KL vil sætte teknologiforståelse på skoleskemaet

Illustration: KL
Teknologiforståelse skal gøres til et decideret fag i folkeskolen, mener KL.

Det bør være obligatorisk at have et fag om teknologiforståelse på skoleskemaet i folkeskolen, mener Kommunernes Landsforening (KL).

Det skriver Skolemonitor.

Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil det være første gang i flere årtier, at der bliver tilføjet en helt ny faglighed til skoleskemaet i alle landets folkeskoler.

Ifølge Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune, er der god grund til, at man i skolesammenhæng begynder at fokusere mere på teknologiforståelse.

»Teknologi er en helt afgørende del af børn og unges liv i dag. Vi skaber relationer til hinanden via teknologi, og det er en demokratisk opgave, at vi bliver bevidste og kritiske anvendere af teknologi. Vi er alle underlagt techgiganters algoritmer, og vi giver vores private data videre til virksomheder. Det kan være fint, men vi skal være bevidste om det,« siger Thomas Gyldal Petersen til Skolemonitor.

Det er ikke kun KL, der ønsker mere fokus på teknologi i undervisningen. Også Radikale Venstre har for nylig foreslået, at teknologiforståelse bliver til et decideret fag. Partiet har stillet et forslag om, at afsætte 750 millioner kroner over de næste ti år til at indføre faget og til at integrere faget i andre fag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Klavs Klavsen

Vi kan ihvertfald konstatere at vigtige dele af vores demokrati eroderer når samfundets borgere ikke i tilstrækkelig grad forstår hvad der sker og derfor ikke råber vagt i gevær.

Demokratiet vi har idag, er vundet ved at protestere, revolutionere osv. - med folkelig opbakning i stor stil.

I dag skjuler teknologien problemerne, så vi får ingen folkeprotest - for folket ser/forstår ikke hvad der sker.

Det er vel egentlig det bedste argument for at de skal forstå teknologi - nok til at kunne forstå problemerne ved ovenstående ?

  • 8
  • 0
#3 Thomas Rasmussen

Jeg er meget bekymret for den type forståelse, der bliver indpodet eleverne, når de sidder med skolens donerede Chromebooks og skal arbejde sammen på Office365 via MS Teams. Og det er bare den softwareorienterede del af teknologien. Der skal laves en ret skrap bekendtgørelse til faget, så det ikke ender med, at forståelse bliver 1:1 med (tech)virksomhedernes egen fortælling om at innovere og sprinte verden til et bedre sted. Det kræver solid efteruddannelse af de lærere, der skal varetage faget. Jeg har ikke tillid til, at KL mener teknologiforståelse alvorligt. Men jeg håber virkelig.

  • 7
  • 0
#4 Mogens Bluhme

Jeg har ikke tillid til, at KL mener teknologiforståelse så alvorligt

Nu er KL domineret af politikere. De elsker at opfinde nye fag uden de oplyser, hvilke andre fag, tiden skal tages fra - matematik måske?

Sprogfilosofferne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe fandt vise populære udtryk så vage, at man kan putte alt ind i dem. De kaldte dem tomme betegnere - empty signifiers. Demokrati er også én af dem (og som også er foreslået som fag - kan ikke opfattes som andet end stor mistillid til historielærere).

Man kunne pudse fagjournalister på dem og udfritte hvad de mener (det må gerne fylde en hel TV-aften) - man kunne håbe, de på sokratisk vis ville finde, at de ikke var særlig vidende men ivrige deltagere i bullshit-bingo.

Der er en del studier, som bekræfter "The Illusion of Explanatory Depth". Og de fleste forsøgsdeltagere når til den konklusion, at de ikke vidste så meget, som de troede, de gjorde.

I modsat fald vil politikernes overfladiskhed og faktaresistens frit komme til skue og det må vi andre så tage til efterretning.

  • 6
  • 0
#6 Jesper Frimann
De sidste 15 års teknologiske udvikling inden for edb kan karakteriseres som særdeles markant; det gælder såvel materiel som programmel. Det ses bl.a. af udviklingen i antallet af anlæg og i anvendelserne. Efter de foreliggende prognoser må det skønnes, at den teknologiske udvikling inden for edb og udviklingen i anvendelserne heraf i erhvervslivet og den offentlige sektor vil fortsætte. Den offentlige debat omkring datalære har været præget af to hovedsynspunkter vedrørende ønsker og krav til udviklingen. Man har hæftet sig ved de nye muligheder, der ligger i dette nye område, og peget på det ønskelige i at foretage meget store investeringer i edb-teknologi og datalære med henblik på at udvikle know-how, der kan stille det danske samfund bedre i den internationale konkurrence og samhandel. En del af debatten har fremhævet, at uddannelse i datalære vil være nødvendig alene for mere effektivt at udnytte de allerede foretagne investeringer i materiel.

Erik johnsen (m.fl.)

Betænkning om edb-undervisning i det offentlige uddannelsessystem. Betænkning nr. 666. Undervisningsministeriet, 1972.

// Jesper

  • 2
  • 0
#7 Søren Steinmetz

For mig lyder det til man igen igen igen vil opstarte noget "pc kørekort" lignende.

I 80'erne havde mange skole lidt basal edb undervisning (C64 med Comal 80, Piccolo/Piccoline med CP/M, Supermax med.... var det også CP/M)

I 90'erne skulle alle lære mere omkring pc ved at tage det famøse pc kørekort. (primært spørgsmål jeg fik som underviser: "kan vi blive spurgt om det her til prøven?" )

I 00'erne har jeg lykkeligt glemt hvad man "skulle" men var det ikke stadig flash og java der tog prisen der...

Hvad tænker man nu, vendor locked in læring i kun et os og kun en enkelt kontorpakke, eller mere generelt så brugerne ikke går i baglås hvis et ikon ser anderledes ud?

-Søren

  • 2
  • 0
#8 Nis Schmidt

Hvad tænker man nu, vendor locked in læring i kun et os og kun en enkelt kontorpakke, eller mere generelt så brugerne ikke går i baglås hvis et ikon ser anderledes ud?

To OS'er er ikke engang nok, så det er en enkelt kontorpakke nok heller ikke. Men det er nok sådan, at man lærer mest (brugbart) om fremtiden, af fortidens søgen og menneskerne bag den. Kedelige studier for bogorme.

Der kunne og er blevet skrevet tykke bøger om fortiden og dens fejltagelser. Børn får/fik grangiveligt meget lidt ud af at lære turtle- programmering (uanset art og form) og Comal-XX sprog. Assembly language programering ville give mere, men er ofte bundet til konkret hardware.

Det kan derimod siges meget godt om grundlæggende fag som geografi, musik, formning (leg med ler) og skønlitteratur/kulturforståelse.

Smal teknologiforståelse er og bliver tidsspilde i en blindgyde.

Undervisning om mennesker og deres levevis, stræben og griskhed vil kunne oplyse nye mennesker.

  • 4
  • 0
#10 Ditlev Petersen

Men det er nok sådan, at man lærer mest (brugbart) om fremtiden, af fortidens søgen og menneskerne bag den. Kedelige studier for bogorme.

Sådan noget ville jeg elske. Om Davy's grubelampe, dampmaskinen, Stevensons lokomotiv, telegrafen, litografien, bogtrykket, sættemaskiner, elektrisk belysning, Gramme's ring, elektromotoren, leydnerflasken, klangfigurer, Ørsted og kompasset ...

Jeg tror faktisk, at det kan serveres meget spændende. Om mange opfindelser kan der fortælles i timevis. Om ambitioner og hårdt slid. Om et lyst indfald. Om folk, der selv om de ikke nødvendigvis er højtuddannede, pludselig kan se noget smart og elegant (den anonyme knægt der passede dampmaskinen ved en kulmine og automatiserede den). Men hvor vil det dog være opslidende for læreren.

Man kunne lave en række videoer på 10-20 minutter. Ikke så lange, at de sled eleverne ned. Derefter diskussion og eksperimenter/leg på klassen.

  • 0
  • 0
#12 Jens D Madsen

Elektronik er såmænd ikke nødvendig, det behøver heller ikke være binært. Og det har man såmænd også allerede i børnehaven. Det hedder en kugleramme.

Elektronik, og specielt digital elektronik, er en glimrende måde at lære matematik på, med en lidt mere praktisk adgang. Det vil sige, at eleverne lærer både grundlæggende and/or gates, lærer at lave sine egne Reset/set kredsløb, lærer at lave latche, og lærer at lave add/sub kredsløb mv. Fidusen er, at køre det parallelt med matematik, så at det supplerer hinanden, og at man lærer at gøre det samme binært, BCD, og i 10-tals systemet. Jeg mener, at det giver en langt bedre forståelse for matematik, og den mere praktiske adgang, gør matematikundervisningen sjov, og ikke til kun slaveregning. Man bygger det selv, man bygger adders som kan lægge sammen, bygger subtrakters der kan trække fra, og lærer sammenhængen mellem den binære verden og titalssystemet. Uden forståelse af denne sammenhæng, kan man ikke matematik. Jeg mener, at eleverne meget hurtigt gerne skulle kunne bygge sin egen computer alene med NAND gates, som f.eks. nandgame.com. I forhold til nandgame.com vil jeg dog ikke anvende flankestyrede flipflops - det kan bevises at disse ikke fungerer på nand niveau. Derimod virker transparante latches. Kører man en matematisk tjek igennem, så viser det sig, at flankestyrede flipflops, ikke kan bygges med nandgates, på grund af at forsinkelserne på gateniveau er udefineret. De kan være fra f.eks. 0 til 10ns, og routingen giver en usikkerhed på forsinkelsen. Det gør, at det bevisligt er umuligt, at bygge en nand-gate computer med flankestyrede flipflops. Det betyder ikke, at det er umuligt, men det skal gøres med transparante latches i stedet, og 2-fase ikke overlapping klok teknologi. Denne er også meget mere sikker, og har utroligt mange fordele fremfor 1-fase klok. Faktisk er 1-fase klok lidt af en brøler, der kan bevises ikke fungerer. Der er mange problemer, både analogt og digitalt med 1-fase klok, blandt andet er det meget kritisk med afkobling. 2-fase klokket logik, er så robust, at selv afkobling er uden problemer, stigtider er uden problemer, ringning og støj på klok er uden problemer, fordi at de to kloks skal komme skiftevis, før der accepteres en klok. Flere kloks på samme klok betyder derfor intet. Støj på klok forsvinder automatisk ved 2-fase klok. Og endeligt, så er muligt, at lave flipflops med meget lavere forsinkelse, og dermed større hastighed, når der anvendes 2-faset ikke overlappende klok, i forhold til den sædvalige 1-fasede klok. Ved to-faseklok er signalerne så robuste, at der kan anvendes analoge kloks, og imellem de to klokfaser kan der være en sinusbølge, hvis kapacitet kan ophæves med induktioner, og dermed udfases energien der anvendes til klok. På alle måder, er 2-faseklok 1-fase klok overlegent, og det fungerer også med en almindelig skiftekontakt, uden der skal fjernes prel, og at man skal lære om prel og hvordan det fjernes. De to kloks, fungerer som indgangen til en RS-flipflop, og det betyder at de fjerner prel. Men, det er langt bedre, end når der bruges en RS-flipflop, for RS-flipfloppen har en usikker udgang, der giver anledning til problemer, mens det ikke er tilfældet ved 2-fase klok. Eleverne forstår meget nemmere 2-fase klok, end en-fase klok, fordi det fungerer ud fra et logisk synspunkt, mens 1-fase klok afhænger af gate forsinkelser. Ved 2-fase klok, så behøver man ikke afkobling - årsagen til afkobling er primært, at når spændingen dykker, så er forsikelserne i gatene udefineret og ændrer sig, og der opstår støj på udgangene. Dette er ikke et problem i et 2-faseklokket system. Eneste problem er her, at huske værdien, og anvendes f.eks. to forsyninger, til de to klokfaser, så er det 100% stabilt. Det er også stabilt, når der anvendes differentielle latche, fordi at så vil værdien altid blive husket, selvom der sker drop i spændingen. Eneste krav er, at klokfrekvensen skal være så lav, at den tilførte strøm kan levere energi nok til kredsløbet. Man kan forsyne digitallogikken med konstant strøm i stedet for spænding, for at undgå støj. Min holdning er, at 1-fase klok er en joke, man har designet for, at gøre det svært for russerne, at få digital elektronik til at fungere. Det vil jeg ikke undervise eleverne i. Enhver digital analysator, kommer til at det logisk set ikke kan fungere. IBM måtte i sin tid lave en "undtagelse" i deres logiske analysatorer, for at tilføje muligheden for flankestyret klok, fordi deres analysator nægtede at godkende deres designs. Det virkede ganske enkelt ikke. Da jeg studerede, måtte man ikke bruge 1-fase flankestyret klok, i kritiske kredsløb, f.eks. kundedesignetde ASIC chips, og udstyr til sattelitter. Det blev betragtet som usikkert. Skete f.eks. en drop i spændingen, så vil det medfører problemer. Og det var være svært at begrænse strømmene, til kredsløbet. Dette var ofte et krav, for at sikre mod det brændte af. Når der anvendes 2-faset klok, så kan eleverne få elektronikken til at fungere uden problemer. Det virker uanset forsinkelser, i enhver nand gate og inverter, og det vil også fungere, hvis de syntetiserer deres computer på en FPGA, uanset routingen. Det vil fungere, hvis det omsættes til en full-custom ASIC kreds, også selvom der ikke laves optimeringer og styres timing mv., sikres korrekt afkobling osv. på transistor/modstands niveau. Det fungerer bare, uanset hvad man gør. Støj, manglende strøm, og gating af klok - intet giver problemer, når der anvendes 2-faset non-overlapping klok. Jeg syntes, at det er det eneste korrekte at undervise i, for det fungerer, også på et logisk niveau, uanset timingen.

  • 0
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere