Kliniske systemer virker igen: Region Syd genoptager operationer efter stort nedbrud

11. august kl. 14:42
Nyt Ouh Patientstue sygehus hospital sygeplejerske patient
Torsdag ramte et it-nedbrud samtlige hospitaler i Regionen Syddanmark. Ét af dem var Odense Universitetshospital (OUH). Illustration: Nyt OUH / Region Syddanmark.
Region Syddanmark blev torsdag ramt af et it-nedbrud, der omfattede alle hospitaler i regionen. Efter fire timer virker de kliniske systemer igen, og regionens hospitaler genoptager operationer og behandlinger.
Artiklen er ældre end 30 dage

De kliniske it-systemer i Region Syddanmark virker igen, efter at de i flere timer torsdag var ramt af et it-nedbrud, der fik regionen til at udskyde planlagte operationer.

»Region Syddanmarks it-systemer virker igen, og regionens sygehuse genoptager operationer og behandlinger igen,« skriver Region Syddanmark i en meddelelse på Twitter.

Regionen oplyser, at der stadig kan være uregelmæssigheder i løbet af eftermiddagen torsdag, indtil alle systemer er fuldt oppe at køre igen.

Nedbruddet startede omkring klokken 9 torsdag morgen, og regionen er stadig i gang med at undersøge årsagen til problemerne.

Påvirkede adgang til kliniske systemer

Nedbruddet ramte samtlige hospitaler i regionen, og et af dem var Odense Universitetshospital (OUH).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overfor Fyens.dk bekræfter hospitalets lægelige direktør, Bjarne Bahler-Eriksen, at nedbruddet fik hospitalerne i hele regionen til at gå i gang med en it-nødprocedure, og hændelsen påvirkede adgangen til flere systemer på hospitalerne.

»Det påvirker blandt andet vores elektroniske patientjournal, vores røntgensystem og mange af de andre systemer, der er nødvendige for at lave god og sikker patientbehandling,« sagde Bjarne Bahler-Eriksen til Fyens.dk tidligere på dagen torsdag.
 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger