Kina strammer videospils-restriktioner yderligere

4. oktober 2021 kl. 09:15
Kina strammer videospils-restriktioner yderligere
Illustration: kb-photodesign / Bigstock.
Et nyt memo viser, at der vil være mere strikse regler, når det kommer til seksualitet, moral, historie og religion, hvis et spil skal godkendes til det kinesiske marked.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den kinesiske regering kommer til at stramme restriktionerne på indholdet i spil. Det skriver South China Morning Post

Mediet har fået fat i et internt memo fra Kinas statsfinansierede gaming-organisation, der beskriver en mere striks guideline, når det kommer til at godkende spil, der må udkomme i landet.

Af memoet fremgår det, at videospil ikke er »ren underholdning«, og at de må bør afspejle »korrekte værdier«.

Det fremgår også, at spil, der har queer-romancer og »kvindelige mænd«, vil få svært ved at blive godkendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis tilsynsmyndighederne ikke kan genkende en karakters køn med det samme, kan karakteren betragtes som problematisk og røde flag vil blive hejst,« står der i memoet.

Ingen moralske gråzoner

South China Morning Post påpeger også, at voldelige spil, der lader spilleren vælge mellem at være god eller ond heller ikke vil have gode chancer for at blive godkendt.

»Nogle spil har utydelige moralske grænser. Spillere kan vælge mellem at være gode eller onde ... men vi synes ikke, at spil skal give spilleren dette valg ... og dette må ændres,« står der i memoet.

Disse restriktioner er de seneste af en række fra den kinesiske regering, der fornyligt også har begrænset spiltiden for unge til én time hver fredag, lørdag og søndag.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger