Kina sletter tusindvis af konti på sociale medier

Illustration: kb-photodesign / Bigstock
Knap titusind profiler på sociale medier er blevet slettet af kinesiske myndigheder. Brugerne havde ifølge myndighederne produceret vulgært eller politisk skadeligt indhold

Det kinesiske regeringskontor under navnet Cyperspace Administration of China (CAC) har slettet massevis af internetprofiler som et led i en større oprydningskampagne.

Det skriver Reuters.

I alt er cirka 9.800 profiler blevet fjernet.

Missionen, der startede den 20. oktober i år, havde til formål at fjerne brugere, »der spredte politisk skadelige informationer, forfalskede nyheder om det kinesiske kommuniskparti, bagvaskede lokale helte og nedgjorde nationens rygte.« Sådan lyder det i den officielle udtalelse fra CAC-kontoret.

Som et led i operationen blev medieplatforme såsom WeChat og Weibo advaret om, at man ikke måtte underprioritere forebyggelsen af såkaldt »uciviliseret indhold og kaos« blandt uafhængige medier på deres platforme.

Kina slog især ned på små uafhængige nyhedsprofiler, der laver egenproduceret indhold, men som ikke er officielt registreret hos myndighederne.

»Kaosset blandt disse medie-profiler har i høj grad trampet på loven og været til skade for flertallets bedste,« siger CAC til i en officiel meddelelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize