KMD-elendighed: Borgmester må vente et minut hver gang han åbner sin kalender

I Høje Taastrup Kommune kører KMD's systemer så dårligt, at det er til løbende overvejelse, om it-giganten skal fyres, lyder det fra borgmester.

I Høje Taastrup Kommune er en urimeligt langsom adgang til kalenderen Outlook ét af eksemplerne på de problemer, som produkter fra it-giganten KMD skaber. Det skriver finans.dk

Det tager nemlig rundt regnet et minut, fra borgmester Michael Ziegler (K) har klikket, til skærmbillledet skifter, så han kan gennemse sin kalender i mailsystemet Outlook. Og det er endda på en god dag, siger han.

»Og så er der så deciderede nedbrud, hvor systemerne slet ikke kan tilgås. Jeg bliver selv dybt frustreret over det, men nu skal man jo ikke have ondt af borgmesteren. Det er flere hundrede medarbejdere, der til daglig har de problemer, for det er tilsyneladende en permanent situation. Så vi er særdeles, særdeles utilfredse med KMD,« siger Michael Ziegler til finans.dk og langer dermed hårdt ud efter samarbejdspartneren KMD, der har kontrakt på kommunens it-drift, herunder mailsystemet og et elektronisk dokumenthåndteringssystem.

I forvejen ligger alle kommuner med Kombit og KL i spidsen i en alvorlig konflikt med KMD som følge af en mere end 15 måneder lang forsinkelse af de såkaldte Støttesystemer, som KMD udvikler. Uden dem er det umuligt for kommunerne for alvor at komme ud af KMDs i det såkaldte monopolbrud.

Læs også: KL-formandens krasbørstige KMD-kritik kan sprænge aftalt bødeloft

Og senest har Coop også kraftigt kritiseret KMD.

Læs også: Coop: »Alle vores it-problemer skyldes KMD«

Michael Ziegler undrer sig over, at det kan være så svært at få et kalendersystem til at fungere:

»Jeg er civilingeniør, og selvom jeg ikke lige har arbejdet med it-drift, har jeg arbejdet med tekniske ting før og også i store virksomheder. Og jeg har aldrig oplevet – aldrig oplevet – at sådan noget banalt noget som et mailsystem ikke virker gennem så lang en periode. Det er jo ikke raketvidenskab at køre et mailsystem.«

Han mener, at it-problemerne går ud over kommunens borgere, men er samtidig bekymret for den overgangsfase det vil give, hvis kommunen smider KMD på porten.

Men tilliden til Danmarks største it-selskab er væk.

»Vi har simpelthen ikke lyst til at bruge dem,« siger borgmesteren til finans.dk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Ferré

Og så er vi jo nogle - desværre for få - der undrer sig over, at outlook skulle være et problem. 'Vi' er de, der alligevel ikke kan bruge outlook - for vores pc'er bruger slet ikke windows operativsystemet.

Desværre er det mig bekendt ikke almindeligt i hverken stats-administration eller kommunal administration at give medarbejderne frihed til hvilket operativsystem, de ønsker at anvende.

Tanker om 'stavnsbånd' kan godt være på sin plads her.....

Jan Ferré

  • 0
  • 1
Jakob Dahl

Desværre er det mig bekendt ikke almindeligt i hverken stats-administration eller kommunal administration at give medarbejderne frihed til hvilket operativsystem, de ønsker at anvende.

Det er det ikke i det offentlige og det er det heller ikke i private organisationer. I en større organisation hvor man skal have en infrastruktuktur til at fungere er man nødt til at lægge sig fast på en standard.

  • 1
  • 0
Jakob Dahl

Du har godt hørt om BYOD og VDI, ikke?

Bring your own device betyder i større organisationer 2 ting: En ekstrem sikkerhedsrisiko og Bring your own support. Man kan ikke have uddannet sine supportere på alt muligt skrammel folk kommer slæbende med. Og man kan ikke tillade alt muligt skrammel folk selv har administrator rettigheder på adgang ind på netværk hvor der findes forretningskritiske data.

VDI betyder lidt forskelligt afhængigt af hvilket firma der sælger. Men virtuelle desktops er da netop en standard.

  • 0
  • 1
Peter Hansen

Jeg kan se, du allerede er begyndt at opbløde dit dogmatiske udsagn om, at større organisationer, der skal have infrastruktur til at fungere er "nødt til at lægge sig fast på en standard" som argument for ikke at tillade forskellige klientoperativsystemer.

Sandheden er jo netop, at alt kan lade sig gøre, hvis man som organisation er villig til at træffe de fornødne foranstaltninger. Og om end BYOD som praktiseret eksempelvis i folkeskolen og blandt de fleste startups medfører visse krav til brugerens evner til selvsupport, så har CYOD jo i endnu højere grad punkteret dit dogme om, at organisationer partout skal lægge sig fast på én "standard".

VDI gør det jo netop muligt for folk at snakke med virksomheders forældede legacy-investeringer i Windows-infrastruktur uafhængigt af, om de møder op med iOS, Android, Linux, OS/X eller en afart af Windows på desktoppen.

alt muligt skrammel folk selv har administrator rettigheder på

Det med at køre med administrator-rettigheder som standardbruger er vist primært et fænomen i Windowsland.

  • 0
  • 0
Jakob Dahl

Og om end BYOD som praktiseret eksempelvis i folkeskolen

Folkeskolen, og i øvrigt hele den danske uddannelsessektor, er delt op i forskellige VLAN, i daglig tale uv og adm, et niveau til undervisere og et til administrative medarbejdere. Mange steder har man så også et skrammel net. Praksis er at lægge de 2 eller 3 VLAN ud under samme SSID og så kommer man ind på det rigtige niveau alt efter hvilke kriterier det device man har med lever op til. Og der kommer ikke nogen BYOD tingester ind på det administrative net hvor de personfølsomme oplysninger findes.

Hvis vi skal holde os en smule til emnet om en kommune så vil langt hovedparten af medarbejderne sidde med funktioner hvor man ikke kan tillade devices brugerne har administrative rettigheder på og man ikke har kontrol over fordi de skal ind på et net med følsomme oplysninger.

Og så lige det med rettigheder: UAC blev introduceret med Vista så man kører ikke med admin rettigheder som standard. Jeg snakker om at man slet ikke har admin rettigheder overhovedet. Folk der kommer slæbende med deres eget skrammel har i sagens natur altid admin rettigheder

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere