Kina udvikler egne processorer uden Windows-understøttelse

For ikke at være afhængig af amerikanske leverandører, er Kina godt i gang med at sætte en billig, MIPS-baseret processor i masseproduktion.

Det er ikke kun olie og atomvåbenteknologi, der spiller en rolle i det storpolitiske spil. Også pc-processorer er blevet så afgørende for et moderne samfund, at Kina har taget en strategisk beslutning om at blive selvforsynende.

Tilbage i 2001 satte myndighederne i Kina derfor gang i udviklingen af en ny processor, der fik navnet Loongson (drage), og nu er resultaterne begyndt at materialisere sig. Det skriver magasinet Wired.

Loongson-processoren bliver blandt andet brugt i netbook-computere fra den kinesiske producent Lemote, og for at være helt sikker på ikke at være underlagt amerikanske firmaer, er hele teknologistakken fra BIOS til applikationer open source.

Det er heller ikke muligt at køre Windows på Loongson-processoren, for den bruger ikke x86-instruktionssættet. I stedet er den bygget over MIPS-arkitekturen, og holdet bag Loongson sørger løbende for at oversætte alskens open source-software til at kunne køre på den kinesiske chip.

Foreløbigt har computerne med drage-processorer ikke haft så meget medvind internationalt - udover at open source-ikonet Richard Stallman bruger én - men projektet er også endnu på lidt vaklende ben, fortæller chefarkitekten for Loongson, Weiwu Hu, til Wired.

Til gengæld forventer han, at Loongson fremover kan få en stor betydning i lande udover Kina. I mange fattige lande i for eksempel Afrika, er der et stort behov for billig computerkraft og gratis software, mener han.

Næste produkt fra Loongson-projektet bliver en multicore-processor, der skal bruges til supercomputere i petaflop-klassen. Ambitionen er, at der med tiden vil være Loongson-chips til alle opgaver, så indkøbene hos Intel og AMD kan stoppes helt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Bøgelund

Kina udvikler egne processorer uden Windows-understøttelse

Nu er det vel ret beset Windows (software) der ikke understøtter Loongson-processoren (hardware)...

SKoleeleverne fra Virum fremførte som argument, at brugen af OpenOffice i skolen hang dårligt sammen med erhvervslivets anvendelse af MS Office.

Det argument kan man jo pille i på mange måder, men hvis jeg skulle gøre mig nogle tanker om fremtidige job-muligheder på de nuværende skoleelevers vegne, ville jeg have blikket stift rettet mod Kina.

Kina står til at blive den suverænt største økonomi og militære supermagt i verdenshistorien.

Løser Kina båndene til Microsoft og anden "vestlig" ejet teknologi, er der gode chancer for et mere heterogent IT-miljø globalt set.

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

En god omgang "haha nu behøver vi ikke betale noget til usa for hverken processor eller os"...

Måske er det motivation nok en gang og for alle at slippe for microsoft/intel skatten og samtidigt skaffe et solidt plus på handelsbalancen, samtidigt med at man etablere et fantasktisk standart lockin i Afrika... Så hvis Afrika engang kommer ud af den historiske effekt som vesteuropas plyndring af Afrika har forårsaget, så er det Kina der høster de frugter... for en af de lande der faktisk investere i Afrika for tiden er Kina...

Når det tåg måske så engang forlader parrongen så kommer vi til at stå med hatten i hånden og sparke os selv i rumpeten over at vi ikke planlagde med en lang nok tidshorisont og lod Afrika glide os af hænde.

Det er et gamble (den generelle investering i Afrika) men åbentbart et som Kina acceptere oddsne på.

Og hvis de så samtidigt kan forhindre at en god del af overskudet et mere moderne afrika måske vil generere bliver brugt på vestlige it produkter så giver det måske mening. Hvis de så køre Kinesise biler og bruger kinesiske telefoner og alle de ting de bruger køre på kinesiske standarder der er beskyttet af patenter, så vi skal til at betale for at bruge kinesisk teknologi for at trænge ind på det afrikanske markede... så er bordet i sandhed vendt og Kina er blevet en stormagt.

  • 0
  • 0
Alexander Færøy

... lavede de ikke engang "rigtige" MIPS CPU'er, da de ikke ville betale licens til MIPS Technologies.

Det sendte bl.a. Gentoo's MIPS team ind i et juridisk cirkus, hvor vi skulle finde ud af om det overhovedet gav mening at porte Gentoo til deres netbooks.

I dag er de dog kommet igen, fået betalt deres licens og er så vidt jeg ved er de det eneste firma, der laver brugbare MIPS CPU'er udover Octeon.

Dejligt at se MIPS på andet end små routere :-)

  • 0
  • 0
Anders Rosendal

Og, så er patenter ikke nået de går så højt op i i Kina. Der handler om at være bedst og billigst. Ikke om at være først.

Ja det kunne usa lære noget af! Det er så tåbeligt at man kan få en "ikke speciel genial ide" og skrive det ned men aldrig gøre andet. Og så høste gevinsten når et ANDET firma laver en forretning ud af det.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

"Det er vel et spørgsmål om at få styr på proces og strømstyring."

Lige præcis. Læg den ud i 32nm og hiv clock'en ned under 1GHz.

Der er så meget latent styrke i den arkitektur, så den kan nedskaleres til en netbook uden de større problemer. Og der er native support for Solaris/OpenSolaris.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere