KMD solgt til japansk firma

Illustration: KMD
Danske KMD er blevet godkendt til salg af de europæiske konkurrencemyndigheder. Japanske NEC køber det tidligere Kommunedata for omkring otte milliarder kroner.

I Danmark er KMD den største leverandør af it-løsninger til det offentlige. Desuden er virksomheden netop blevet japansk-ejet. Den japanske koncern NEC har betalt omkring otte milliarder kroner for virksomheden, og nu har de europæiske konkurrencemyndigheder godkendt salget. Det skriver Berlingske.

»KMD har en ekspertise, der slår alt andet på markedet. Den form for it-udvikling har vi ikke i Japan. Der er et stærkt potentiale i at udbrede KMD's platforme og erfaringer til resten af Europa og globalt. Danmark er en rollemodel, når det handler om at forbedre offentlige services og opnå effektiviseringer gennem digitalisering,« siger vicedirektør i NEC Masakazu Yamashina. Han er desuden blevet ny bestyrelsesformand for KMD.

KMD, tidligere kendt som Kommunedata, blev skabt ved en sammenlægning af kommunernes forskellige EDB-centraler i 1970'erne og var ejet af de 98 kommuner, indtil det i 2008 blev privatiseret. Indtil salget til NEC var KMD ejet af en amerikansk kapitalfond, Advent International, og Sampension.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere