Kina lancerer selvudviklet styresystem i oktober

25. august 2014 kl. 08:549
Kina lancerer selvudviklet styresystem i oktober
Illustration: SKopp/Wikicommons.
Mistillid til Windows får Kina til at udvikle eget operativsystem.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Kina forventer at kunne lancere et hjemmelavet operativsystem i oktober. Kinesiske regeringsorganer skal nemlig finde en erstatning til Windows XP, og Windows 8 er forbudt, skriver Computerworld.com.

Der findes ikke mange detaljer om det nye operativsystem. Kun en foreløbig tidsplan.

Det kinesiske operativsystem vil i første omgang blive lanceret til desktop-pc’er, hvor man forventer, at operativsystemet er i stand til at erstatte amerikanske styresystemer inden for et til to år. Efter tre til fem år skal det nye operativsystem være udrullet til mobile platforme.

Når Kina er så opsat på at udvikle sit eget operativsystem skyldes det i høj grad en stigende mistillid til amerikanske teknologivirksomheder. I kølvandet på Edward Snowdens afsløringer om NSA's overvågning i hele verden er den kinesiske regering nemlig blevet temmelig utilfreds med især Google, Micrsoft og Apples indflydelse i landet.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
25. august 2014 kl. 16:33

Iht. artiklen

"Red Flag never took off, and the company backing it shuttered earlier this year. But Red Flag -- the OS, not the company -- will be resurrected."

Så det er stadig Linux.

8
25. august 2014 kl. 16:31

De er givet vis ikke interesseret i at andre kan kigge dem over skulderne, det er forståeligt nok. Men ved at udgive deres eget OS eller Linux distro har de måske også mulighed for at sikre sig at nettop DE kan kigge over skulderen.

Jeg tror at den hele sandhed er en kombination af begge delele.

7
25. august 2014 kl. 11:39

Selvom det vist kun er ment som en erstatning for OS inden for det offentlige, så kunne være interessant at se en meningsmåling blandt det kinesiske folk om dette nye OS, om hvorvidt de har mere tillid til det kinesiske OS end Windows. Kina er jo her i vesten ikke ligefrem kendt for at give borgerne fri adgang til internettet :)

Man kan så også håbe på det bliver frigivet til os andre, gerne med sprogpakker. Med omkring en femtedel af jordens befolkning, burde de som land kunne skrue et ganske fornuftigt system sammen, med support i mange år frem.

1
25. august 2014 kl. 09:15

Spørgsmålet er, om de så rent faktisk laver deres eget OS fra bunden, eller om de vælger at lave deres egen Linux distro.

Hvis det sidste er tilfældet, så vil de jo stadigvæk bygge på software, hvori en stor del er udviklet af vesten.