Kinesiske kameraer overvåger våbensystemer på danske krigsskibe

Illustration: Bigstock
I alt 88 kameraer blev installeret på Søværnets to største skibe tilbage i 2014 og 2016. Ekspert vurderer, at kinesisk udstyr ikke bør installeres på sensitive områder.

Det kan være en risiko for den nationale sikkerhed, at der er i alt 88 kinesiske overvågningskameraer installeret på Søværnets to største skibe Absalon og Esbern Snare.

Det skriver DR, der kan berette, at kameraerne er lavet af Hikvision, der er på USA’s sortliste over virksomheder, fordi de kan udgøre en fare for den nationale sikkerhed.

På de danske krigsskibe overvåger de skibenes maskin- og våbensystemer.

Læs også: FE advarer imod bagdøre i kinesisk overvågningsteknologi

Kinesisk bagdør og risiko for spionage

Ifølge Johan Sigholm, der er forsker i forsvarssystemer på Försvarshögskolan, er det ikke sikkert, at kinesisk udstyr udgør en sikkerhedsrisiko, men det kan heller ikke udelukkes, og usikkerheden selv er ifølge ham det største problem.

»Så længe kinesiske tech-firmaer ikke kan overbevise deres kunder om, at de ikke udleverer viden og adgang til it-systemer, hvis den kinesiske regering beder om det, og det ikke er muligt at begrænse den tekniske risiko, så må konklusionen være, at man ikke bør benytte deres produkter i områder, der kan være sensitive,« siger han til DR.

Læs også: Ny CFCS-rapport: Cybertruslen mod Danmark er »meget høj«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 René Nielsen

Naiv som jeg er, gik jeg da ud fra at de pågældende kameraer er certificeret til miltær brug.

Hvad ved jeg også om den slags – tror i jeg kan få russerne til at købe mine patroner (som ikke virker)?

Sikkert ikke, men den danske flåde køber kameraer fra kinesere uden at kameraerne er sikkerhedsmæssigt certificeret – halllleeuuujaaaa

  • 8
  • 3
#3 Povl H. Pedersen

Hvis de er passende segmenteret fra resten af skibets netværk, og ikke har Internetadgang, og at det er undersøgt at de ikke har noget trådløst radio, evt bare i lytte-mode, så kan man vel godt bruge dem.

Hvis de har Internetadgang på noget måde, så er de farlige. Hvis de netværksmæssigt kan hoppe over på andre VLAN er de farlige, så de skal sidde på untagged porte allokeret specifikt VLAN.

Det at de evt kan trigges til at lave ulykker udfra et udefra kommende elektromagnetisk signal er noget man er nødt til at sikre ved manuel inspektion.

Så endelig mangler vi lige den sidste mulighed, nemlig et optisk signal der kan trigge en action. Det vil være ren software.

Hvis de er netværksmæssig passende isoleret, så er det begrænset hvor meget skade de kan lave udover eget VLAN. Måske floode deres VLAN for at bruge båndbredde ?

Vi taler om en samlet risikovurdering, og passende mitigering.

  • 11
  • 1
#4 Ole Kaas

Så endelig mangler vi lige den sidste mulighed, nemlig et optisk signal der kan trigge en action. Det vil være ren software.

Med alt det gøgl et overvågningskamera kan nu om stunder, burde det ikke være svært at gemme genkendelse af en qr-code et sted i firmwaren. Det samme kan gøres i recorder/management-æske som kameraet er koblet op imod. Sidstnævnte vil man jo gerne have adgang til - gerne fra samme skærm hvor man administrerer "andre ting". Så begynder det der med isolation at blive lidt vanskeligt... Om qr-code så får systemet til at "ringe hjem", afspille propaganda eller bare forvandle hele systemet til dyrt elektronik skrot... find selv på mere.

Jeg vil ikke have mere tiltro til et amerikansk baseret system - men nu er det (fortsat) dem vi igennem NATO er venner med og har købt det meste af vores andet isenkram af.

  • 4
  • 0
#5 Peter Jensen

Vi ved at det kommunistiske diktatur i Kina spionerer mod alt og alle i vesten og at alt IT og hardware udviklet i regimet er notorisk usikkert, men det er lige så meget det forkastelige i at nogen kan finde på at købe udstyr der er produceret af et blodigt diktatur. Hver gang man køber noget fra det blodige kommunistiske CCP diktatur i Kina, så støtter man kinesisk slavearbejde og man støtter det morderiske regime økonomisk. Menneskers liv er mere værd end at spare penge ved at ville købe ting der er produceret af et notorisk grusomt diktatur der slår egne borgere ihjel i fangelejre, tager politiske fanger og skærer deres organer ud for at sælge dem. Det er ærlig talt meget afstumpet at handle med et sådant grusomr regime.

  • 9
  • 3
#7 Finn Hansen

Hvor meget af alt det der vrøvl (populisme) der væltes ud har nogen af jer egentlig reel indsigt i?

Har noget af jer undersøgt softwaren, samt om hardwaren har indbygget software - dvs. har chips med kode? næ vel... det så dejligt bare at lukke trolden ud og sige "de spionerer" og slæbe op at "de" jo slår folk ihjel og undertrykker etc. etc. etc. Kik mod vores "såkaldte" venner over there, der sidder en kæmpe idiot som har adagang til at trykke på knappen - denne idiot er nok blandt verdens farligste og "hans" sofware og hardware skal Vi stole på. Over there har de lige så meget undertrykkelse som de har i Kina og i Rusland, forskellen er ikke særlig stor. Hvis Vi skal gøre noget, så skal vi gøre det selv - I EU er Vi dygtige nok, men vil vi betale prisen, hvis Vi kan få det til en brøkdel af prisen i Kina eller en af de andre "røde" stater? Se blot på Eurofighter kontra US-flop - Hvis Vi havde valgt Eu-fighter, havde vi fuld indsigt og kunne købe det vi havde brug for, men næeee nejjjj, Vi skulle betale meget meget mere for US-flop og får kun en "Basic udgave", hvor De selv beholder det gode og ikke at forglemme, beholder sourcekoden for sig selv, samt langt hovedparten af ALLE specifikationer, så Vi ikke "selv" kan udvide med vores egene opfundne udvidelser. Sådan er det også i komercielt udstyr - hvor mange af jer har adgang til fuld indsigt i Cisco routere med specifikationer på hele systemet... næ ingen af jer - men sølvpapirhatten passer altid godt og er let at trykke på plads, ved det, at den er så dejlig nem at formgive... sølvpapir er jo tyndt og let formbart. Et kamera har en censor (billede chip), derefter lidt elektronik (1) som omsætter outputtet fra chippen, derefter lidt billedehåndterings elektronik med software der håndterer outputtet fra elektronikken (1) og derefter en chip (2) som sender billedet til output - dette output skal jo så håndteres af et andet system (3) eller kan håndteres af et andet system (3). (3) dette kan være et Kinasystem eller et US-flop system, men det kan også være et EU system - selve kameraet er jo afskærmet på militærvis, dvs. det tåler ikke så lidt og derfor kan man ikke bare "sende" et signal, en radio vil super let blive opdaget ditto en sender, da antennen jo så er synlig. Det er ikke legetøj som det børnene får og lege med i deres børneværlelser med direkte adgang til Amazone eller TikTok etc. (privat økonomisk reklameværdi). Det hjælper heller ikke noget at sige, at Oberster jo nok kan styre deres president, næ - det gælder både for Kina, Rusland og US-over there flop - de topfigurer i sig selv gøre mere skade end militæret eller ? Faktisk kan militæret jo arbejde i det skjulte og have deres egen dagsorden og det findes også både her og der og alle vegne (sølvparpirhat klemmer nu godt). Artiklen fortæller ikke noget specifikt og kommer ikke med noget specifikt, blot "sølvpapirhat teorier" - specifikke artikler kommer aldrig frem og da slet ikke her på sitet her, det vil de ikke få lov til, men sølvparpir snak er altid godt og sælger gode reklamer og gode klik ;)

  • 7
  • 2
#8 Claus Bobjerg Juul

... såfremt de er monteret med den nødvendige sikkerhed, og dermed afskærmet for kontakt til verden. Uanset om de så sidder på et krigsskib eller i et børneværelse.

Jep, for man kan ikke fremstille elektronik der begynder at frembringe elektronisk støj efter at det har fået et signal om det via fx langbølger, og det er helt umuligt at gøre det småt nok.

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere