Rigspolitiet gemmer på trods af en kritisk udtalelse fra Datatilsynet i 2015 stadig nummerpladescanninger i 30 dage. Og nu har formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund og internet-aktivist Christian Panton fået nok. De har sendt en klage til Datatilsynet over Rigspolitiets håndtering af de indsamlede data.
I klagen skriver de, at måden, de såkaldte ‘no-hits’, nummerpladescanninger, som ikke er eftersøgt, opbevares, stadig ligger på kant med persondataloven, jævnfør Datatilsynets udtalelse af 2015. I udtalelsen står der blandt andet, at Rigspolitiets behandling af data »indebærer, at der kan blive tale om egentlig overvågning af de omhandlende personer«.
Ifølge Jesper Lund og Christian Panton er 98,9 procent af scanningerne no-hits.
Aktivisten og formanden søgte aktindsigt i Rigspolitiets kundgørelse om automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) af 29. november 2016. Her fremgår det, at der i perioden 1.-19. juli 2017 dagligt blev registreret 830.000 no-hits.
Gemmes de alle i 30 dage, bliver det til en anseelig mængde, som Rigspolitiet opbevarer efter en metode, som Datatilsynet finder ikke er i »overensstemmelse med persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, og en sådan opbevaring vil derfor ikke kunne ske«.
Hvad klagen fører til er svært at sige.
Version2 har tidligere skrevet om, hvordan Datatilsynet bliver sat skakmat og er magtesløse over for myndigheder, når de ikke har mulighed for at benytte sig af sanktioner. Læs hele artiklen her.
Kommer der en kritik af Rigspolitiets databehandling, findes der eksempler på, at mange politikere i stedet for at håndhæve persondataloven forsøger at gøre overvågningen lovlig i stedet.
Kortet nedenfor viser, hvor Rigspolitiet har opsat de faste kameraer, der scanner alle forbikørende nummerplader. Derudover er adskillige politibiler også udstyret med nummerpladescannere.
