Kina langer ud efter USA's Huawei-blokade

Illustration: kb-photodesign / Bigstock
Der har mildest talt været dårlig stemning mellem USA og Kina henover weekenden, hvor flere kinesiske ministre har udtalt kritik af amerikanernes tiltag, der vil ramme tech-giganten Huawei.

Der har været kritik af den amerikanske udmelding om, at man vil blokere for forsyninger til den kinesiske virksomhed Huawei. Det skriver Reuters.

Udmeldingen kom fra Trump-administrationen fredag, og har hen over weekenden affødt reaktioner fra både den kinesiske udenrigsminister og den kinesiske handelsminister.

Læs også: Kinesisk tech-gigant overvåger internationale brugere af WeChat

Kritikken kommer fra den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, der udtaler, at man fra amerikansk side skal stoppe den ’urimelige undertrykkelse’ af kinesiske virksomheder.

Det lød i samme ombæring, at man vil forsvare virksomhedernes lovmæssige rettigheder.

Fra handelsminister Zhong Shan lyder det, at USA misbruger national magt og bekymringer for den nationale sikkerhed som en undskyldning til at undertrykke visse virksomheder i andre lande.

Handelskrig igen?

USA og Kina har gennem længere tid været igennem en regulær handelskrig. Spørgsmålet er nu, om den seneste tids spændinger kan få den hårdt tilkæmpede aftale, der blev underskrevet i januar, til at gå i vasken.

Læs også: Donald Trump forbyder køb af netværksteknologi fra Huawei

Ifølge en kilde i China’s Global Times, kan der være gengældelse på vej, hvis ikke USA stopper blokaden af kinesiske virksomheder.

Både Apple, Cisco Systems og Qualcomm Inc. kan altså være på vej ind på en kinesisk blokadeliste.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Jensen

Vil nu mene at der hele tiden burde have været en dårlig stemning når man handler med et brutalt og ondsindet kommunistisk diktatur regime som det kinesiske der notorisk blæser på menneskerettigheder, begår massedrab på deres egen befolkning (massakren på den Himmelske Fredsplads), driver Gulag-lignende fangelejre, udøver tortur, tager politiske fanger og høster deres organer for profit.

Enhver der frivilligt interagerer eller handler med (i.e. sender penge til) et sådant modbydeligt afstumpet diktatur burde føle en dårlig stemning.

  • 9
  • 4
Finn Hansen

Husk at kik over på den anden side af dammen...

Der er to parter til en handleskrig. USA er møg syrlige og har virkelige ikke meget at blamerer sig med, tjek bare lige coronakrisen derover, det burde vise, hvor meget USA passer på sine borger. USA vil ikke have nogen på siden af sig, men uanset så må de erkende, at de har brug for Kina for at få lavet billige vare, tjek blot Appel etc. store firmaer der får deres produkter lavet i.... Kina til lav løn. Hvad sker der, over there, hvis Kina (hypotetisk) for et eller 2 år siden snakkede om, at sætte lønnen op for produktion, kan man tænke sig, at da kunne USA være meget meget optaget af, at Kina skulle sættes på plads og glemme alt om at hæve prisen generelt på deres produkter, som de laver for BigBlue... Blot en strøtanke... Kunne det tænkes, at USA snuser via NSA i Kinesiske hemmelighedder og Kina pludselig kan det samme... hedder det forresten ikke industrispionage - åhhh ja, det gør de jo, og de der flinke usaér kikker også med på vores telefoner i EU, noget med en tysk forbundskansler der følte sig forurettet... hmmm har vi set den slags pege direkte på Kina!!! næ vel.. Man skal i denne her sag passe rigtigt meget på med at pege fingre, det kan godt være, at fingrene peger mod Kina, men det kan faktisk lige så godt være, at fingrene peger på USA, da ... Propogand er en stærk maskine fra begge parter, en maskine som køre på samlebånd i begge lande.

  • 5
  • 4
Birger Nielsen

Jeps - så hellere handle med demokratiske lande hvor undertrykkelsen gemmes under lavtlønsgrænsen, hvor mennesker dør hvis de ikke har et arbejde. Er det tortur at tvinge mennesker til at sulte eller dø, hvis de ikke påtager sig det mest menneskefjendske arbejde?

  • 5
  • 5
Peter Jensen

Hej Birger. Jeg vil nu nok mene at der er forskel på problemer med lav løn og så det at blive arresteret på grund af sine politiske holdninger og sat i fangelejr hvor staten skærer organerne ud af de politiske fanger og sælger dem for profit til det ikke-folkevalgte regime.

  • 4
  • 2
Otto Jørgensen

Hvorfor indleder vi ikke bare en boycot af Kina. Boycot har igennem tiderne vist sig at være et glimrende middel i mange henseender. Så kunne vi måske dermed blive fri for en masse billigt ragelse, som vi egentligt ikke har brug for - ligesom med "Nürnberg kram" efter sidste verdenskrig.

  • 5
  • 1
Tom Paamand

Hverken USA eller Danmark har en gennemført selektiv politik overfor diverse handelspartnere, der bør rubriceres som totalitære. Bortset fra mod nogle få nøje frasorterede slyngler.

Danmark lader sig for det meste presse til at støtte op bag kun at mobbe dem, som USA har interesse i at vi langer lidt ud efter. Og vi er rigtig gode til den slags dobbeltmoral. Ruslands seneste gasledning blev derfor bekæmpet i både ord og handling, lige indtil Danmark fik brug for lidt billig gas, og nu køber det meste hos russerne.

Pt er der lige lidt overskrifter om at Terma sælger krigsudstyr til krigsvillige nationer, der så overraskende nok bruger krigsudstyret til at føre krig med. Terma skorer kassen, og det er helt legalt - men alligevel er det firmaets absolut grimme profitlyst og ikke statens tilsvarende, der blir hængt ud i overskrifterne.

Skurken er i højere grads sidstnævnte - vore skiftende regeringers utæmmede hang til at lade industrien sælge til hvemsomhelst. Og den politik er flertallet åbenbart stemt for, eller lukker øjnene for.

Tilsvarende har USAs pludseligt opståede allergi mod kinesiske firmaer naturligvis intet med landets interne brutale forhold at gøre, men er kun gammeldaws handelskrig gemt bag en tilfældig begrundelse.

  • 5
  • 2
Cristian Ambæk

Men hvordan er USA bedre på verdens scenen?

Deres umættelige grådighed på olie? Nul interesse for deres borgere? Kupper i andre lande? Blokering af andres landes lovmæssige handl? Flytning af atom bomber tættere på Rusland bare for provokation? Covid-19 krisen? Ja jeg kunne blive ved.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere