Kinesiske hackere skaffer sig adgang til amerikanske våbenhemmeligheder

Illustration: Virrage Images/Bigstock
En ny rapport afslører, at kinesiske hackere har fået adgang til it-systemerne hos flere store amerikanske våbenproducenter, og det er en del af igangværende cyberspionage mellem USA og Kina.

Kinesiske hackere har i adskillige tilfælde fået adgang til it-systemerne hos en række af de virksomheder, som udvikler og producerer nogle af det amerikanske forsvars mest avancerede våbensystemer. Det skriver Washington Post.

Hackerne har fået adgang til designspecifikationer for mindst 24 vigtige våbensystemer, fremgår det af en ny rapport, som er blevet udarbejdet for det amerikanske forsvarsministerium.

Hackerangrebene ser ud til at være en del af en igangværende cyberspionagekampagne mellem USA og Kina.

Det er ikke bekræftet, at kineserne har stjålet de informationer, de har fået adgang til, men det vil i givet fald kunne svække det amerikanske forsvars teknologiske forspring i fremtidige militære konflikter, hvis kinesiske våbenproducenter har adgang til detaljerne om de amerikanske våbensystemer.

Kina udpeges i flere undersøgelser som oprindelsesland for avancerede hackerangreb, hvor motivet ser ud til at være industrispionage. Det er dog vanskeligt at fastslå, hvorvidt den kinesiske regering står bag, eller om der er tale om kommercielle interesser, der opererer via Kina.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere