hørt meget godt om BitCoins og var positiv for selv at investerer i noget så godt. Og havde hun faktisk det, så havde de stadig været 70% værd i dag. Og måske vil hun stadig kunne tjene på det, hvis kursen stiger igen. Nu har hun så fundet ud af den reelle sammenhæng. Dvs. at hun faktisk ikke havde nogen BitCoin. Men foreningen har købt nogen som hun har betalt for. Og hvis de bliver udtrykket, så for hun lidt af kagen. Men selv da, er det en dårlig investering.

Gert Hansen

Jeg har også læst SKATs nye svar i den konkrete sag. Det er ikke overraskende, at man skal betale skat af en evt. gevinst. Det som for mig er meget uklart og skræmmende er: hvordan opgør man ens gevinst og ens tab især med focus på det bagudrettet?

I afgørelsen skriver de, at personen er skatepligtig af den handel, men betyder det, at man er skattepligtig per handel og at ens tab og ens gevinst gøres op pr. handel? Det vil jo være en komplet uoverskuelig opgave at gøre om bagud i tid. Jeg havde hele tiden regnet med, at jeg har kunne gøre dette op, når jeg trak mig ud igen til DKK, og har derfor lavet mange handler frem og tilbage primært i krypto til krypto, men også nogle mellem krypto og EUR, som så igen er sat ind i krypto. Dette helt uvidende om, at det kunne have en ret "træls" konsekvens.

Er man så ikke nødt til at lave en form for værdiopgørelse af ens beholdning også kører derfra i forhold til gevinst og tab? Hvis SKAT vil have dette per handel er man jo nødt til at kende anskaffelsesværdien af det man sælger? Hvis man skal se på per handel bagud i tid, kan man jo risikere en ret stor skatteregning, selvom man ikke har realiseret noget til "brugbar" værdi (DKK)?

Gert Hansen

Se også ovenfor, mit indlæg vedr. "Kompleks verden"... Men du skriver man kun er skattepligtig når man går ud i FIAT, hvad bygger du det på? Og i så fald hvordan skal man afgøre ens tab eller ens gevinst, hvis det man sælger har været igennem mange handler krypto til krypto undervejs?

Gert Hansen

Helt enig! Men vi må vel antage, at reglerne også kommer til at gælde tilsvarende for andre "kryptoer". Jeg vil mene det helt klart vigtigst er, at der kommer nogle brugbare retningslinjer, så vi

a) kan afgøre vores gevinster og tab

b) kan slå en steg i sandet, værdisætte nuværende beholdninger og arbejder med de (nye) regler fremadrettet. Det er meget ubehageligt at tænkte på, at man måske står til et skattesmæk helt uforskyldt og uden at have tjent en reel krone.

c) evt. retningslinjer på hvordan man skal forholde sig, hvis man reelt har realiseret en gevinst i DKK tidligere.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017