Kinas centralbank vil begrænse bitcoin-mining

Illustration: rdaniluk/Bigstock
Kinas centralbank kan bede lokale myndigheder regulere landets omfattende bitcoin-mining. Det fortalte de ifølge en anonym kilde ved et møde i slutningen af 2017.

Den kinesiske centralbank vil stække den omfattende bitcoin-mining, der foregår i Kina.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selvom banken ikke direkte kan regulere bitcoin-mining, så kan den kinesiske centralbank, People's Bank of China (PBOC), bede lokale myndigheder om at regulere det kæmpe strømforbrug forbundet med skabelsen af nye enheder af kryptovalutaen. På den måde kan de nedskalere produktionen, hvilket de har til hensigt at gøre.

Læs også: Bitcoin-kurs eksploderer - Den Europæiske Centralbank advarer imod boble

Ifølge en anonym kilde har Kinas centralbank oplyst dette til medlemmer af internetfinansgruppen 'Leading Group of Beijing Internet Financial Risks Remediation' ved et møde i slutningen af 2017.

Kina er ifølge eksperter et af de lande i verden, hvor flest bitcoin bliver minet - en proces, der sluger stigende enorme mængder strøm.

Styret i Kina har tidligere udtrykt bekymring for andre aspekter af kryptovalutaens hastige vækst. I september beordrede de standsningen af alle ICO'er (Initial Coin Offerings) og lukkede alle landets bitcoin-børser af bekymring for finansielle risici forbundet med kryptovalutaen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere