En kinesisk e-cigaret har inficeret en e-rygers computer med virus, mens den ladede op.
Et indlæg på det populære forum Reddit, gjorde rede for, hvordan en direktør i en angivelig stor virksomhed fik sin computer inficeret med malware, uden at IT-afdelingen umiddelbart kunne pege på, hvordan det var sket.
Videre efterforskning pegede dog på, at kilden til malware var en e-cigaret til fem dollar, købt på det amerikanske auktionssite E-bay.
»Direktørens system var ellers opdateret med patches, havde antivirus og anti-malware bskyttelse,« siger Reddit-bruger Jrockilla.
Weblogs blev gennemtrawlet og alle forsøg gjort på at komme frem til årsagen blev gjort, men lige meget hjalp det. Endelig, efter forgæves at have udtømt alle forklaringer, begyndte IT at lede efter andre årsager. Til sidst spurgte de direktøren, om der havde været nogle store forandringer i hans liv for nyligt?
»Ja, jeg er holdt op med at ryge for to uger siden og er gået over til e-cigaretter,« svarede direktøren.
Og det var det svar, IT skulle bruge.
E-cigaretten havde malware indprogammeret i laderen, som »ringede hjem« og inficerede systemet, når sat til computerens USB-port.
Pierluigi Paganini, der er ledende informationssikkerhedsmedarbejder ved sikkerhedsfirmaet Bit4Id, siger at e-cigaretter blot er det seneste skud på stammen, i forhold til at bruge forskellige bærere til at sprede malware.
»Hackere kan bruge enhver elektronisk enhed,« til at bringe malware frem til et dårligt sikret netværk, skriver Pagani i et blogindlæg.
»Selvom det kan forekomme latterligt, kan mange elektroniske cigaretter lades genenm USB-porten ved at bruge et særligt kabel eller ved at indsætte cigarettens ene ende i USB-porten,« siger han.
Af andre eksempler på hacking, nævner Paganini »ellers harmløse« USB-enheder, som for eksempel en Apple iOS lader til Iphone og Ipad.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.