Helsingør Kommune beder Kommunernes Landsforening (KL) om hjælp efter Datatilsynets påbud om, at Helsingør Kommune ikke må bruge Google Chromebooks og Google Workspace.
Det skriver Politiken.
Læs også: Cyberangreb rammer spiludgiveren bag Dark Souls og Pac-Man: Ser ud til at være ransomware
Viceborgmester i Helsingør Kommune Mette Lene Jensen (V) stiller overfor Politiken spørgsmålstegn ved, om kommunen efter Datatilsynets påbud i fremtiden kan tilbyde samme type it-undervisning.
»Men jeg tror ikke, det er et problem, vi skal løse alene. Vi må bare være de første, der har fået Datatilsynets besked. Kommunernes Landsforening må på banen. Det kan ikke være sådan, at hver kommune for sig skal opfinde den dybe tallerken,« siger hun til Politiken.
Læs også: Techmastodonter i opråb til amerikanske politikere: Alle skoleelever skal tilbydes computer science
KL har ifølge Politiken kaldt flere centrale personer hjem fra sommerferie og er i øjeblikket ved at undersøge Datatilsynets afgørelse. Derefter vil KL sende en orientering om sagen til kommunerne og gå i dialog med de involverede kommuner.
- Helsingør fortsætter med Chromebooks trods Datatilsynets forbud
- Google udskyder udfasning af tredjepartscookies fra Chrome
- Digital rådgiver efterspørger open source: »Vi opdrager vores børn til at være afhængige af Google«
- Denne artikel
- Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af sportsvareforhandler: Havde ikke lavet sikkerhedsopdatering
- Techmastodonter i opråb til amerikanske politikere: Alle skoleelever skal tilbydes computer science
- Datatilsynet undersøger flaskepant-app: Kan kontrollere kamera og forsøger at spore lokalitet
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
Irsk domstol godkender Meta-bøde på 126 millioner kroner
Fra ComplianceTech6. december 2022
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
hvorfor prøver man ikke en løsning som debian-edu - skolelinux? det er også noget der køres i skyen, og man skulle kunne installere enhver linux på en chromebook. og så få statens it eller nogen andre cloud providere til at drifte det, med passende viden om det, uden større viden på skolerne.
Lyder i det mindste som en plan der er til at forstå.
I dag kan man læse på Computerworld at den hollandske regering har anmodet Google om at løse udfordringerne med ChromeOS, og som reaktion har Google lovet en ny version af OSen som skal fikse alle problemer, som udkommer om ca. et år, august 2023....
Det lyser skam til at være nemmere blot at køre et andet OS end at vente på en ny version af Googles ChromeOS, som måske alligevel ikke er compliant i sidste ende.
I bund og grund er roden af problemstillingen vel, at vi har undervisere, skoleadministration og kommunemedarbejdere, der ikke forstår IT godt nok til at anvende det korrekte eller lære andre at anvende det korrekte - og vel at mærke også på en sikker måde.
Hvorfor skulle en lærer ikke minde alle i klassen om at opdatere deres Collabora, eller anden software? Det burde være en vane for alle, ikke kun ifm skole-it. Hvorfor ikke lære børn at holde styr på dette? Hvorfor ikke derudover have en højtuddannet og verseret IT-administrator, en IT-supporter og så måske en udvikler eller i det mindste en aftale med et udviklerhus, hvis behovet er der? Pedeller har været ansat i skolen i hundrede år, som holder styr på matriklen... hvorfor ikke have det samme for skolens brug af IT?
Det bliver heller ikke bedre af at undervisere ikke forstår it-niveauet, som de fleste børn intuitivt opnår ved bare at få stukket en ipad i hånden.
Der er blevet gjort en al for lille indsats for at højne undervisernes it-kompetencer. Jeg ser ingen anden udvej end at sætte en masse lærere til videreuddannelse flere gange årligt, samt at kigge fokuseret efter IT-kompetencer næste gang man ansætter en lærer. Og muligvis omstrukturere undervisningen til at der er en lærer, og en it-kyndig, som begge i tandem tilrettelægger og afvikler undervisningen.
For, det er godt at vi kan skrive i hånden og regne i hovedet og alt det der... men sidste gang jeg kiggede var der nu ikke så mange jobopslag som søgte nogen til at skrive i hånden... og hvis der var, er jeg sikker på at der kun modtages ansøgninger via pdf (hvor man så får lov til at bruge sine hovedregnings-skills, når man får spørgsmålet om, hvorvidt man er robot eller ej, ved at løse en lille matematikopgave).
Og i øvrigt: at tilkalde personale fra sommerferien pga. en sag som KL burde have set komme for lææææængst, det er altså ret dårlig stil. Havde jeg fået sådan en besked i min sommerferie, havde jeg nok grinet så meget at der kom cocktails ud af næsen på mig.
Kan læse at du ikke helt aner hvad der foregår i den danske grundskole... Vi taler om personer der er uddannet til at undervise i danske, matematik bla og som skal undervise 6-7 årige. Det er dem du vil have til at opdatere et eller andet stykke software... Hvorfor vender vi det ikke om og kræver at IT folk kan undervise i metallære for værktøjsmagere eller i det mindste kunne kode CNC styring og programmere en sådan? eller kan undervise i kriminalret for jurister på phd niveau? Måske fordi det ikke er det de er uddannet til og deres job er.
IT er på ingen måde anderledes end en hammer, det rager brugere hvordan den er lavet den skal bare virke hver gang( noget it folk har voldsomt svært ved at forstå) It person på skolen.. hvornår har du sidst tjekket et skolebudget? der er ikke råd til sådan en person og der er ikke nok at lave for en sådan person. Igen er du i en drømme verden der intet har med skolernes virkelighed at gøre.
I stedet for at efteruddanne lærerne så foreslår jeg at efteruddanne IT folket i at forstå brugerne. Brugerne er fuldstændig ligeglade med hvordan det virker og hvad det kræver bag facaden det skal bare virke.. lige som folk ikke aner hvordan bilen virker eller hvordan elektrikeren har lavet det så der er strøm i stikkontakt. IT folket skal levere et produkt der virker HVER gang ganske som alle andre håndværk skal hvordan og hvorfor rager brugeren.
Jeg kan da fint læse mig frem til hvad der foregår i den danske grundskole. IT bør ikke være raketvidenskab forbeholdt for de indviede, men burde pt være ret almindelig basisviden, herunder ikke at kaste rundt med hinandens persondata eller at bevæge sig usikkert på det digitale rum. Især herhjemme i DK burde vi da være en hel del længere.
Eller er det fordi enhver lærer er it-analfabet som slet ikke er i stand til at tilegne sig ny viden?
De fleste lærer har da en egen pc, som de regulært skal opdatere. Det er ikke svært!
Vi lever ikke i en verden hvor IT er specialviden. IT er grundviden, og så er der mange specialområder, som man selvførlgelig får en specialist til.
Den realitet du beskriver, Jesper, er en hvor vi burde tage konsekvensen og simpelthen undlade at bruge IT i skoler, hvis ikke det er sikkert nok. Ligesom du ikke sætter dig ind i en bil foran rattet uden kørekort og at vide, hvad du gør.
Man behøver altså ikke en IT-uddannelse for at opdatere software. Man har behov for maksimalt en manual der blot skal følges.
Og så ift. skolebudget: man behøver ikke én IT mand per skole, man kan sagtens dele en IT-ansvarlig med en anden skole. Og budgettet, ja det blander jeg mig ikke i, for det er helt skævt. Eller synes du det er okay, hvor langt tilbage folkeskolen er? Der skal flere midler til, herunder til udvikling at sikker og fremtidssikret IT, der vedligeholdes.
Og nu vi er i "drømmeverden", så er det nok mere en fantasiverden at tro at man blot kan lave IT der virker for alle hver gang. Du kan også fint fremstille en bil, men hvis brugeren med 150 km i timen styrer mod væggen, så er der ikke meget hjælp at hente... igen: sæt dig ikke foran rattet, hvis du ikke kan køre. Og brug ikke IT i din undervisning, hvis du ikke kan finde ud af det.
It person på skolen.. hvornår har du sidst tjekket et skolebudget? der er ikke råd til sådan en person og der er ikke nok at lave for en sådan person. Igen er du i en drømme verden der intet har med skolernes virkelighed at gøre.
Mig bekendt har alle grundskoler en it-ansvarlig. Dog i form af en almindelig lærer, som får nogle timer om ugen til blandet computer-administration for de andre lærere. På samme måde, som langt de færreste grundskoler har en permanent og universitetsuddannet bibliotekar siddende 37 timer om ugen (42 når man tager højde for elevfrie dage), men dog har en lærer tilknyttet skolebiblioteket som har nogle timer til at passe dét.
It-funktion på skoler er en del steder knyttet til netop skolebiblioteket - PLC - en bemanding som denne er vist meget almindelig.https://tingagerskolen.dk/laeringscenter
Dominoeffekt....
Fra Politiken i dag:
"Datatilsynets forbud mod Chromebooks i Helsingørs skoler bør ifølge eksperter også give de danske gymnasier sved på panden. For der kan være tale om et større problem på ungdomsuddannelserne. "https://politiken.dk/indland/art8887749/%C2%BBJeg-vil-tro-at-alle-har-vidst-det%C2%AB
Hvad nu hvis udgangspunkt var sikkerhedsfolk, der vurderede om en løsning er sikker? Nu virker det som om, at man køber ind på en løsning, og så sætter man en flok jurister til at argumentere for, at løsningen er lovlig.
Det har desværre intet at gøre med, om sikkerheden i løsningen er ok, men alene om der sker overførsel til tredjelande.
Det har desværre intet at gøre med, om sikkerheden i løsningen er ok, men alene om der sker overførsel til tredjelande.
Det er også fordi, Datatilsynet ikke er overbeviste om, at Google ikke selv høster data her i Europa.
De sidste ti-tyve år, har jeg og andre kolleger advaret mod kombinationen af personhenførbare data og Cloudløsninger, uden det har hjulpet. I bedste fald har vi fra Ledere og Politikere hørt "At de hører hvad vi siger".
Med dette påbud, kan jeg nu konkludere at de ikke "Forstod hvad vi sagde".
Alle virksomheder bør overveje om de bør lægge data i Dropbox, AWS, Google osv. Eller om de som kommunerne vil vente, til der ligger et påbud fra IT tilsynet?
Det kan aldrig være i nogen virksomheds interesse, at lægge data, et sted hvor virksomheden ikke har fuld kontrol over disse data, behandlingen af data og adgangen til disse data.
Jeg har et spørgsmål som jeg håber nogen kan svare på.
Jeg kan ikke helt hitte ud af hvor problemet ligger.
- Er det brugen af Chromebooks?
- Er det brugen af Google Docs, Gmail..etc.?
- Eller begge dele?
Det er begge dele. Chromebooks er skrædersyet ned på bios niveau til at benytte Googles SaaS løsninger (cloud).
Det må være begge dele. Hvis eleverne havde måttet starte deres chromebooks op overhovedet, kunne de hente en gratis Collabora Office app til ChromeOS - og til iOS/Android - alt. køre Collabora Online med dokumentsamarbejde etc. i en anden browser end Chrome.
Så ville de i den grad være forberedt den dag Nextcloud forhåbentlig implementeres (og understøttes af AULA og læringsplatforme som Meebook og MinUddannelse)
Chromebooks er skrædersyet ned på bios niveau til at benytte Googles SaaS løsninger (cloud).
Det er vel så også svar på mit spørgsmål i kommentar 12 - Ubuntu i stedet sikrer ikke mod huller til Google? Oder was?
Jeg ved ikke med 100% sikkerhed med Chromebooks, men hvis man vender blikket mod Andriod så vil mit gæt være at al den data Google kan trække ud af en Chromebook bliver trukket ud. Alt fra fingerprinting af dine tastetryk (latensen mellem characters) til information omkring dit hjemmenetværk og de devices du har, gps data, betalingstranaktioner, søgninger, opkald, adressekartotek, logs og metrikker fra din device, samt relationer i dine fotos (som omgivelser, køretøj, venner og familie, recepter og kvitteringer (muligvis pas, kørekort, reg nr på bil hvis du har taget billeder af dette).
Det er jo deres forretningsmodel (i gamle dage var deres slogan "don't be evil", men det er forlængst lagt i graven og jeg tvivler på at man gør sig nogen overvejelser moralsk/etisk hvis det påvirker business i dag).
I kernen er Chromebook opensource (Gentoo linux), som android (opensource), drivere mm er som regel også. Det er alt det de bygger op rundt om disse systemer der gør dem problematiske.
Tak for svar, Rune Hansen.
sikrer ikke mod huller i Google Chrome....selvfølgelig
Hej Rune
Tak for svar. Betyder det så også at de heller ikke må benytte Google SaaS på feks. Windows eller Ubuntu?
Ja, det er selve cloud løsningerne der er problemet (SaaS). Der er man nød til at benytte noget andet og pt. er den klart bedste konkurrent Nextcloud. Og fra mit personlige synspunkt kan Nextcloud alt hvad de andre løsninger tilbyder + lidt til (der er enkelte ting som facial recognition på fotos som kræver en ekstra indsats at implementere), men ellers er der en pendant til Meet/Teams, Projektstyring, Online dokumenthåndtering/redigering, kalender osv. Kommunerne ville let selv kunne hoste dette eller lade et Europæisk datacenter køre det. (Det kan sågar køre på en Raspberry pi)
De kunne jo passende se på Nextcloud med f.eks. Collabora Online - så kan de selv hoste det, enten lokalt i kommunen, eller samarbejde med andre kommuner om det.
Ja, enten selv hoste Nextcloud eller købe sig til det. Køre en testperiode på 1 års tid med 5-10 forskellige Linux distributioner hvor man vurdere hvilke 2-3 distributioner man vil køre videre med. Evt. administrere de enkelte workstations med Puppet, Saltstack eller Chef eller købe en fuld løsning med support hos Canonical eller Redhat.
Det største problem som jeg ser det, er at man ikke rigtigt kan wipe de eksisterende chromebooks og installere linux på dem. Så man skal ud og investere i nye laptops til eleverne.
Det største problem som jeg ser det, er at man ikke rigtigt kan wipe de eksisterende chromebooks og installere linux på dem. Så man skal ud og investere i nye laptops til eleverne.
Teknisk set, så kan man godt installere eks Ubuntu jf.: https://ubuntu.com/tutorials/install-ubuntu-on-chromebook#1-overview
Teknisk set, så kan man godt installere eks Ubuntu
Vil det sikre mod hullerne til Google, eller sidder de et andet sted i apparatet?
og hvem skal vedlgeholde dem? den store fordel ved chromebooks er netop at lærene ikke skal bekrymre sig om opdateringer, vedligehold og alt andet de kan tage en maskine og bruge den. der til skal du have software der kan levere det samme som google workspace kan og som vedligeholdes og opdatetes, så har du alle integrationerne... hvilket linux system kan levere det? løsningen er ikke bare linux eller noget andet fra rodeskuffen.
Opdateringerne er nød til at køre automatisk via en agent, havde det været servere kunne man holde dem opdateret med Ansible (agentless). Jeg mener dog at både Puppet, Salt og Chef kan benyttes til dette. Så IT-"manden" på skolen kan sørge for opdateringer, applikationer og biblioteker er up to date.
Jeg har bare svært ved at se alternativet for mig. Prisen (hardware) på Apple og MS ligger på et helt andet niveau og samtidig ender man med at løbe ind i samme juridiske blindgyde. På Apple skal brugeren desuden selv stå for opdatering og download af applikationer.
Hvad gør de i de øvrige kommuner, som ikke har chromebooks, Jesper Jepsen?
et bud er offie365 som har nøjagtig samme problem som googles produkter... eller så sker der det simple at lærene lade dem stå fordi det tager for meget tid for at få dem til at fungere. lærene underviser børn de er ikke it folk.. computere skal være lige så nemme at bruge for en lærene som en blyant, er de ikke det så har itfolket fejlet og ikke løst deres opgave godt nok.
et bud er offie365 som har nøjagtig samme problem som googles produkter..
Tak for svar, Jesper Jepsen.
Hvis Office 365 har nøjagtigt de samme problemer, satser jeg på, at Datatilsynet kommer efter dem - når en forælder har klaget.
Men hvis ikke man kan tilbyde IT-værktøjer, som kan fungere i hverdagen, uden at børnenes privatliv ofres, så græder jeg tørre tårer, hvis lærerne lader dem stå.
Det burde jo være del af den digitale dannelse/IT-kundskab, der tales så meget om, løbende at oplære børnene i, hvordan sådanne maskiner vedligeholdes forsvarligt.
tvilver på MS bliver jagtet med tanke på hvor fedet ind i det offentlige (og efterretnings tjenesterne) de er og deres datacenter som ligger meget spøjst geografisk.. Nu kræver loven faktisk at der bruges IT i hverdagen så lærene kan faktisk ikke bare lade det stå
computere skal være lige så nemme at bruge for en lærene som en blyant,
Jeg er programmør - og bruger en blyant i meget stort omfang. Intet andet kan slå en blyant. Måske en griffel på en vokstavle, men det er nu så eksotisk. Bliv streg sagde jeg og der blev streg. I stedet for at huske en tastaturgenvej eller nedkæmpe djævelske vinduer, der myldrer frem.
En fyldepen har også sine fortrin.
Men computere og tankevirksomhed er en anstrengende relation. En computer er smitsom ADHD.
På mange områder ER computere fantastiske. Man (også børn) kan gøre ting, det var umulige før. Jeg er ikke luddit, men de kommer alt for nemt i vejen eller distraherer. Men som basis for undervisningen kan de være meget farlige.
Men computere og tankevirksomhed er en anstrengende relation. En computer er smitsom ADHD.
I dine indledende betragtninger om blyantens fortræffelighed kan jeg kun være enig; "Viking HB2" hed den vist - griflen har jeg aldrig brugt selv, men det havde min far, der gik i skole før WW1.
Men computere (beregnere) kan være nyttige, hvis man for eks. ikke ved hvad "luddit" (gl. engelsk ord for "maskinstormer") betyder;-) (se vd)
Jeg har selv brugt computere siden folkeskolen, hvor vi havde en "HP-bordkalkulator", som var programmeret med symboler, hvoraf jeg kun husker et (symbol): "rud" (eng. diamond), der betød "udskriv" - rigtig programmering mødte jeg i gymnasiet. (Næsten samme HP-bordkalkulator, som "realskolen", men nu med et mere moderne sprog.
Vi kodede (naturligvis med blyant, da vi havde hver sin - mens der kun var indkøbt 1 bordkalkulator) der reelle løsning til Ax^2 + Bx + C = 0, når den fandtes. Dengang fik jeg smag for "optimering" og var istand til at spare 8 instruktioner ift lærerens løsning (108.0) - dengang var man tilfreds med encifrede procenter.
Min erfaring med LSD (lallende selvfede danskere) kom senere - post-digital - hvor LSD mente at 10000% var "mere end godt er". Da man ikke må tage livsløgnen fra folk, kan jeg gå med til ikke at afsløre metoden for de LSD jeg siden har mødt her på TM's center for "undertrykkelse af vidensdeling (vd)" - selvom det (vd) var min digitale ekspertise. Inden da nåede jeg dog, at komme fra civil-PhD'er til diplomstuderende CS (computer science).
Men om bøger og blyanter kan vi nok bliver enige - selvom jeg nu takket være digital kundeservice nok er ene om at kunne læse min håndskrift.
(Med forbehold for trykfejl og ordudfald;-)
griflen har jeg aldrig brugt selv, men det havde min far, der gik i skole før WW1.
Jeg brugte forsøgsvist skifertavler med griffel til gøremålslister. Men jeg var tilbøjelig til at lægge albuen på tavlen, og så knækker den.
Jeg brugte forsøgsvist skifertavler med griffel til gøremålslister. Men jeg var tilbøjelig til at lægge albuen på tavlen, og så knækker den.
Jeg har aldrig set - og endnu mindre rørt - griffel og skifertavler, Til gengæld lærte jeg mig vha en forlængst udgået bog fra Politikens Forlag - "Min Hobby Bog" vistnok, da jeg havde fået lov til at bruge fyldepen til stile, at skrive gotisk håndskift - ikke til lærerens udelte begejstring. Så gik det bedre, da jeg skrev på maskine - det blev også mere læseligt;-)
Om brug af computere i skolen, som er hovedtema i denne tråd: Fanden må have meget sur den dag han fandt på det. Det er godt at lære at skrive håndskrift, som andre kan læse - til det kan computere bruges - eller det kunne de, hvis man havde brugbar stavekontrol, Sådan en findes sjældent i brugbar tilstand til sproget "dansk", men engelsk, tysk eller fransk - jeg vil nødig leve uden.
Til UML er de også OK. men til resten [nøjagtig beskrivelse af mine følelser om det emne er i vist i strid med reglerne her] fremmer det langt fra forståelsen. Matematik, f.eks. "puh-bad"; det er ok til formler når man ved hvad man skriver og programmet kan det ellers se Matematik. Bøger på skærmen er vist heller ikke rigtig godt?
Til gengæld lærte jeg mig vha en forlængst udgået bog fra Politikens Forlag - "Min Hobby Bog" vistnok, da jeg havde fået lov til at bruge fyldepen til stile, at skrive gotisk håndskift - ikke til lærerens udelte begejstring.
Jeg bruger gotisk kurrant, når jeg er meget vred på en eller anden organisation eller myndighed.
"kommunen nu Kommunernes Landsforening om hjælp til, hvordan man i fremtiden skal tilbyde tilsvarende it-undervisning."
Hvis det, man gør i det øvrige kommuner, som ikke benytter Google Workspace, er lovligt, hvad er så problemet?
KL er vist næppe de rette at spørge. De er tech-giganternes hjernevaskede nyttige idioter...