Kineserne kloner din harddisk

Mange multinationale firmaer forbyder, at medarbejderne tager fortrolige oplysninger med til Kina på den bærbare computer.

Dansk Industri har gennemført en undersøgelse blandt 18 store danske virksomheder, der bedømmer problemet med piratkopiering i Kina som stort, fremgik det af et seminar, som i går blev afholdt i Industriens Hus, skriver epn.dk.

På seminaret advarede Nenad Pacek fra Economist Intelligence Unit mod, at tage bærbare computere med følsomme oplysninger med til Kina.

»De fleste adm. direktører har fået at vide, at de ikke må have vigtige oplysninger liggende på deres bærbare computer. Ved told- og paskontrollen har nogle oplevet, at deres computer var væk i bare 15 min. Det er nok til at kopiere vigtige oplysninger. Ofte sker det endda med myndighedernes velsignelse,« fortalte Nenad Pacek de fremmødte på seminaret under overskriften ?Tiger and Dragon?, som relaterer sig til de to dyrenavne for henholdsvis Indien og Kina.

Mellem 60 og 80 procent af verdens kopivarer fremstilles i Kina. Og det er ofte insidere, der står bag produktionen. Det kan enten være tidligere eller nuværende samarbejdspartnere og medarbejdere. Derfor rådes virksomheder da også til eventuelt at dele produktionen ud på flere underleverandører, der hver for sig fremstiller en mindre del af det samlede produkt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere