KMD-sag eksploderer: It-giganten kræver erstatning fra storkunde efter fyring

ATP's indsats har været mangelfuld, forsinket og fejlbehæftet, skriver Eva Berneke i et brev til landets kommuner.
KMD vil have dækket selskabets tab, efter at pensionsselskabet ATP i dag fyrede KMD for et over 15 måneder forsinket it-projekt.

Det er ATP's egen skyld, at it-systemet Social Pension blev 15 måneder forsinket. Og derfor skal pensionskassen nu dække KMD's tab.

Det skriver KMD's administrerende direktør, Eva Berneke, i et brev, som er blevet sendt ud til landets kommuner, og som Version2 er i besiddelse af.

Læs også: KL-formand: KMD er ved at skrive sig ud af kommunernes it-forbrug

»Da ATP ophæver aftalen, agter KMD at nedlægge et selvstændigt erstatningskrav over for ATP til dækning af KMD’s tab,« skriver Eva Berneke.

ATP valgte i dag at fyre KMD fra opgaven med at levere it-systemet Social Pension - blandt andet fordi systemet står til at blive 15 måneder forsinket.

KMD beklager den del af forsinkelsen, som it-selskabet selv er ansvarlig for. Men hovedparten af brøden ligger hos ATP, skriver KMD-direktøren.

Læs også: Fjerde fyring i år: Udbetaling Danmark river KMD-kontrakt i stykker

It-kæmpen hæfter sig ved, at det ifølge kontrakten er ATP's ansvar at udspecificere regler for beregning af pension.

»Beklageligvis har ATP langtfra opfyldt denne afgørende forudsætning for kontrakten,« skriver Eva Berneke og fortsætter:

»Afklaring, identifikation og beskrivelse af regler har fra ATPs side været mangelfuld, forsinket, og fejlbehæftet.«

ATP's koncerndirektør, Lillian Mogensen, har tidligere afvist den forklaring over for Version2:

Læs også: ATP om millionkrav til KMD: Andre it-leverandører har ikke problemer med at forstå vores krav

'Vi kører i øjeblikket en række øvrige udbud, hvor det er andre IT-virksomheder, vi samarbejder med. Vi bruger samme måde at udarbejde kravspecifikation på og samme metode til at beskrive regler,' har Lillian Mogensen tidligere forklaret i en mail.

'Her har vi ikke de samme problemer som i KMD-projektet. Derfor er vi af den overbevisning, at vi leverer, hvad vi er forpligtet til i forhold til kontrakten.'

Trist situation

Pensionskassen agter nu at afholde et nyt udbud - uden KMD.

Parterne var for langt fra hinanden, skriver Eva Berneke om forhandlingerne, der har været i gang siden januar.

Læs også: Efter 15 måneders it-forsinkelse: Pensionskasse kræver 500 millioner kroner fra KMD

»Der skal ikke herske tvivl om, at vi i KMD finder situationen trist, og vi tager den dybt alvorligt. Vi har strakt os vidt for at finde en løsning til begge parters tilfredshed.«

Brevet fra Eva Berneke er rettet direkte til landets borgmestre og kommunaldirektører. Kommunerne og KMD blev mandag enige om et forlig angående de forsinkede støttesystemer. Aftalen indebærer, at KMD betaler 100 millioner kroner i erstatning til kommunerne.

Lægger kortene på bordet

KMD's direktør er bemærkelsesværdigt åben omkring den forhandling, der har været mellem KMD og selskabets nu tidligere arbejdsgiver i pensionskassen.

Nærmere bestemt beskriver brevet det konkrete tilbud, som KMD har givet ATP. Tilbuddet rummer blandt andet en driftrabat på de eksisterende systemer - som KMD driver - på omkring 100 millioner kroner og 30 millioner kroner til dækning af omkostninger.

Læs også: KMD-direktør svarer igen på KL-kritik: »Det mindst sande, jeg har hørt«

»Med vedlagte tilbud går vi langt videre end det, vores ansvar tilsiger,« skriver Eva Berneke, der understreger, at kontrakten har en erstatningsbegrænsning på 56 millioner kroner.

Foruden forsinkelsen har ATP begrundet fyringen med, at KMD's system ikke er et standardsystem, som kontrakten ellers foreskriver. Den kritik omtaler Eva Berneke ikke.

ATP har tidligere truet KMD med erstatningskrav på op til en milliard kroner. Det er endnu uklart, om det krav bliver fastholdt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (5)

Claus Juul

Nu bliver det spændende at se hvem der har påpeget hvilket fejl og forsinkelse.

Min erfaring siger mig at den part der er bedst til at dokumentere (fx mails) at den anden part har skyld i hvilke forsinkelser (og fejl) og få den anden part til i en eller anden grad at erkende dette, vil være den part der vinder slagsmålet.

René Nielsen

Sagen ryger jo nok i Voldgiftsinstituttet og derfra er det så som så med offentlig indsigt, ligesom det formentlig er aftalt at man ikke må udtale sig offentligt.

Jeg vil ikke gætte på noget og jeg tror heller ikke på at alt bliver godt, hvis blot leverandøren bliver smidt ud og erstatet med en anden leverandør.

Selvom visse forskere og skribenter tror det, så findes der ikke noget ERP standardsystem som man bare kan tage i brug.

Alle ERP systemer operer med flows a la Salg-Indbetaling-Debitor, men i det offentlige fungerer det ikke på den måde. I det offentlige er det ganske normalt at f.eks. indbetalinger annulleres hvorefter alle handlinger i dokumentflowet skal resettes og i stedet anvendes andre steder.

Og betalinger er helt fucket up med EFI.

Så den sag er langt fra afgjort.

Jesper Frimann

Alle ERP systemer operer med flows a la Salg-Indbetaling-Debitor, men i det offentlige fungerer det ikke på den måde. I det offentlige er det ganske normalt at f.eks. indbetalinger annulleres hvorefter alle handlinger i dokumentflowet skal resettes og i stedet anvendes andre steder.

Du rammer lige i plet. Så vidt jeg husker er det Edlund, der udviklede core systemerne, og de er netop udviklede til at kunne lave rimelig komplekse operationer på din 'konto' hos ATP.

https://www.edlund.dk/node/681

Og det "sjove" er jo så at KMD har købt Edlund

https://www.computerworld.dk/art/235911/software-leverandoeren-edlund-so...

Så skal vi gætte på .. at det er lidt her at 'hunden' ligger begravet.

// Jesper

J. Martin Petersen

Der er tale om et it-system, der hedder "Social Pension", og som skal stå for udbetaling af førtidspension og folkepension. Systemet laves til Udbetaling Danmark og udbuddet var vist i 2014 - altså 10 år efter ATP valgte IBM og Edlund til at lave det system, der skulle håndtere arbejdsmarkedspension (altså kollektive dækninger i form af fx livrenter og ratepensioner) - ikke sociale ydelser - for ATP.

Så jeg forstår ikke rigtig koblingen til Edlund?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Partnernyheder

Welcome to a seminar on tools that help you become GDPR compliant!

Getting GDPR compliant by May 2018 implies a lot of activities covering the legal aspects, internal business processes, data management, and security technology.
28. feb 2017

Maja Rosendahl Larsen ansat hos Affecto

24. jan 2017

Introduction to Jedox – Affecto Seminar, Copenhagen

12. jan 2017