KL-formandens krasbørstige KMD-kritik kan sprænge aftalt bødeloft
Måske har offentligheden overset, hvad det reelt er, at kommunernes formand, borgmester Martin Damm, siger, når han de seneste uger har rullet de store kanoner frem mod KMD i sagen om den forsinkede levering af de såkaldte Støttesystemer.
Hans udtalelser om KMD's adfærd, bl.a. på Version2, er opsigtsvækkende: KMD har ifølge formanden en hensigt om at ville ’tømme skatteborgernes lommer hurtigst muligt’, og KMD kan ’ved at lade være med at løse opgaverne til tiden [..] tjene styrtende med penge’ og endelig ’misbruger [KMD] deres monopolstatus’.
Sjældent – måske aldrig før – har så krasbørstig en kritik været rejst i pressen fra en offentlige kunde af en it-leverandør.
Det er forståeligt, at formanden er frustreret i den forstand, at støttesystemerne udgør en afgørende grundsten i monopolbruddet med netop KMD. Systemerne består af otte selvstændige, men integrerede it-løsninger, som skal sikre, at kommunernes nye fagsystemer kan fungere sammen og få adgang til relevant data.
Uden støttesystemer er det ikke muligt for alternative leverandører til KMD at sætte nye fagsystemer i drift - og dermed kun et halvkvalt monopolbrud.
Det betyder, at kommunerne må køre videre på de gamle KMD-systemer, hvilket f.eks. koster Svendborg Kommune en ekstraregning på 6 mio. kroner. Samlet set er ekstraregningen for den forlængede drift af de gamle systemer beregnet til 340 millioner kroner. So far.
Netop dette økonomiske tab har rejst en kritik fra en professor offentlig økonomistyring af kommunernes it-fællesskab Kombit i forhold til, at man ikke har sikret tilstrækkeligt skrappe bodsbestemmelser i kontrakten med KMD.
Med den indbyggede logik, at hvis dagbøderne til KMD for forsinkelse var 1:1 i forhold til den ekstraudgift, som kommunernes påføres, ja, så kunne de jo læne sig mageligt tilbage i hængekøjen og bare se på, at den ekstrafaktura, kommunerne måtte betale til KMD, vendte tilbage fra KMD i form af en tilsvarende bod.
Kombit har imidlertid afvist, at det var muligt at gå i marken med et udbud med en kontrakt med så skrappe bodsbestemmelser, for det ville underminere netop den markedsdannelse, som det hele handler om: Alt for få leverandører ville turde binde an på en kontrakt med en skyhøj bodsrisiko, anfører Kombit.
Og her har Kombit ret, i hvert fald principielt, lyder det, hvis man spørger rundt i it-branchen.
Der er faktisk eksempler på, at leverandører har afholdt sig fra at byde på en opgave, fordi bodsniveauerne var for høje. Også af den grund at går man som leverandør med til en høj bod én gang, ja, så danner det præcedens for efterfølgende kontraktforhandlinger. Leverandøren baner så at sige vej for sin egen sårbarhed.
Loven om offentlighed i forvaltningen giver ikke ret til indsigt i offentlige indkøbskontrakter. Så bodsbestemmelserne mellem Kombit og KMD forbliver mellem dem.
Men hvis der er tale om en standardbod - som er 0,25 procent af kontraktsummen pr. dag - så kan den slet ikke finansiere det økonomiske tab, som kommunerne p.t. døjer med. Med den pris på støttesystemerne, som har været fremme – nemlig to millioner pr. måned til kommunerne – er en standardbod altså endog meget langt fra at kunne finansiere tabet på over 20 mio. kroner pr. måned, som forsinkelsen påfører kommunerne.
Så meget tyder på, at ganske vist har Kombit ret i, at for høj bod kan skræmme leverandører væk. På den anden side er ubalancen mellem bod og tab alt for stor, hvis Kombit har holdt sig til standard med 0,25 procent.
Problemet er yderligere, at inden man når til en evt. betaling af bod, skal man være enige om, hvad der er årsagen til forsinkelsen. Er det kunden, som har øget antallet af krav til systemet, eller er det leverandøren, som f.eks. har undervurderet projektet og udviklingstiden? Et sådant scope creep kan i sig selv skabe en ny konflikt. At blive enige om det faktuelle forløb vil derfor være første hurdle, der skal overstås.
I tilfældet Kombit/kommuner mod KMD har retorikken dog nået så høje niveauer, at hvis Martin Damm mener, hvad han siger - og man skal tage hans ordlyd for gode varer - så anklager han ikke alene KMD for at være forsinket med en systemlevering.
Ordlyden kan ikke opfattes som andet, end at han anklager KMD for, hvad man kan kalde ’en væsentlig misligholdelse af aftalen’, hvilket giver KL/Kombit mulighed for at gå skridtet videre og hæve aftalen og kræve erstatning.
Dertil kommer, at hvis Kombit får medhold i, at KMD som leverandør har udvist grov uagtsomhed og/eller forsæt, så 'sprænger' det aftalebestemmelser om såvel bodsmax som ansvarsbegrænsning, hvilket eksponerer den store it-leverandør for særdeles høje krav fra Kombit.
I et brev til landets kommunaldirektører har Kombit oplyst, at KMD har februar ud til at indgå forlig om Støttesystemerne.
Det spændende er derfor nu, om KL-formanden handler, som han siger – og altså vil gå i voldgiften eller i Sø- og Handelsretten med en påstand om væsentlig misligholdelse, samt at KMD med fortsæt skulle have forsinket hele projektet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
