KL: Ingen økonomisk lussing til Open Office-kommuner med to dokumentstandarder

Det passer ikke, at kommuner, der har droppet Microsoft Office til fordel for open source-løsninger, bliver tvunget til at genkøbe Microsoft-licenser. Det siger KL som svar på kritik.

Lyngby-Taarbæk Kommune, der har droppet 1.200 Microsoft Office-licenser for at få råd til bedre hardware i folkeskolerne, vil ikke blive tvunget ud i at genkøbe licenserne.

Det er beskeden fra kommunernes landsforening KL, der anbefaler en salomonisk dobbeltløsning, hvor både ODF og Microsofts OOXML bliver tilladt i den ophedede dokumentformatkrig.

Centerchef for borgerbetjening og it-politik i KL Jacob Harder argumenterer med, at der findes konverteringsværktøjer frem og tilbage mellem begge standarder, og at den såkaldte dobbeltløsning derfor ikke betyder, at alle myndigheder skal anskaffe sig løsninger fra begge lejre.

»Selvfølgelig skal vi lande på én standard, men vi og resten af markedet er slet ikke klar til at tage stilling nu. Den pragmatiske løsning er derfor en anbefaling af at køre videre med to standarder,« siger Jacob Harder, der i øvrigt mener, at der er gået for meget krig og for lidt dokument i dokumentformatkrigen.

Som centerchefen ser det, indebærer anbefalingen af to standarder ingen økonomisk begmand til kommuner som Lyngby-Taarbæk, der er skifter til open source-løsninger.

»Lyngy-Taarbæk står jo ikke anderledes end alle andre kommuner. Om man skal konvertere fra det ene til det andet eller omvendt kommer jo ud på et, selv om ingen af vejene endnu giver optimale resultater,« siger Jacob Harder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Elgaard Larsen

Øh. Hvis man bruger fri og gratis software og skal købe Microsoft software, er man vel anderledes stillet end hvis man bruger Microsoftware og skal anskaffe gratis software.

Eller mener KL at Lyngby nu er bedre stillet, men når de er sparket tilbage til start, så er de ikke anderledes stillet end de var før de skiftede til OpenOffice?

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Christopher,

Nu har jeg prøvet at lede efter et af de konverteringsværktøjer som Jacob harder snakker om, men indtil videre uden held. Er der nogen der ved hvordan jeg kan konvertere fra ODF til OOXML?

Der findes eksempelvis én her:

http://odf-converter.sourceforge.net/download.html#hdownloadCommandline

Det er jo OSS (og det er jo åbenbart kardinalpunktet for mange), så det er bare at hive fat i kildekoden og komme i gang.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Martin,

Så vidt jeg kan se, kan Open Office både læse og gemme i OOXML (.docx mm.), så hvad er problemet?

Pt. har OOo nok markedets suverænt ringeste OOXML-understøttelse (måske lige med undtagelse af Lotus Symphony).

Fra siden du henviser til:

OpenOffice.org has built-in support for opening Office Open XML text documents beginning with OpenOffice.org version 3.0 (October 2008). It is available for Windows 2000/XP/Vista, Mac OS X (Intel/PowerPC), Linux, Solaris, FreeBSD (*BSD)[32]

OOo kan kun [b]åbne[/b] OOXML-dokumenter.

Jeg skal ikke kunne sige, om der findes et add-on til OOo - ellers er alternativet OO Novell Edition eller fx NeoOffice, hvis du kræver en OOo-klon.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Jeg har ikke nogen holdning til om det er en god ide at udskyde beslutningen om valg af "endelig" dokumentstandard, men hvis man ønsker at gøre dette (igen igen), må det være bedre at bruge .doc som midlertidigt format/standard, også selv om dette ikke er en "åben" standard.

Alle gængse kontorpakker understøtter .doc formatet tæt ved 100% (modsat .docx), og at det i OpenOffice m.v. er sket via reverse engineering er vel ligegyldigt.

Samtidig kan .doc læses/skrives af gamle MS Office versioner (97 og 2003), så ingen bliver tvunget til at opgradere til Office 2007/2010 blot fordi Danmark skal eksperimentere med to standarder i den offenlige sektor.

OOXML betyder reelt obligatorisk brug af MS Office 2007/2010 på Windows platformen. Det er muligt at OpenOffice en dag kan læse/skrive OOXML dokumenter lavet i MS Office, men jeg mener ikke at det er tilfældet i dag med OpenOffice 3.1 (i praksis med andet end trivielle dokumenter som lige så godt kunne være skrevet i notepad).

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Jesper Lund Stocholm skrev:

Pt. har OOo nok markedets suverænt ringeste OOXML-understøttelse (måske lige med undtagelse af Lotus Symphony).

Hvilke andre kontorpakker end MS Office 2007 kan læse OOXML dokumenter på bare nogenlunde fornuftig vis? Og hvor mange af dem er fri software som OpenOffice?

Jeg har endnu til gode at modtage et .docx dokument, lavet i MS Office 2007, som bliver bare nogenlunde korrekt formatteret/fremvist i OpenOffice 3.1 på Ubuntu.

  • 0
  • 0
David Konrad

OOo kan kun åbne OOXML-dokumenter

Det er også fuldt ud tilstrækkeligt. I det miljø jeg arbejder i, bruger folk forskellige windows og linux OS'er, og derfor et væld af forskellige officepakker. De eneste problemer folk oplever opstår, når én eller anden udefra har sendt et dokument i docx, xlsx o.lign MS Office-format, som kun de nye versioner understøtter. Så bruger man jo sin OO og gemmer/konverterer i et format der er læsbart også for MS Office 2005 osv (de færreste har tid, råd og lyst til at følge med MS opgraderingshelvede). Problemet i det daglige er faktisk, at de nye MS Office'er er imkompatible med det folk har og bruger (der gemmes jo per default i OOXML) og mon ikke det bliver samme skisma i kommunerne?

  • 0
  • 0
Kim Normann Andersen

Jeg kan godt forstå at Lyngby følger sig noget usikker overfor hvad der sker hvis der kommer en åben standard. Af samme grund anbefalede vi i det såkaldte ekspertudvalg også at der skulle være flere åbne standarder. Det vil være meget uheldigt hvis man eksempelvis overgik til kun ODF på nuværende tidspunkt givet manglen på erfaringer med konvertering i praksis.
Men, men jeg tror nu at det for langt de fleste kommuner vil være et marginalt problem ift borgerne. For alle dokumenter hvor der ikke skal ske efterfølgende redigering kan man jo vælge pdf. Det er kun et fåtal af de dokumenter der udveksles med borgerne der skal ske en efterfølgende redigering i.
Endelig så stopper standarddiskussionen jo heller ikke her. I horisonten trænger GoogleDoc sig på og her kommer der virkelig store udfordringer...og så er det jo så heldigt at borgerne jo selv kan vælge hvilket format de vil sende i...Det er ikke længere den offentlige sektor der har monopol på denne beslutning...og heldigvis for det. Men det rejser blot endnu større udfordringer ...også for Lyngby.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Anders,

Jesper, kan

http://odf-converter.sourceforge.net/index.html

fungere uden at kræve en kopi af MS Office?

Jeg linkede til command-line udgaven af værktøjet, og mig bekendt kræver den ikke Microsoft Office installeret.

"Along with the add-ins for Microsoft Word, Excel and PowerPoint, we also provide a command line translator that allows doing batch conversions. These translators can also be run on the server side for certain scenarios. "

Men selvom den gjorde, så er det jo OSS (w00t! w00t!), så der er ingen undskyldning for at komme i gang, rive koden fra hinanden og fjerne eventuelle "uheldige afhængigheder" og bruge den til implementering i det værktøj man måtte ønske.

  • 0
  • 0
Finn Gruwier Larsen

Hvis man kunne konvertere tabsfrit mellem formaterne, ville der slet ikke være noget problem. Men det kan åbenbart ikke siges tit nok: selvom der findes programmer, der kan læse og skrive både ODF og OOXML, vil man aldrig kunne garantere tabsfri konvertering mellem de to formater p. g. a. substantielle forskelle mellem formaterne. Det er blevet fastslået igen og igen, bl. a. i en rapport fra det tyske Fraunhofer Institut fra i sommer. Og det er ikke realistisk at tro at det nogensinde vil blive muligt at konvertere tabsfrit mellem de to formater, da det ville kræve, at mindst ét af formaterne skulle gennemgå substantielle ændringer (og derved miste bagudkompatibilitet med sig selv).

Hvis to-standard-løsningen bliver en realitet, er der derfor en reel risiko for at offentligt ansatte vil skulle bruge tid på "manuel konvertering" (d. v. s. genindtastning).

  • 0
  • 0
Anonym

Jesper,

Men selvom den gjorde, så er det jo OSS (w00t! w00t!), så der er ingen undskyldning for at komme i gang, rive koden fra hinanden og fjerne eventuelle "uheldige afhængigheder" og bruge den til implementering i det værktøj man måtte ønske.

Hva' så kække kloge-Åge, har dette noget på sig:

http://sourceforge.net/tracker/?func=detail&aid=1715579&group_id=169337&...

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Kim,

Hva' så kække kloge-Åge, har dette noget på sig:

http://sourceforge.net/tracker/?func=detail&aid=1715579&group_id=169337&...

At værktøjet ikke kan konvertere de binære filer? Tja bum, det er da vist ikke nogen nyhed. Til det skal man nok have fat i Binary-to-ooxml"-converter, som også findes et eller andet sted på SourceForge.

  • 0
  • 0
Flemming Bjerke

Jesper Lund Stocholm skrev:
Jeg har endnu til gode at modtage et .docx dokument, lavet i MS Office 2007, som bliver bare nogenlunde korrekt formatteret/fremvist i OpenOffice 3.1 på Ubuntu.

David Konrad
I det miljø jeg arbejder i, bruger folk forskellige windows og linux OS'er, og derfor et væld af forskellige officepakker. De eneste problemer folk oplever opstår, når én eller anden udefra har sendt et dokument i docx, xlsx o.lign MS Office-format, som kun de nye versioner understøtter. Så bruger man jo sin OO og gemmer/konverterer i et format der er læsbart også for MS Office 2005 osv

Kort sagt, OOXML skaber ikke andet end problemer. Kun ODF er og bliver løsningen.

Kim Normann Andersen<:
Jeg kan godt forstå at Lyngby følger sig noget usikker overfor hvad der sker hvis der kommer en åben standard. Af samme grund anbefalede vi i det såkaldte ekspertudvalg også at der skulle være flere åbne standarder. Det vil være meget uheldigt hvis man eksempelvis overgik til kun ODF på nuværende tidspunkt givet manglen på erfaringer med konvertering i praksis.

Jeg er forbavset over et medlem af regeringens ekspertudvalg om åbne standarder kan skrive sådan noget vrøvl. Der er da ikke mangel på erfaringer med konvertering til og fra ODF, bortset fra til et format (OOXML) som ikke rigtig er udbredt, og som Microsoft prøver at proppe ned i halsen på folk. Og hvem siger i øvrigt at "Lyngby følger sig noget usikker overfor hvad der sker hvis der kommer en åben standard"??? Lyngby føler sig usikker????? "Hvis der kommer en åben standard.." Der ER én, ODF!!! Jeg håber ikke at ekspertudvalget har givet sine anbefalinger på et så løst grundlag.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere