Kina vil udfase Windows fra sit militær og udvikle eget OS

Xi Jinping har været Kinas præsident siden 14. marts 2013. Illustration: Narendra Modi / Wikimedia Commons
Den kinesiske regering vil bygge deres eget operativsystem til militære computere efter devisen »security by obscurity« for at gøre det sværere for USA at udspionere Kinas militære aktiviteter.

Militære computere i Kina skal ikke længere køre på Windows. Kina har nemlig besluttet at udskifte det amerikanske operativsystem med et andet - og det bliver ikke Linux. Det skriver ZDNet.

I stedet vil Kina udvikle deres eget, brugerdefinerede operativsystem, som skal gøre det sværere for udenlandske aktører - også USA - at hacke sig ind i systemerne og overvåge Kinas militære aktiviteter.

En af årsagerne til, at den kinesiske regering hellere vil bygge sit eget system end at gå over til eksempelvis Linux, er, at de vil bruge den såkaldte »security by obscurity«-metode til at forhindre spionage ved at holde det hemmeligt, hvordan operativsystemet er opbygget.

Den kinesiske beslutning er taget midt i den handelskrig, der ulmer mellem Kina og USA og blandt andet har gjort fremtiden på det vestlige marked usikker for det kinesiske selskab Huawei.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere