KMD og Medialogic skal til kammeratlig samtale i KL

Kommunernes interesseorganisation, KL, vil nu indkalde de to kommunale it-leverandører KMD og Medialogic til møder om de store it-problemer, som plager jobcentrene.

De kommunale jobcentre plages for tiden af store it-problemer.

De to store leverandører af jobcenter-it, KMD og Medialogic, har begge problemer med data, der ikke lagres korrekt, og hvor oplysninger om de ledige ikke overføres korrekt til andre it-systemer. Senest har Hillerød kommune overvejet et sagsanlæg mod Medialogic, fordi den nødvendige dokumentation for at få refusion fra staten var gået tabt.

Nu sætter kommunernes interesseorganisation, KL, hælene i og indkalder KMD og Medialogic til en kammeratlig samtale, der skal sætte en stopper for bøvlet.

**LÆS OGSÅ **Hillerød efter datatab i jobcentre: Overvejer erstatningssag

»Problemerne opstår, fordi begge de to it-leverandører har haft usædvanligt svært ved at yde en tilfredsstillende performance i deres systemer i år. It-problemerne forstærkes så yderligere ved, at der sjældent går en uge uden en ny regel fra staten, som betyder, at it-systemerne tit også skal ændres,« udtaler Ralf Klitgaard Jensen, afdelingschef i KL, i en pressemeddelelse.

KL har sammen med en række kommuner dannet to kundegrupper, en for hver af de to it-leverandører på området. KL vil sammen med kommunerne følge meget tæt op på, hvordan it-systemernes performance udvikler sig.

**LÆS OGSÅ **Struer genvælger udskældt jobcenterløsning: Smider 1,8 millioner kroner i ny Medialogic-kontrakt

»I jobcentrene gør man alt, hvad man kan for, at it-problemerne ikke rammer de ledige. Men det kan mærkes, at der er et øget tidsforbrug til it-bøvl og administration. For at leve op til kravene om rettidighed og registrering er jobcentrene nødt til at ?opfinde? hjemmelavede, manuelle løsninger. Det kan ikke fortsætte, og derfor har KL sat ekstra fokus på it-problemerne i jobcentrene, « fortsætter Ralf Klitgaard Jensen.

Han pointerer yderligere, at medarbejderne i jobcentrene er totalt afhængige af velfungerende it-systemer, fordi beskæftigelsessystemet er så indviklet, og fordi der konstant kommer nye regler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere