Kina er rasende, efter USA giver Huawei udsigt til milliard-tab

Illustration: aradaphotography / Bigstockphoto.com
Kina og USA fortsætter deres konflikt over teknologi og sikkerhed, efter det amerikanske handelsministerium har forbudt chip-leverandører at sælge til Huawei, hvis de bruger amerikansk teknologi i produktionen.

Kina langer ud efter Washington, efter Handelsministeriet i USA mandag besluttede at forbyde leverandører at bruge amerikansk teknologi til at producere processorchips og andre komponenter til Huawei.

Det skriver AP.

Nu mener de kinesiske myndigheder, at USA skader global handel, med deres beslutning:

»USA overtræder internationale handelsregler og underminerer den globale industri-, leverance- og værdikæde,« udtaler Zhao Lijian, talsperson for Kinas udenrigsministerium.

Huawei nemlig verdens største leverandør switches til televirksomheder og et førende smartphonebrand, men den kinesiske tech-gigant er ved at løbe tør for processorchips til sine smartphones, ifølge Richard Yu, direktør for virksomhedens forbrugerenhed.

Han udtalte tidligere på måneden, at man i højere grad vil bruge eksterne leverandører, som benytter amerikansk teknologi i produktionen.

De var sure på hinanden i forvejen

Handelsministeriets vedtagelse er det nyeste i de to landes løbende konflikt om teknologi og sikkerhed. De amerikanske myndigheder har kaldt Huawei for en sikkerhedsrisiko, men det afviser virksomheden.

Selvom Zhao Lijian tilføjer, at Kina har planer om gøre, hvad der skal til for at sikre kinesiske virksomheders rettigheder og interesser, så har myndighederne ikke udtalt sig mere konkret.

Leverandørerne kommer også til at kunne mærke forbuddet, da mange er økonomisk afhængige af Huawei. Tech-giganten står for over halvdelen af indtjeningen hos flere chip-leverandører, ifølge Nicole Peng, repræsentant for industrianalysefirmaet Canalys.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere