Kniber det med bredbåndet? Det er nok routerens skyld

Problemer med at få det maksimale ud af internetforbindelse og især trådløse netværk ligger ofte i routeren, hævder norsk startup.

Får du ikke al den båndbredde, du betaler for, eller giver streaming dig problemer? Så ligger problemet måske i din router. Det mener i hvert fald den norske startup Domos, som gav 100 personer med bredbåndsproblemer en mere intelligent router.

Størstedelen af deltagerne i forsøget fik forbedret netværkskvaliteten ved forskellige ændringer af routerens konfiguration, som Domos kunne fjernstyre, skriver Digi.no.

Blandt andet brugte Domos traffic shaping på forbindelsen mellem routeren og internetudbyderen for at begrænse den samlede båndbredde, der blev brugt. Det gav bedre ydelse for 40 procent at brugerne.

En begrænsning kan eksempelvis mindske problemer med latency, altså svartider, fordi begrænsningerne i buffer-kapacitet i netværksudstyret kan føre til længere svartider, når bufferne er fyldt op.

Domos eksperimenterede også med at skifte kanaler på det trådløse netværk og for hver kanal måle trafikmønstrene for at finde frem til den kanal, der gav det bedste resultat. Det hjalp også for cirka 40 procent af brugerne.

Hos én af brugerne fandt Domos eksempelvis frem til, at netværksstøj fra smarte lyspærer og et trådløst musiksystem var årsagen til problemer, som kunne løses ved at skifte kanal.

Læs resultatet af Version2's test af routere til højkapacitet på mandag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Jönsson

Traffic shaping er for mange et fy ord, men faktisk er der teknikker der kan gøre en verden til forskel på en forbindelse. Bufferbloats er et problem ved hurtige forbindelser. Se http://www.bufferbloat.net/projects/bloat/wiki/introduction

Nogle af dem bag hjemmesiden har udviklet noget kode kaldet FQ_Codel, som kan gøre en verden til forskel på en router.....

Når der er noget galt med en kundes Internetforbindelse, er det i 90% af tilfældende ofte kundens eget udstyr, er min erfaring...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere