KMD-direktør svarer igen på KL-kritik: »Det mindst sande, jeg har hørt«

Illustration: KMD A/S
Usagligt og urimeligt, siger KMD's direktør om anklager fra KL's formand.

KMD spekulerer bevidst i at forsinke udviklingen af nye it-systemer, så it-kæmpen i mellemtiden kan indhente millioner fra kommunerne på at drifte eksisterende løsninger.

Sådan lyder anklagen fra KL's formand Martin Damm, efter at KMD er mere end et år forsinket med leverancen af to it-systemer til henholdsvis kommunerne og pensionskassen ATP.

Læs også: KL truer med at skrotte KMD helt: »Ikke nogen man ønsker at samarbejde med på sigt«

Men anklagen er grundløs, fortæller KMD's administrerende direktør Eva Berneke, der i dag for første gang blander sig i den offentlige diskussion om it-systemerne.

»Jeg kan blankt afvise, at vi spekulerer i de her forsinkelser. Det er det mindst sande, jeg har hørt. Så skulle jeg ned og sige til 400 mænd, at de skulle arbejde langsommere. Det ville være helt tåget at gøre,« siger Eva Berneke til Version2.

KMD har flere gange understreget, at selskabet helst vil have dialogen med kunderne omkring et projektbord eller et forhandlingsbord. Nu er udmeldingerne fra KL imidlertid blevet for skrappe, mener Eva Berneke.

Læs også: Milliardballade om KMD: Var det dårlige krav eller en dårlig leverandør?

»Når vi eskalerer hertil, så er det fordi vi mener, det er så grundlæggende urimelige og usaglige anklager, der kommer. Det er forsinkelser, der skyldes begge parter, og det ville være lidt elegant, hvis man greb lidt i egen barm frem for bare at skyde på leverandøren, hvilket er det nemmeste trick i verden.«

I har en dobbeltrolle, hvor I modtager penge for at drifte de eksisterende systemer, mens de nye it-systemer er forsinkede. Har I været dedikerede nok til at få systemerne klar til tiden?

»Ja, det synes jeg. Vi har haft rigtig mange ressourcer på projektet, også rigtig mange ekstra ressourcer for at få det her i mål. Men det kan vi ikke gøre alene. Det kan vi kun i et konstruktivt samarbejde.«

Offentlig forhandling

Ifølge Eva Berneke er det ikke gratis for KMD at vedligeholde de eksisterende løsninger.

»Det er løsninger, der er kritiske for Danmark. Og det er noget vi føler en stor ansvarsfølelse for. Men det er også nogle systemer, som vi stadig i dag har mange mennesker, der sidder og lovvedligeholder, når der kommer lovændringer. Så det er ikke noget, vi bare kan forære væk.«

Læs også: KL efter ny KMD-forsinkelse: Situationen er fuldstændig uholdbar

Prisen er givet i den såkaldte transitionsaftale, som KL lavede, da KMD blev solgt i 2009. Aftalen udløber i 2017.

Opfatter du KL's udmelding som en del af et oplæg til forhandling af prisen i transitionsaftalen?

Læs også: Brud med KMD-monopol: Kommunerne har udsigt til milliardbesparelse

»Som det ser ud skal flere af de her systemer fortsætte et stykke ind i 2018, og så skal den aftale nok kigges igennem. Så det er ikke en umulig tanke at have.«

Så ser du udmeldingen her som en del af forhandlingen af en ny transitionsaftale?

»Den [forhandlingen] er i fuld gang, ja.«

Kan ikke genkende tallene

Pensionskassen ATP bekræftede i sidste uge, at man kræver over 500 millioner i bod fra KMD pga. 15 måneders forsinkelse på udbetalingssystemet Social Pension. Hvis ikke it-selskabet går med til kravet, vil ATP i stedet kræve tæt på en milliard kroner og lave et nyt udbud.

KMD mener, at ATP selv bærer ansvaret, fordi regelgrundlaget for pensionssystemet ikke var afklaret.

Læs også: Efter 15 måneders it-forsinkelse: Pensionskasse kræver 500 millioner kroner fra KMD

»Vi har påpeget ved hvert eneste styregruppemøde, at det var en risikofaktor og lige nu en forsinkende faktor. Så kan man sige, at vi skulle have set det allerede ved kravspecifikationen, at det ville komme til at tage mere tid. Det kan man altid kloge sig på set i bakspejlet.«

De såkaldte Støttesystemer, som indkøbes af Kombit, er blevet foreløbigt 14 måneder forsinket. Og KMD mener kun at have ansvar for halvdelen af den tid. Resten skal tilskrives kommunerne og en række ændringsanmodninger, der er løbet ind undervejs i projektet, mener Eva Berneke.

»Og det ville klæde dem at tage deres del af ansvaret,« siger hun.

Læs også: Kombit svarer igen på KMD-angreb: »Jeg giver kaffe til alle, der synes mængden af ændringsanmodninger er urimelig«

Kombit oplyser, at deres ændringsanmodninger udgør 8 procent af det samlede projekt, hvor af 1 procent af ændringerne er indløbet efter afklaringsfasen. Lyder det som mange ændringsanmodninger i dine øre?

»Jeg er ikke sikker på, at jeg genkender tallene. Det er ikke det billede jeg har af, hvor mange ændringsanmodninger der har været i dette projekt.«

Et komplekst system

Har I undervurderet kompleksiteten af Støttesystemerne?

»Det er et ganske komplekst system, og vi har også for egen regning leveret mange ekstra timer for at få det løst. Det har været en meget kompleks sikkerhedsarkitektur, og ganske høje krav til, hvor meget data, det skal håndteres. Vi har leveret al grundfunktionalitet, og alle minimumskrav er løst i det første release. Der er allerede flere andre leverandører, der tester ind imod støttesystemerne,« siger Eva Berneke og tilføjer:

»Men selvfølgelig er det brandærgerligt, at vi mangler restleverancer, som skal på plads - inklusiv de mange ændringsanmodninger, der kommer rullende.«

Læs også: KMD om indbringende it-forsinkelse: Kombit forhalede projekt med lang række ændringer

Skulle I have haft flere ressourcer på projektet fra starten?

»Man kan altid være bagklog. Vi har haft nogle medarbejdere, der er stoppet eller udskiftet, og det kan man aldrig helt undgå. Så kan man spørge, om vi skulle have talt med større bogstaver tidligere frem for bare at nævne det i alle styregruppereferater. Men det tager vi alt sammen med tilbage som læring, for vi vil meget nødig have de her sager.«

Læs også: Medie: KMD's indtjening på forsinkede it-systemer vokser til 1,2 milliarder

Ifølge Kombit har I haft syv projektledere på i løbet af fire år. Har det givet en mangel på kontinuitet?

»Vi har haft en del projektledere. Nogle er blevet slidt ned og har ikke haft lyst til at fortsætte. Og så har vi startet op med ekstra projektleder-kapacitet for netop at få større chance for at nå i mål, fordi der er mange dialoger på ledelsesniveau med Kombit,« siger Eva Berneke og fortsætter:

»Kunne man ønske, det var den samme gennemgående figur hele vejen igennem? Det er i nogle tilfælde en rigtig god ide, men omvendt kan man ikke stavnsbinde folk til et projekt, der forløber så lang tid, som det her.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakub Nielsen

Det generelle tilfælde, hvis nu en organisation ville virkelig forsinke sig selv:

sætte et B-hold til at løse opgaven, iværksætte organisationsændringer på samme tid som projektet, fjerne økonomiske midler, prioritere andre projekter højere, tilføje flere governance elementer eller lignende ting til udviklingsprocessen, anvende en aggressiv vinkel på ændringsanmodninger som f.eks. at sætte prisen meget høj, fortolke krav pessimistisk eller tilsvarende således risikostyringen bliver procestung, design for hvad man minimalt tolke ind i et krav for derved at skabe flere ændringsønsker, lade processen for ændringsønsker tage lang tid, fjerne hvad du har gjort i din contingency planning så alle ændringsønsker rammer de samme ressourcer, anvende en negativ ledelsestilgang til eller micromanagement overfor projektdeltagerne så de bliver mere stresset og derved leverer mindre, lade nøglepersoner være nøglepersoner så man ikke kan skalere projektet, minimere adgangen til beslutningstagere i projektet, anvende skarp profil på kontraktstyringen. Og så videre...

Det er dog svært at skelne inkompetence og deciderede valg.

  • 15
  • 2
Per Friis

Jeg har været mange år i IT branchen, hovedsaglig inden for udvikling og kender arbejdsvilkårene.

jeg er sikker på at KMD, gør alt hvad de kan for at opfylde kontrakten!
Hvad er det så der giver et dårligt IT projekt?
Ja vi har set flere artikler her på version 2 og andre steder, om udbudsregner!
Der er ikke nogle tvivl om at udbudsregner, fastpris projekter, og "få ordren i hus", giver en masse "under-estimeret" tilbud!
samtidig, har kunderne sjældent, gjort sig helt klart hvad det er for et system, de har brug for! det betyder at virksomhederne skal arbejde gratis, hvor de fortolker, udbuds materialet, og rigide regler gør at du ikke kan gå i dialog omkring udbuds materiale!
Nå der så endelig er komme en aftale på plads, kommer klassikeren! Der er gået så lang tid fra, udbud er lavet, til leverandøren går i gang, så stort set alle krav er forældet og ikke relevante!
Jeg mener også at vi I IT branchen, har været fordårlige til at lære vores kunder, hvordan vi stiller krav! Kunderne skal ikke beskrive, hvordan de vil have deres system til at se ud, de skal beskrive, hvilke arbejdsopgaver, de ønsker skal IT understøttes!

  • 2
  • 0
Malthe Borch

"Det er et ganske komplekst system", siger Eva Berneke.

Hvorfor er kravene til disse systemer så store? Det virker som om, der er et generelt problem med at udtænke IT-systemer, der rent faktisk kan lykkes.

Hvis man gerne vil gøre det bedre, så er det ikke vejen frem at bebrejde hinanden for et dårligt samarbejde, men i samarbejde at udtænke et "simple enough" system.

KISS-princippet gælder faktisk. IT handler om kompromis. Det skal være enkelt – ellers bliver det aldrig til noget.

  • 5
  • 0
Marius Hartmann

Kompleksitet kan opstå når et it-projekt skal håndtere legacy systemer - i tilfældet med Støttesystemerne findes der nok ikke en simpel måde at gå fra et monopolsystem til et flerleverandørmarked med løst koblede systemer.
Når leverandøren også er monopolindehaver ville et kompromis omkring arkitekturen sandsynligvis være i strid med business casen for et monopolbrud.

  • 0
  • 0
Malthe Borch

Jeg tror kompleksiteten opstår fordi man ikke vil indgå de rigtige kompromiser. Du taler om at håndtere legacy-systemer; det kan man gøre på mange måder og den rigtige måde er at acceptere visse begrænsninger, hvis det samlede system bliver tilsvarende enklere.

Jeg mener godt, at det kan lade sig gøre. Men formentlig ikke med en "traditionel" udbudsmodel hvor alt skal specificeres ud på forhånd. Det kræver et tillidsbaseret samarbejde og tillid er nok ikke det, der præger branchen allermest.

  • 1
  • 0
Marius Hartmann

Jeg er enig i din analyse af udbudsmodellen og helt med på, at kompromisser kan være fine i en designproces, men de kan jo ikke indgås hvis
* de går imod centrale dele af BC fx. ville det ikke give mening at bevare en afhængighed til en leverandørs proprietære format eller kopiregistre af Grunddata, da det ville udelukke andre leverandører, samt fastholde en afhængighed til leverandøren.
* de angår bærende arkitektur principper i løsningen, da der er tale om centrale komponenter som vil påvirke alle andre løsninger.

Ovenstående kun som illustrationer, jeg er ikke inde i hvad stridspunkterne eller de tekniske vanskeligheder består af. Jeg ønsker blot kommentere, at tekniske kompromisser kan være i strid med selve projektet formål og dermed forretningens strategi.

Idet leverandøren er meget erfaren og at andre (os2vera) allerede har bygget velfungerende versioner af Støttesystemerne, er det usandsynligt at problemerne alene er tekniske eller styringsmæssige.

  • 1
  • 0
Markus Hornum-Stenz

ET pip fra driftssynsvinklen:

Helt banalt er store it-projekter meget svære at komme i hus med, fordi de er dyre at lave og dyre at undvære og derfor bliver de store beslutninger truffet af de øverste beslutningstagere, som hører og forholder sig til problemerne på et abstrakt niveau (kontraktplanet) og er vant til at kontrakter bliver overholdt og forhandling er en kunstart.

Den store forskel på at bygge og administrere IT-systemer og organisationer er imidlertid, at maskinparken og systemintegrationerne, som systemerne kører på, er noget sværere at få til at bøje sig for politisk og økonomisk pres.

Så i bunden af både sælger og købers pyramider sidder ofte nogle teknikere og programmører, som må vælge om de skal

a. være de besværlige og fortælle, at det dem i toppen er blevet enige om, bliver dyrere eller anderledes end det er beskrevet i kontrakten, eller
b. holde sig til så vidt muligt at gøre hvad de bliver bedt om, og overlade implikationerne til andre at forholde sig til

Og mellem teknikere og direktører sidder så en masse (projekt)ledere, som løber frem og tilbage med informationer og krav...

https://www.youtube.com/watch?v=BKorP55Aqvg&feature=youtu.be

  • 1
  • 0
Brian Larsen

Det er muligt det ikke er tilfældet i lige i denne sag, men jeg har selv arbejdet i et datterselskab af KMD og været med til at lave udbud til borgernære services sammen med KMD folk. Der blev helt klart spekuleret i at byde på opgaver man vidste man ikke kunne levere dele af dem til tiden og så blot æde boden. At få foden indenfor og vinde udbudet var det vigtigste. Jeg er sikker på at min daværende chef husker da jeg klagede til ham over at KMD udbudsfolkene var moralsk anløbne.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere