KL siger nej: Mål om besparelse med Digital Post på 1 milliard kr. bliver aldrig efterprøvet

Det kommer til at stå hen i det uvisse, hvad indførelsen af Digital Post rent faktisk har givet af besparelser. Det samme gælder, hvorvidt målet om bedre service til borgerne og en samfundsbesparelse på én milliard kroner er nået.

Det er situationen, efter at Kommunernes Landsforening (KL) har sagt nej til at deltage i en undersøgelse af de realiserede gevinster med Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner, konstaterer Rigsrevisionen i et ny notat (PDF).

»Undersøgelsen er ikke blevet gennemført, da KL ikke har ønsket at deltage. Rigsrevisionen finder fortsat, at undersøgelsen af de faktisk realiserede gevinster er væsentlig i forhold til at kunne vurdere gevinsterne ved den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015,« lyder konklusionen i Rigsrevisionens notat.

Men hvis ikke både stat, regioner og kommuner vil være med, så giver en undersøgelse ikke mening, lyder det.

2016-notat: Milliardbesparelse næppe mulig

Som omtalt på Version2 var Rigsrevisionen allerede i januar 2016 ude med vurdering af Digital Post i et notat, hvor man rejste tvivl om, hvorvidt de forventede besparelser kunne nås.

De mulige besparelser kunne ifølge 2016-notatet potentielt opnås ved lavere udgifter til porto og materialer (kuverter, brevpapir mv.) og ved lavere udgifter til løn og overhead, som følge af at myndighederne omlagde deres postarbejdsgange fra fysisk til digital post.

Men når det kommer til at spare tid - og dermed lønkroner - begyndte det at knibe. Tidsbesparelserne opstår nemlig spredt hos enkelte medarbejdere i myndighederne, som hver for sig kun sender få breve.

»Det kræver således 33 fuldtidsmedarbejdere at frigøre én fuldtidsstilling hos en statslig eller kommunal myndighed, hvis medarbejderne i gennemsnit sender 5 breve om dagen baseret på forudsætningerne i Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning,« skrev Rigsrevisionen i 2016.

Konklusionen var derfor, at man næppe ville nå én milliard i besparelse.

»Det er ikke sandsynligt, at de offentlige myndigheder kommer til at spare hele potentialet på cirka en milliard kroner om året ved at overgå til Digital Post,« lød det dengang i beretningen fra Rigsrevisionen.

Den konklusion byggede blandt andet på en undersøgelse af tre statsorganisationer, herunder Finansministeriet. Her havde man kun opnået 20 procent af den beregnede besparelse - nemlig 48 mio. kr. af det beregnede besparelsespotentiale på 244 mio. kr. i staten - og at det er alene sket ved at reducere Skat og Rigspolitiets bevillinger.

Giver ikke mening at undersøge gevinst for staten alene

Digitaliseringsstyrelsen havde efter de stikprøveerfaringer til hensigt at undersøge besparelserne til bunds. Men det vil KL som nævnt ikke være med til.

Afslaget til at deltage i en fælles undersøgelse af gevinster kom, efter at Digitaliseringsstyrelsen i juni 2016 udarbejdede en beskrivelse af opgaven til brug for en konsulentkontrakt og angav budget til gennemførelse af undersøgelsen. Det fremgår af Rigsrevisionens notat.

Digitaliseringssstyrelsen mener ikke, at det giver mening at gennemføre en undersøgelse, som alene dækker de statslige myndigheder, når de kun udgør cirka 21 procent af besparelsespotentialet.

Selve digitaliseringsmålsætningen synes at være opnået.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 indeholdt en målsætning om, at 80 procent af alle breve til borgere, der kan sendes digitalt fra de offentlige myndigheder, også bliver det. I 2015 sendte offentlige myndigheder 77 procent af digtaliserbare breve til borgere med Digital Post. I dag vurderes tallet til at være betydeligt højere.

Digitaliseringsstyrelsen mener derfor, at det er sandsynligt, at de tilstræbte gevinster er opnået.

Rigsrevisionen konkluderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.