KMD skal udvikle nyt budgetsystem til staten

26. juni 2017 kl. 09:392
KMD skal udvikle nyt budgetsystem til staten
Illustration: Moderniseringsstyrelsen.
Moderniseringsstyrelsen får af KMD udviklet et fællesstatsligt budgetsystem, der fremover skal anvendes i institutionernes og departementernes arbejde med budgetlægning og budgetopfølgning.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Moderniseringsstyrelsen har indgået aftale med KMD om udvikling af et nyt fællesstatsligt system til budgettering og budgetopfølgning i staten, skriver Moderniseringsstyrelsen i en meddelelse.

KMD A/S skal sammen med itelligence A/S og Vision Management A/S levere løsningen, som tilpasses statens behov og baseres på applikationen SAP BPC samt SAP HANA-databaseteknologi.

Budgetløsningen vil sikre it-understøttelse til budgetarbejdet, hvor det ikke sker i dag. Løsningen skal integreres tæt til de øvrige administrative systemer og vil understøtte mere sammenhængende data, en bedre økonomistyring i staten samt en effektiv administration, lyder det fra Moderniseringsstyrelsen.

Det vil 'give et kvalitetsløft til økonomistyringen, systemunderstøtte de styringsmæssige krav, fremme gennemsigtighed og synliggøre prioriteringsgrundlaget'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Maria Damborg Hald siger ifølge meddelelsen:

»Jeg glæder mig til, at statens institutioner fra 2019 kan lægge budget og lave budgetopfølgning i et nyt budgetsystem. Det fællesstatslige budgetsystem skal lette administrationen og øge kvaliteten i budgetarbejdet og dermed forbedre grundlaget for god økonomistyring.«

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
26. juni 2017 kl. 12:33

KMD har fået opgaven, så det er allerede kørt af sporet.

1
26. juni 2017 kl. 11:46

Har vi nogen bud på hvornår det er tydeligt at projektet er kørt af sporet?