Kinesisk database over 1,8 millioner kvinder og deres frugtbarhed lå frit tilgængelig

Illustration: Flynt/Bigstock
En kinesisk database med informationer om 1,8 millioner kvinder, inklusive deres adresser, telefonnumre, alder, og hvorvidt de er klar til at få børn, lå frit tilgængelig på internettet

Hackeren Victor Gevers har fået adgang til en database, som indeholder informationer om 1,8 millioner kinesiske kvinder. Ud over kvindernes navn, alder, adresse, uddannelse og telefonnummer står der også, hvorvidt kvinderne er klar til at få børn, i en kolonne under navnet 'BreedReady'.

Det skriver Computerworld.

Af Victor Gevers’ tweet kan det også ses, at databasen indeholder links til billeder af kvinderne og informationer om deres identitetskort.

Fra 15 til 95

Databasen indeholder kvinder mellem 15 og 95 år. Den yngste kvinde i databasen, som står som 'BreedReady', er 18 år gammel, mens den ældste kvinde, som beskrives som klar til at få børn, er 39 år gammel.

Gennemsnitsalderen for kvinderne i databasen er 32,4 år.

Alle kvinder i databasen er enten single, fraskilte eller enker. Det er uklart, hvad formålet med databasen er, men Victor Gevers tolker det selv som en konsekvens af uligevægten mellem mænd og kvinder i Kina, som er opstået på grund af landets tidligere etbarnspolitik.

Det er uklart, hvem der har oprettet databasen, som ikke længere er tilgængelig på internettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Rasmussen

Hvis man læser nogle af kommentarerne på twitteropslaget, er der nogle der spekulere i at en dårlig oversættelse fra kinesisk til engelsk, kan være en årsag til at der stå 'BreedReady', istedet noget så uskyldig som 'Har Børn'.
I det hele taget er der en del der spekulere i om det ikke blot er for et dating side, da informationerne vil passe godt hertil.

Hermed ikke sagt at det er det; Men, lad os nu være være med at slå fast med syvtommersøm, at der nu er tale om 'forplantningsklar'. Der er ingen regler der siger at personen der har skrevet dette, har været opmærksom på den forholdsvise lille kinesiske fejlantagelse, kunne blive oversæt så dårligt.

Alternativt, hvis vi holder os til datingteorien, kunne det være: 'er klar til at få børn'; Altså, ja, jeg vil gerne have en partner som vil have børn sammen med mig.

Dan Mygind

Jeg har spurgt Victor Gevers, om der eksempelvis er nogle af de registrerede kvinder med BreedReady=1, der er ældre end 50 år.
Det er der ikke.
Den ældste med BreedReady=1 er 39 år.
Det udelukker formentlig, at flaget indikerer om kvinderne har børn.
(Der burde være nogle kvinder ældre end 39 år, der har børn)
Det udelukker selvfølgelig ikke, at der er tale om data fra et dating-site og BreedReady=1 blot indikerer at kvinderne gerne vil have børn.

Log ind eller Opret konto for at kommentere