KL afviser fælles kommunal webplatform: Staten må teste først

15. marts 2012 kl. 08:1211
KL afviser fælles kommunal webplatform: Staten må teste først
Illustration: Version2.
Det er en rigtig skidt idé at tvinge 98 kommuner sammen om én web-platform, mener kommunernes forening, KL. Og samarbejde er der allerede masser af, lyder meldingen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danmarks 98 kommuner er alt for forskellige til, at det vil være en god idé at mase dem sammen om én, samlet teknisk platform for hjemmesiderne.

Sådan lyder det fra kommunernes organisation, KL, efter at Socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen, har foreslået at lade alle kommuner deles om én hjemmeside.

Formålet skulle være at spare penge, og webprojekt-rådgiver Janus Boye vurderer, at der hvert eneste år bliver kastet over 100 millioner kommunale kroner efter drift og udvikling af websider.

Men KL afviser ideen om at lade kommunerne bruge samme platform.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi tror ikke på, at det er muligt at lave én fælles løsning for alle kommuner, for der er stor forskel på kommunerne. Vi er bekymrede for, at den organisation, der skal drifte en fælles platform, vil blive tung og ineffektiv,« siger Rasmus Korch Svendsen, konsulent hos KL, til Version2.

Ligesom Janus Boye foreslår KL i stedet, at man begynder i det små for at se, om det overhovedet kan lade sig gøre.

»Vores forslag er, at 4-5 kommuner - eller endnu bedre statslige institutioner - går sammen om et pilotforsøg, hvor de investerer i en fælles platform og forsøger at drive det sammen. Det vil være et sted at starte,« siger KL-konsulenten.

Dermed kunne man teste i praksis, om der vil være de gevinster, som Socialdemokraterne regner med, og om kommunerne i forsøget kan fortsætte med at have lokalt indhold og eget design.

»Kommuner er forskellige, og de skal have lov at brande sig via deres hjemmeside. Og så skal organisationen bag pilotforsøget være så godt styret, at alle føler, at de får noget ud af at gå sammen,« siger Rasmus Korch Svendsen.

Det er altså ikke tanken om web-samarbejde, KL er imod, men kun konceptet om, at samtlige kommuner skal tvinges ind på samme platform.

Faktisk har kommunerne allerede en fælles platform, understreger Rasmus Korch Svendsen.

»Der er allerede en fælles platform, borger.dk, hvor kommunerne arbejder sammen om selvbetjeningsløsninger. Og man kan sagtens forestille sig, at der kommer mere indhold der. Så man har tænkt i de baner før,« siger han.

Kommunerne kan så selv vælge, hvor meget de vil bruge Borger.dk som en del af deres egne hjemmesider.

Men samarbejdet mellem kommunerne handler om mere end tekniske platforme, siger Rasmus Korch Svendsen.

»Vi har et stærkt fokus på at forbedre de kommunale hjemmesider. Én ting er standarder for den tekniske løsning, en anden er, hvad der virker godt. Så vi arbejder for eksempel med standarder for, hvordan en god, brugervenlig selvbetjeningsløsning kan laves,« siger han.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
15. marts 2012 kl. 21:29

Der er nogle præmisser, som det er vigtigt at have for øje, når man overvejer at lave en fælles kommunal hjemmeside:

  1. Politikerne/borgmestre vil altid have behov for at profilere sig på kommunens hjemmeside. De betyder at de vl have fuld kontrol over kommunens hjemmeside, og de altid vil forsøge at lede så mange af borgerne ind på kommunens hjemmeside og ikke f.eks. Borger.dk. På kommunens hjemmeside er der jo billeder af borgmesteren med en skovl i hånden.

  2. Kommuner og her menes især enbedmænd er elendige til at enes, og finde fælles økonomiske modeller for samarbejde.

Det kan dog lykkes. Mange biblioteker i Danmark har de seneste år samarbejdet omkring et open source CMS baseret på drupal. Samarbejdet har været frivilligt og det har især været de store kommuner i landet der har trukket. Hvis i tjekker både Københavns og Aarhus Kommunes biblitoekshjemmesider vil i se, at de i struktur er ens. Deltagelse i samarbejdet er gratis. Man forpligtiger sig dog til at dele alt, hvad man får udviklet. Bibliotekernes hjemmeside er på nogle områder mere kompleks end en kommunes hjemmeside bl.a. Pga. De store datamængder og der er flere besøgende.

De enkelte kommuner har fortsat fuld kontrol over deres hjemmeside, og samarbejdet fungerer.

Min opfordring til Trine Bramsen er, at hun holder fast. Er sikker på der er mange penge der kan spares. KL har efter min mening en gammeldags tankegang, og er ikke klar over at en platform og samarbejde godt kan hænge sammen med fuld politisk kontrol og forskellige behov.

1
15. marts 2012 kl. 10:32

... at bruge Drupal, så smager kaffen også automatisk bedre! Det har jeg da fået fortalt !?

(sarkasme kan være at finde i dette indlæg)

Spøg til sige. Jeg tager hatten af for KL's udmelding og er helt enig. Målet må ikke blive at enspore alt og dræbe kreativitet og individualitet. Samarbejde og udveksling af data på tværs må være vejen frem.

3
Indsendt af Thomas Hansen (ikke efterprøvet) den tor, 03/15/2012 - 11:10

@ Pauli Østerø Man kan vel godt være kreativ og nyskabende, selv om man anvender en fælles løsning i kommunikationen ud mod borgeren.

At der ikke er en fælles løsning, betyder også, at borgeren bliver kastet rundt igennem forskellige kommuners politikker og systemer, samt at borgeren skal sætte sig ind i en masse unødvendigt.

Kommunerne og Staten, skal løse opgaver for borgerne, i forbindelse med kommunikationen, det er ikke borgerne der skal sættes på en opgave, for at kunne kommunikerer med Stat og Kommune.

6
15. marts 2012 kl. 13:40

@Thomas Hansen

Din argumentation kan så tages videre og vi kan spørge os selv hvorfor vi overhovedet har 98 forskellige kommuner, 98 byråd, 98 borgmestre osv. Lad os starte med at lægge dem alle sammen til een kommune, så kommer det ene og fælles hjemmeside-system helt af sig selv.

Min erfaring med arbejde med hjemmesider til det offentlige og kommuner, er bare at de er forskellige. De har forskellige behov, forskelligt ambitionsniveau, forskellige ønsker og denne diversitet er der behov for så længe vi har forskellige kommuner.

På den anden side har jeg også erfaring med forbund der netop har valgt at lægge alle deres sites på samme platform, og her er det et evigt skænderi om udvikling af features - for enten er det

  • eet forbund der betaler og så kan kun de bruge featuren = intet sparet ved fælles platform
  • eller også skal de alle blive enige om en fordelingsnøgle for betaling af udvikling, og det er både søvndyssende og features kan risikere at blive droppet på grund af et sådan bureaukrati
9
Indsendt af Thomas Hansen (ikke efterprøvet) den tor, 03/15/2012 - 14:15

@ Pauli Østerø

Jeg kan godt forstå din argumentation omkring "hvem skal nu betale og hvem skal nu bestemme".

Men det er dikteret, hvad kommunerne som minimum skal tilbyde. Selve portalen, kan økonomisk godt ligge under Staten, hvor indholdet leveres af Kommunerne.

Jeg ser ikke, at der indgår nogen form for kommunesammenlægning i at der bruges en fælles portal. Kommunerne, har noget basalt, der skal kommunikeres med borger og virksomheder omkring, det kan sagtens ligge på en fælles portal.

Er der andet man ønsker at kommunikerer, så kan det lægges individuelt, under den respektive kommune. På en fælles portal, eller som link til kommunen.

4
15. marts 2012 kl. 12:29

At der ikke er en fælles løsning, betyder også, at borgeren bliver kastet rundt igennem forskellige kommuners politikker og systemer, samt at borgeren skal sætte sig ind i en masse unødvendigt.

Jeg kan godt følge tankegangen, men det er meget begrænset hvor meget jeg benytter andre end min egen kommunes hjemmeside. Mon ikke de fleste har det på nogenlunde samme måde.

Gevinsten for mig at se er ikke i ensretning af siderne, men de næsten mytiske besparelser på udvikling og drift som opstår ved at have en fælles platform (til det individuelt brandede indhold).

5
Indsendt af Thomas Hansen (ikke efterprøvet) den tor, 03/15/2012 - 12:57

@ Morten Poulsen

Det mere komplekse, som ligger bag ved nogen af tilbudene, vil IKKE være det samme for den lille kommune, som for den store. Hvis man laver en fælles løsning, vil der være meget sparet for den lille kommune. Den lille kommune, med tilsvarende lille behov, vil kunne tilbyde det samme som den store, under de muligheder der stilles til rådighed, på en fælles portal.

Ved at anvende individuelle løsninger, så er der pålagt en lille kommune en udgift, som ofte ikke er nødvendig, hvis den lille kommune havde fri tilgang til en løsning gennem en fælles portal.

For den del af befolkningen, der arbejder i en anden kommune end der hvor de bor, skal man kunne betjene og forstå mindst 2 kommuners system og politik.

2
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den tor, 03/15/2012 - 10:45

, så smager kaffen også automatisk bedre!

Selvom vi bruger Plone (open source) i vores kommune så smager kaffen stadig ikke for godt :-)

8
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den tor, 03/15/2012 - 14:13

Hvis man laver en fælles løsning, vil der være meget sparet for den lille kommune.

Ikke nødvendigvis. Lovgivningen og krav er de samme uanset om det er en lille eller en stor kommune. En landkommune har sager som en stor by kommune aldrig har (og omvendt) - hvem har så det komplekse behov? Bykommunen eller landkommunen? Hvem skal have første prioritet i beslutningsproceduren om hvad et kommunalt web skal indeholde? Skal landkommunerne være med til at betale for tiltag, som kun er relevante i storbyerne? Skal storbyerne være med til at betale for løsninger der kun er relevante for landkommunerne?

Vi har borger.dk til de fælles lov stof allerede i dag, og det kunne blive meget bedre på den portal (og det skal nok også komme). Resten er vi nødt til at have ude ved kommunerne selv hvor man har mulighed for at tilpasse sig efter de lokale forhold og behov.

Ved at køre et system vil det kun være på driften der vil blive sparet penge, derimod vil udvikling komme til at koste kassen, og man vil låse 98 kommuner til at berige ét firma og man vil fastlåse kommunerne til ét system det kan være meget dyrt at slippe ud af.

Det er derfor - Plone lyder jo som om man har spyttet i kaffen ;)

tja det kan ikke udelukkes :-)