KL siger nej: Mål om besparelse med Digital Post på 1 milliard kr. bliver aldrig efterprøvet

Illustration: MI Grafik
Kommunernes Landsforening har sagt nej til at deltage i en undersøgelse under Digitaliseringsstyrelsen af, hvilke kronemæssige gevinster der er kommet ud af Digital Post

Det kommer til at stå hen i det uvisse, hvad indførelsen af Digital Post rent faktisk har givet af besparelser. Det samme gælder, hvorvidt målet om bedre service til borgerne og en samfundsbesparelse på én milliard kroner er nået.

Det er situationen, efter at Kommunernes Landsforening (KL) har sagt nej til at deltage i en undersøgelse af de realiserede gevinster med Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner, konstaterer Rigsrevisionen i et ny notat (PDF).

»Undersøgelsen er ikke blevet gennemført, da KL ikke har ønsket at deltage. Rigsrevisionen finder fortsat, at undersøgelsen af de faktisk realiserede gevinster er væsentlig i forhold til at kunne vurdere gevinsterne ved den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015,« lyder konklusionen i Rigsrevisionens notat.

Men hvis ikke både stat, regioner og kommuner vil være med, så giver en undersøgelse ikke mening, lyder det.

2016-notat: Milliardbesparelse næppe mulig

Som omtalt på Version2 var Rigsrevisionen allerede i januar 2016 ude med vurdering af Digital Post i et notat, hvor man rejste tvivl om, hvorvidt de forventede besparelser kunne nås.

Læs også: Rigsrevisionen: Digital Post i det offentlige kan være én stor fuser

De mulige besparelser kunne ifølge 2016-notatet potentielt opnås ved lavere udgifter til porto og materialer (kuverter, brevpapir mv.) og ved lavere udgifter til løn og overhead, som følge af at myndighederne omlagde deres postarbejdsgange fra fysisk til digital post.

Men når det kommer til at spare tid - og dermed lønkroner - begyndte det at knibe. Tidsbesparelserne opstår nemlig spredt hos enkelte medarbejdere i myndighederne, som hver for sig kun sender få breve.

»Det kræver således 33 fuldtidsmedarbejdere at frigøre én fuldtidsstilling hos en statslig eller kommunal myndighed, hvis medarbejderne i gennemsnit sender 5 breve om dagen baseret på forudsætningerne i Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning,« skrev Rigsrevisionen i 2016.

Konklusionen var derfor, at man næppe ville nå én milliard i besparelse.

»Det er ikke sandsynligt, at de offentlige myndigheder kommer til at spare hele potentialet på cirka en milliard kroner om året ved at overgå til Digital Post,« lød det dengang i beretningen fra Rigsrevisionen.

Den konklusion byggede blandt andet på en undersøgelse af tre statsorganisationer, herunder Finansministeriet. Her havde man kun opnået 20 procent af den beregnede besparelse - nemlig 48 mio. kr. af det beregnede besparelsespotentiale på 244 mio. kr. i staten - og at det er alene sket ved at reducere Skat og Rigspolitiets bevillinger.

Giver ikke mening at undersøge gevinst for staten alene

Digitaliseringsstyrelsen havde efter de stikprøveerfaringer til hensigt at undersøge besparelserne til bunds. Men det vil KL som nævnt ikke være med til.

Afslaget til at deltage i en fælles undersøgelse af gevinster kom, efter at Digitaliseringsstyrelsen i juni 2016 udarbejdede en beskrivelse af opgaven til brug for en konsulentkontrakt og angav budget til gennemførelse af undersøgelsen. Det fremgår af Rigsrevisionens notat.

Digitaliseringssstyrelsen mener ikke, at det giver mening at gennemføre en undersøgelse, som alene dækker de statslige myndigheder, når de kun udgør cirka 21 procent af besparelsespotentialet.

Selve digitaliseringsmålsætningen synes at være opnået.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 indeholdt en målsætning om, at 80 procent af alle breve til borgere, der kan sendes digitalt fra de offentlige myndigheder, også bliver det. I 2015 sendte offentlige myndigheder 77 procent af digtaliserbare breve til borgere med Digital Post. I dag vurderes tallet til at være betydeligt højere.

Digitaliseringsstyrelsen mener derfor, at det er sandsynligt, at de tilstræbte gevinster er opnået.

Rigsrevisionen konkluderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"De mulige besparelser kunne ifølge 2016-notatet potentielt opnås ved lavere udgifter til porto og materialer (kuverter, brevpapir mv.) og ved lavere udgifter til løn og overhead, som følge af at myndighederne omlagde deres postarbejdsgange fra fysisk til digital post"

Regner man udgifterne til anskaffelse og drift af IT-systemerne med i det regnestykke?

Jeg undrer mig da også over, at KL bare kan nægte at deltage. Om en sådan undersøgelse så er pengene værd, er en anden sag.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Det hævdes jo at brevmængderne er faldet kraftigt, noget af det kan da givetvis være en følge af tvangsdigitaliseringen.

Og den faldne postmængde har så været medførende til at PostDK skal have økonomisk førstehjælp for at overleve - og som sidegevinst at portoen er blevet dyrere for civilbefolkningen.

Endvidere så anser man jo den tid undersåtterne bruger for gratis, så hvor folk før flåede kuverten op for at løbe vitterliggørelsen igennem, efter at have taget posten med fra egen brevkasse, skal der i dag logges ind på det centrale webmail system, med det såkaldte NemID, og hvad har vi - mange gange mere tidskrævende end traditionel post.

Hvis befolkningens timeløn blev sat til bare 100kr (man er jo rigtig glad for at sætte kroner på hvad nogen former for trængsel koster), så er det helt sikkert at manøvren har kostet et større milliardbeløb.

  • 12
  • 0
Louise Klint

Og så stak strudsen hovedet i busken, og nu kan vi ikke se strudsen!
Vel?
Det er jo en farce.

Digitaliseringsstyrelsen mener derfor, at det er sandsynligt, at de
tilstræbte gevinster er opnået.
Rigsrevisionen konkluderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Den var ikke gået, dengang Frelle var der, det tror jeg ikke.
Er det nu fru Løhde, der må ud at svinge håndtasken, og give KL et pålæg?
Man kan da ikke bare sige nej.

Og hvor er det nu, vi har set det før… (Tænke, tænke).
”Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning”, der lover årlige, offentlige
besparelser på 1.000.000.000 kroner, minder mig minsandten om en vis
regional og ”rosenrød businesscase”.
Betalt af 1,9 mio. gode, danske skattekroner til konsulentbureaet Oleto, fik vi gevinster, så hatten passer! Og årlige vækstrater Novo Nordisk-style, med 10 %s besparelser det 1. år, der fordobles i årene fremover, på de offentlige sygehuse i hovedstaden og på Sjælland. Takket være det episke vidunder, Sundhedsplatformen.
Desværre var det også kun på papiret…
https://www.version2.dk/artikel/aktindsigt-region-h-har-betalt-19-mio-kr...
https://www.version2.dk/artikel/professor-forventet-milliardbesparelse-m...
Men så, – da luftkastellet brast, så fik man bare Regionsrådsformanden, Sophie Hæstorp Andersen, til at tale lidt billedsprog, og så var den fejet ind under gulvtæppet. (Ingen var ansvarlig for noget som helst).
http://www.dr.dk/nyheder/politik/regionsformand-beregning-bag-sundhedspl...

Hokus, Pokus, Philiokus.
Så, nu taler vi ikke mere om det!
Vel?

  • 5
  • 0
Kenn Nielsen

..for at en undersøgelse kommer til at omhandle >>alt<< hvad der er sparet ved digitaliseringsøvelsen;
f.eks.
* mindre arbejdsmængde, fordi borgeren henvises til selvstudium med henvisning til en hjemmeside - vupti oplysningspligt overholdt.
* mindre arbejdsmængde, da borgeren har kortere frister fordi en mail kan anses som læst, i dét øjeblik den er sendt (fra kommunen).
* mindre arbejdsmængde, fordi borgerens mail "kan ende i en >>forkert<< indbakke" og derved bliver ignoreret.
* mindre arbejdsmængde, fordi borgeren ikke får vejledning til korrekt udfyldelse af ansøgningsskemaer.
* mindre udgifter , fordi borgeren ikke får vejledning til korrekt udfyldelse af ansøgningsskemaer.

osv.

K

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere