KL holder hemmeligt Chromebook-krisemøde for kommunerne

5. august 2022 kl. 10:0027
KL-huset
Illustration: KL.
Helsingørsagen har skabt bekymring, tvivl og spørgsmål hos landets Chromebook-kommuner, der i dag samles hos KL for at få Datatilsynets svar.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kommunernes Landsforening (KL) har indkaldt samtlige kommuner til et møde i dag, hvor Datatilsynet kommer og holder oplæg om den famøse Helsingør-sag.

Tilsynets nylige afgørelse i sagen har nemlig givet anledning til en masse tvivl og spørgsmål omkring brugen af Googles Chromebook-computere og programmet ‘Workspace for Education’, som Datatilsynet har forbudt i Helsingør Kommune - og som omkring halvdelen af landets kommuner bruger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Fra vred far til kommuner i krise: Få overblikket i Helsingørsagen

Egentlig er det folkeskolebørn, der bruger tech-gigantens tjeneste, og som ifølge Helsingør Kommunes risikovurdering kan risikere at blive profileret af Google, fordi man ikke kan garantere, at tech-giganten overholder sin kontrakt og undlader at bruge børnenes data til kommercielle formål.

På trods af Helsingørs forbud fortsætter Chromebooks i flere af landets kommuner. Men frygten for at træde forkert i forhold til børns databeskyttelse plager stadig myndighederne, og derfor er mødet lukket for offentligheden.

27 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
25
6. august 2022 kl. 21:50

Mødet var noget mindre spændende end det pustes op til i medierne.

27
9. august 2022 kl. 07:21

Undskyld, det var det andet møde - byrådsmødet søndag aften, som jeg synes, var ret spændende..

23
6. august 2022 kl. 08:00

Sorry, jeg troede, det ene svar ikke var kommet ind. Det var åbenbart bare længe om det.

24
6. august 2022 kl. 10:00

Forståeligt, det nye debaforum virker enormt dårligt for mig på forskellige devises.

19
6. august 2022 kl. 00:06

Hvis datatilsynet har et problem med, at "man ikke kan garantere, at tech-giganten overholder sin kontrakt", så er en hvilken som helst databehandleraftale med en hvilken som helst virksomhed i EU eller uden for EU i princippet ubrugelig.

21
6. august 2022 kl. 07:49

Så vidt jeg har forstået, har flere datatilsyn rundt om i Europa nu konstateret, at der er huller i Googles produkter, hvor man ikke har mulighed for at gennemskue, hvad der foregår, hvilke data, der hentes, hvor de havner, hvad de bruges til. Det skulle være særligt slemt hos Google.

Jeg går ud fra, at det er derfor, mange fornuftige mennesker foreslår open source i stedet. For der er vel ikke ret meget, man ikkekan gennemskue.

20
6. august 2022 kl. 07:42

Så vidt jeg har forstået, har nu flere datatilsynet rundt om i Europa konkluderet, at man ikke kan stole på Google. Google!

Der er - så vidt jeg har forstået - "huller" i Googles produkter, hvor det er umuligt at gennemskue, hvad der egentlig foregår, og hvor data havner, og hvad de bruges til.

Jeg går ud fra, at så mange fornuftige mennesker foreslår open source. Der er vel ikke nogen uigennemskuelige huller i.

18
5. august 2022 kl. 22:49

fordi man ikke kan garantere, at tech-giganten overholder sin kontrakt

Hvordan ville nogen kunne garantere dette?

22
6. august 2022 kl. 07:52

Så vidt jeg har forstået, har flere datatilsyn rundt om i Europa nu konstateret, at der er huller i Googles produkter, hvor man ikke har mulighed for at gennemskue, hvad der foregår, hvilke data, der hentes, hvor de havner, hvad de bruges til. Det skulle være særligt slemt hos Google.

Til gengæld kan vi jo nærmest garantere, at såfremt NSA beder Google om data, så får de dem - sådan er den amerikanske lovgivning. Måske er det der, de "hullede" områder i Googles produkter fører hen?

Jeg går ud fra, at det er derfor, mange fornuftige mennesker foreslår open source i stedet. For der er vel ikke ret meget, man ikke kan gennemskue.

16
5. august 2022 kl. 20:39

Hmm blandt andet står der i artiklen:

”Der skal ikke herske tvivl om, at kommunerne tager alle sager om udfordringer med sikkerhed for persondata meget alvorligt og derfor også denne. Men der er brug for, at der snarest kommer en løsning ift. om og hvordan, der må overføres data til særligt USA. Konkret drejer det sig særligt om mulighederne for at anvende de såkaldte cloudløsninger, når disse supportes og driftes i USA”.

Man skulle tro der var ingen af dem der har læst cloudvejledningen der kom i foråret - det de efterspørger kom for flere måneder siden.

17
5. august 2022 kl. 20:44

om og hvordan, der må overføres data til særligt USA.

Hvor mange gange skal de have det at vide? De bliver ved med at tro, der kommer en magisk løsning...

11
5. august 2022 kl. 15:21

Ved godt en politianmeldelse ikke nødvendigvis fører noget med sig, men jeg er af den overbevisning, at kommunen ikke kan eller bør kunne ophæve et påbud, som kommunen har fået af en myndighed (DT). Det skal være DT der ophæver, før kommunen kører videre. Ærgeligt, at det skal komme så vidt, for sagen kerne og reelle problematik er begyndt at fordufte i debatten, og "fakta manipulering" er ved at fordreje.. Jeg forsøger at holde fast fokus på bolden. https://helsingordagblad.dk/artikel/familiefar-politianmelder-helsingør-kommune-for-at-ophæve-påbud-en-hån-af-min-retsfølelse

12
5. august 2022 kl. 15:30

Har jeg ret i, at du er den forælder, som har anmeldt Helsingør, Jesper G? I så fald: Tusind tak for din vigtige indsats.

Frygten lige nu - hos mig, i hvert fald - er, at andre kommuner vælger at formulere deres vurderinger på en anden måde, så de mener at have et figenblad for at fortsætte, selv om deres løsning er præcist som Helsingørs. Jeg har forstået det sådan, at hvis de bare formulerer, at de mener, at risikoen er lav, så behøver de ikke bede om Datatilsynets godkendelse. Og jeg er ikke overbevist om, at Datatilsynet vil være opsøgende.

Mange forældre vil nok opleve en vis barriere ift. at skulle formulere en klage. Så ville det være en idé, hvis du kunne lægge din formulering af klagen ud, så andre forældre kan genbruge den til at rejse sag?

13
5. august 2022 kl. 18:26

Jeg er ret imponeret over din uvidenhed. Til din orientering var det Datatilsynet der fremlagde sagen og svarede på spørgsmål på dagens møde. Og datatilsynet har en interesse i at GDPR reglerne bliver overholdt uanset hvilken løsning man som kommune eller privat virksomhed vælger at benytte.

14
5. august 2022 kl. 18:41

Jeg er ret imponeret over din uvidenhed.

Jeg vedkender mig gerne, at jeg er ret uvidende, men jeg er ikke sikker på, præcist hvad du hentyder til lige her, Kim Malchau. Jeg synes ikke lige, at din kommentar forholder sig til det, jeg har skrevet i den pågældende kommentar, men det er nok min fejl.

Men du lyder til at have været til stede på mødet? Kunne du så ikke indvi mig i, hvorfor det skulle være hemmeligt, så jeg slipper for at være uvidende fremover? For i artiklen på Version2 lød det ikke helt som bare et standard orienteringsmøde fra Datatilsynet.

8
5. august 2022 kl. 14:02

Men frygten for at træde forkert i forhold til børns databeskyttelse plager stadig myndighederne, og derfor er mødet lukket for offentligheden.

Ja, så går spekulationen igang. Vælg en, eller flere årsager:

  • Kommunerne vil ikke vise til offentligheden, hvor svært de har ved at forholde sig til problematikkerne, fordi de ønsker at bevare deres handlerum og muligheder, som Googles system giver dem. (Noget Thomas Vlk har skrevet om i sit speciale https://radarmedia.dk/sociolog-it-konsulenters-forstaaelse-for-privatlivsproblemer-med-google-er-som-en-laegmand/

  • Lukket møde = Jo mindre indsigt, jo mindre tab af ansigt. Det kan både være uheldige sager, der kan skade det politiske ry. Eller indsigt i personers viden om området (IT, GDPR m.m.). En dejlig favorit i journalistikken, der også er kendt i et mere offentlig regi end privat. Nemelig en af Offentlighedlovens favoritter "der skal beskyttes 'frie tanker' så de ikke begrænses af kritik".

  • Kommercielle aktører, som Google, er inviteret til den private aktør KL’s møde om hvordan offentlige myndigheder skal forholde sig til problemstillingen.

7
5. august 2022 kl. 14:01

Det undrer mig, at man (KL, kommuner, ministerier, Google osv. osv.) ikke for længst har spurgt om råd og vejledning her blandt de sædvanlige 'debatører' - de har jo tilsyneladende svaret på alt.......

10
5. august 2022 kl. 14:21

de sædvanlige 'debatører' - de har jo tilsyneladende svaret på alt.......

Nja, ikke rigtigt. Men nogle af dem/os(?) har i hvert fald mange af de spørgsmål, som KL og skolerne ikke har stillet.

9
5. august 2022 kl. 14:15

Det kan jeg godt svare dig på, Anna Andersen: Man har ikke ønsket at få gode råd, fordi man har været fast besluttet på at beholde Chromebooks, uanset hvor ulovligt, det er. Man har ikke troet på, at man ville blive tvunget til at overholde loven.

Google rules! Something's rotten in the State of Denmark!

2
5. august 2022 kl. 10:36

Nå, nu kan man åbenbart godt kommentere på denne, så jeg gentager her:

Hemmeligt? Hvad i alverden er meningen. Det viser da til fulde, hvordan BigTech har taget kvælertag på vores demokrati, og har vore beslutningstagere i deres lommer. Det møde er jo ikke militærhemmeligheder, så hvordan kan man tillade sig at mørklægge det?

Mon der skrives et referat? Bliver det mon mørklagt med vores korrupte mørklægningslov?

Er repræsentanter for Google mon med til mødet? Er det mon Google, som har krævet, at mødet mørklægges? Forretningshemmeligheder?

Hvornår går det op for alle, at vi er blevet overtaget og voldtaget af BigTech - med vore egne beslutningstagere som (bestukne?) villige og nyttige idioter, som nu ihærdigt modarbejder vore egne tilsynsmyndigheder.

Der må altså snart rulle hoveder - der er ingen løsning, så længe de samme nyttige idioter sidder med ved bordet.

3
5. august 2022 kl. 11:39

Jeg er helt enig og er glad for at der stadig findes Big Tech-kritiske mennesker, som holder fanen højt. Tak for det.

1
5. august 2022 kl. 10:32

Lad mig gætte: Mødet kommer mere til at handle om, hvordan man kan omgå loven endnu engang, end hvordan man kan finde en lovlig løsning på problemet.

5
5. august 2022 kl. 13:00

Er det ikke to forskellige betegnelser for det samme: at sørge for at der ikke bliver gjort noget ulovligt.

6
5. august 2022 kl. 13:10

Jeg tror han mener en lov som vedtages med en væsentlig procesrisiko, hvor dén lov så får noget gåtid, indtil "man finder ud af", at den egentlig ikke er lovlig. Lidt ligesom tele-logning.