FBI's idé er genial. Men Apple har fuldstændig ret, når selskabet afviser at gøre, hvad FBI beder om.
Det er ikke blot et spørgsmål om at udvise lidt god amerikansk modstand mod 'The Man', men snarere om ikke at udvikle et supervåben, der kan gøre stor skade i hænderne på de forkerte.
Sagen om angrebet i San Bernadino er interessant, fordi der er tale om en sag, der efterforskes som terror. Dermed er alle kort i spil fra myndighedernes side, og Apples modstand står over for argumentet: Hvad nu hvis der er flere medskyldige derude, som kan slå til når som helst?
Derfor vil FBI gerne vide, hvad der ligger på den iPhone, der har tilhørt én af gerningsmændene.
Apple har bygget en række sikkerhedsforanstaltninger ind i styresystemet, som skal sikre mod, at brugernes data kan blive misbrugt, hvis de mister telefonen. Disse sikkerhedsforanstaltninger giver FBI problemer.
Det drejer sig om, at indholdet er krypteret. Samtidig er telefonen låst med en kode, og hvis brugeren indtaster en forkert kode et antal gange, bliver data slettet fra telefonen. Koden kan desuden kun indtastes manuelt.
Derfor har FBI, sådan som jeg læser Apples brev til kunderne om sagen bedt Apple om en måde at slippe udenom sikkerhedsforanstaltningerne på. Det er faktisk ganske smart, dét FBI beder om.
FBI beder ikke Apple knække krypteringen på telefonen. Nej, FBI beder Apple om at lave en udgave af iOS-styresystemet, hvor data ikke slettes ved forsøg på brute force-knækning af adgangskoden efter et antal mislykkede forsøg, og hvor det samtidig er muligt at sende koden elektronisk, så der kan afprøves millioner af koder pr. sekund.
Det rigtigt interessante er, at denne svækkede udgave af iOS kun skulle installeres på denne ene telefon. Apple skulle altså lave en officiel iOS-udgave, som telefonen kunne opdateres med, hvorefter FBI kunne bryde krypteringen.
Hvorfor er det et problem? Jo, vi kunne jo passende give denne unikke iOS-udgave kodenavnet 'Miltbrand'.
Navnet ville være passende, fordi sådan en laboratorieudgave af iOS nok kunne tjene et vigtigt formål, ligesom forskningen i biologiske våben under den kolde krig hjalp med at være forberedt på eventuelle angreb. Men samtidig ville der ligge en farlig iOS-udgave i et laboratorie hos FBI, som ville være ekstremt interessant for efterretningstjenester og kriminelle.
Som Apples Tim Cook skriver:
Specifically, the FBI wants us to make a new version of the iPhone operating system, circumventing several important security features, and install it on an iPhone recovered during the investigation. In the wrong hands, this software — which does not exist today — would have the potential to unlock any iPhone in someone’s physical possession.
The FBI may use different words to describe this tool, but make no mistake: Building a version of iOS that bypasses security in this way would undeniably create a backdoor. And while the government may argue that its use would be limited to this case, there is no way to guarantee such control.
The government suggests this tool could only be used once, on one phone. But that’s simply not true. Once created, the technique could be used over and over again, on any number of devices.
Problemet er, at når sådan en udgave af iOS eksisterer, så kan den falde i forkerte hænder. Eller hvis først Apple går med til at hjælpe FBI i denne sag, hvad forhindrer så forskellige myndigheder i at kræve samme assistance?
Det er oplagt at drage en parallel til debatten om sessionslogning i Danmark. Ligesom det er svært at argumentere imod terrorargumentet i San Bernadino-sagen, så er det svært at være modstander af sessionslogning, hvis det kan opklare mord, kidnapninger, narkokriminalitet eller børneporno.
Men når først logningsdataene eksisterer, så eksisterer der også risikoen for, at de kan blive misbrugt.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.