Kina forbyder brugen af Windows 8 i statens computere

Illustration:
Kina har annonceret, at de vil forbyde brugen af Microsofts seneste styresystem i nye statslige computere, fordi Microsoft har stoppet supporten af XP.

Alle computere - bærbare såvel som stationære og tablets - som bliver købt af centrale kinesiske statsorganer, skal have et andet operativsystem end Windows 8 installeret. Sådan skriver det officielle nyhedsbureau, Xinhua, som følge af et dekret udstedt af Kinas centrale indkøbsorgan.

Dekretet rammer kun computere, som skal bruges af officielle kontorer, mens de regner med, at det private kinesiske computermarked ikke bliver ramt.

Læs også: Hackere finder post-pension sårbarhed i Windows XP

I øjblikket kører de fleste computere i Kinas offentlige system på Windows XP, som sammenlagt har en markedsandel på 70 procent i Kina. Men siden Microsoft stoppede deres support af det 13 år gamle styresystem 8. april, har det givet stigende sikkerhedsbekymringer og dermed et ønske om et indenlandsk designet operativsystem.

Problemet vil gentage sig

Ifølge det kinesiske nyhedsbureau vil den kinesiske stat risikere at løbe ind i problemet med, at supporten stopper, hver gang de køber et udenlandsk operativsystem, hvilket er grunden til, at de også dropper Microsofts nyeste styresystem.

»Den kinesiske regering kan selvfølgeligt ikke ignorere de risici, der er i at køre et operativsystem uden teknisk support«, skriver nyhedsbureauet Xinhua.

Læs også: Microsoft udsender allersidste omgang opdateringer til XP

Microsoft overrasket

Ifølge BBC News kommer det bag på Microsoft, at kineserne pludselig også dropper Windows 8.

»Vi er overraskede over at se referencen til Windows 8 i notitsen,« siger en talsmand fra Microsoft, som fortsætter:
»Microsoft har arbejdet proaktivt med det Centrale Offentlige Indkøbsorgan og andre statslige organer gennem vores evalueringsprocesser for at sikre, at vores produkter og services møder alle deres krav.«

I Beijing blev restriktionen ført igennem via et dekret om energispareprodukter, men ifølge det kinesiske nyhedsbureau handler det altså om it-sikkerhed.

Af samme grund foreslår nyhedsbureauet, at det giver muligheder for lokale Linux-versioner som Kylin og StartOS.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Olsen

Det kan det offentlige danmark ta ved lære af.

Næste skridt kunne være at Kina laver deres eget OS. F.eks. med samme API som XP. (Og så kan de jo lige så godt indbygge noget sikkerhed, som f.eks. kontoopdeling af brugere med forskellige privilegier til forskellige roller og f.eks. ext4 fs og f.eks. begrænsning af kodeafvikling f.eks. kan man ikke kører code fra en hvilket-som-helst usbstift der "sætte ind i en revne". (man kan godt sætte f.eks. en usb-stift med ext4 i, men fs kommer fra harddisken og er godkendt af OSet)

  • 6
  • 5
Richard Foersom

Fra Xinhau Net: "There are several Linux-based OS developed by Chinese companies, such as KylinOS and StartOS, but they have not proved popular."

De kunne vælge ReactOS hvis de har brug for en Windows API de selv kan udvikle videre på.

  • 2
  • 0
Gert Agerholm

Det er da et OK initiativ at prøve på at få MS til igen at patche XP, men deres argumentation køber jeg ikke. Dette er i praksis er forsøg på at spille med musklerne over for vesten .. kan selv, vil selv.

Ifølge det Kinesiske nyhedsbureau vil den kinesiske stat risikere, at løbe ind i problemet med, at supporten stopper, hver gang de køber et udenlandsk operativsystem, hvilket er grunden til, at de også dropper Microsofts nyeste styresystem.

  • 3
  • 5
John Vedsegaard

Næste skridt kunne være at Kina laver deres eget OS


Det at lave et OS, er en meget stor opgave. Selv om det kun er et lille OS, som for eksempel det ikke grafiske DOS, vil det alligevel være en stor opgave.

Når man selv laver sådan noget, vil det hurtigt blive klart hvor stor en opgave det er. Det påbegyndte jeg en gang, et nyt OS der ikke bygger på noget som helst andet, end hardwaren, tager meget lang tid at lave, slet ikke realistisk for en person. Derfor lagde jeg det også på hylden efter 6-7 måneder. Så blev jeg så meget klogere.
Man skal jo lave alt, fra kommandoprocessor, IO, interface og ikke mindst en helt ny compiler.
Jeg opgav efter at have lavet kommandoprocessoren, et formateringsprogram og lidt IO.

Så skal Kina lave noget selv, tror jeg mere de vil gå efter videreudvikling af Linux, som er den mest indlysnende vej at gå. Måske kan de oven i købet få ryddet op i alle de dårligdomme Linux indeholder og gøre det brugervenligt.

  • 1
  • 1
Lars Hansen

Jeg har da en smule erfaring med at arbejde med IT indenfor kinesiske rammer, og hvis man tror de Danske myndigheder er håbløse I forhold til at holde deres software opdateret får man godt nok udvidet sit perspektiv når man har med Kina at gøre.

Der er mange programmer der kun fungerer, på Windows XP, samt det sker, at der sættes krav til installation af f.eks. Office 2003 eller lignende old gammelt bras alene pga komponenter derfra er krævet såsom ældre versioner af MSXML. Man har intet valg, fordi softwaren er påkrævet såfremt man vil drive forretning I landet.

Jeg har også set, at man var nødt til forsat at have gamle nåleprintere stående fordi der skulle laves ægte carbon copy og derfor matte anvende udstyr med parallel LPT port.

Tilgangen er meget industriproduktion agtig, som om det hele står placeret I det sikret netværk men det er jo ikke virkeligheden. Har du nogensinde snakket med typen der kaster om sig med vendinger såsom "Sådan har det altid virket", "Sådan har vi aldrig gjort", "Det skal virke som før", "I gamle dage...." så har du en smule færten af hvordan deres myndigheder tænker IT. Hvis det stod til dem, ville vi skrive hver email ud, frankere det og sende det med snail mail for så det kunne blive scannet ind af modtageren og få kørt OCR så det kunne blive arkiveret ind I dennes datamat.

Jeg er sikker på, at kunne kineserne køre videre med Win XP til år 2200 ville de gøre det. Overlader man området til dem selv, er det 100% går den så går den mentaliten der hersker, og det vil netop være tilfældet skulle de vælge en af deres egne software distributioner (Hvilket jeg er sikker på de ikke gør, da alt deres gamle Windows software alligevel ikke vil fungere med det, og det er jo I bund og grund det, som er problemet).

  • 0
  • 0
René Nielsen

Et eller andet sted forstår jeg godt Kina og jeg ville ønske at EU landende gjorde det samme! For sagen handler ikke kun om support men også om ”rigets” sikkerhed (for at man ikke bliver ”aflyttet”).

Tager man en Linux distribution som Ubuntu kommer man hurtigt, rigtigt langt, især hvis man koncentrerer indsatsen om at øge sikkerheden/krypteringen og evt. få luset ud i kode, som alligevel ikke skal bruges i statens/kommunens tjeneste.

Selve det forhold, at man bruger noget andet, forøger sikkerheden, fordi fjenden jo så skal lærer ”det andet” at kende og dermed bevæger sig ind på ukendt territorium.

Jeg ville f.eks. ønske at alt elektronisk kommunikation blev krypteret ved lov – både privat og offentligt - fordi det så ville blive meget sværere at aflytte. Ukrypterede enheder skulle forbyde adgang til ethvert netværk.

Det kommer ikke til at ske, for så ville ”lovlig overvågning” jo blive tæt på umuligt – ”Halleluja Se og Hør”.

  • 5
  • 1
Gert Agerholm

Et eller andet sted forstår jeg godt Kina og jeg ville ønske at EU landende gjorde det samme! For sagen handler ikke kun om support men også om ”rigets” sikkerhed (for at man ikke bliver ”aflyttet”).


Da tror jeg nok at Kina ikke er lige det rigtige land i den argumentation. Jeg er 100% sikker på at formålet med eget system har den sidegevinst at der er indbygget overvågning og censur. Hvis man så kan pakke det formål ind i argumentet "uafhængig af .." så er det jo meget fint. Målet for Kina er ikke at slippe for overvågning men nettop at være SIKKE på at der sker overvågning.

  • 0
  • 2
Gert Agerholm

Sjovt for det er lige samme argument NSA bruger mod Huawei, mens de selv planter backdoor i amerikansk udstyr...


Jeg er hverken super Pro USA eller har med NSA at gøre. Og du har givet vis ret, men den enes "fejl" retfærdiggør ikke at andre laver "samme fejl".

Jeg tror til gengæld heller ikke at det bliver super godt hvis der ikke eksisterede nogen som helst form for overvågning. I det tilfælde vil det altid være den skrupelløse som udnytter de andre og det er jo heller ikke godt, så alt i fornuftig grad så længe det ikke bruges til at fratage den enkelte borgers ret til at have en egen mening og retten til at sige det.

  • 0
  • 0
Ivo Santos

Det at lave et OS, er en meget stor opgave. Selv om det kun er et lille OS, som for eksempel det ikke grafiske DOS, vil det alligevel være en stor opgave.

Okay, jeg vil give John ret i at det at designe et operativ system fra bunden er en stor opgave.
Dog vil jeg mene at hvis de kinesiske ledere en dag beslutter sig, altså 1000 procent, for at udvikle et 100 procent kinesisk computer samt operativ system. så er det 100 procent muligt, som det ser ud på nuværende tidspunkt tror jeg så ikke på det, men det må fremtiden jo vise.

  • 0
  • 0
Erik Nørgaard

½ time efter starten checkede jeg op på maskinen. Over 1200 fejl på maskinen. De fleste i reg.basen.
Reparation: Køb dit og Dat i fede stimer. Væltede ind med annoncer som åbner ukontrollabelt. Folk tjener jo penge på visninger.
Fjernede efterhånden alt ragelse, men det kom igen igen.
Hewldivis DØDE maskinen under installation af Service pack 1.

Prøvede så at installere Linux. UMULIGT ALT var LÅST til Windows.
Dét skulle sgu være løgn, så under et rep-forsøg med Win8.1 skiven hev jeg den ud og stak en Ubuntu 14.04 DVD i.
Det gik helt galt for systemet og Ubuntu blev installeret og booter uden problemer. Lagde så den 'nøgne' W8.1 på maskinen uden det præinstallerede snask. Kører med Servicepack 1 og maskinen kan også bootes med Win 8.1

Bruger af og til W8.1 når der ikke er anden mulighed, men h.d.k. noget møg selv om det er morsomt at benytte touchskærmen. Lukker Apps med Alt+F4 som virker ved et tilfælde. Ellers ligger apps og fylder i hukommelsen til de endelig dør.

Selv under Linix kan touchskærmen benyttes en del. Point og zoom med fingrene som på smartphonen (=af og til).

ULEMPEN er, at det er GRATIS og at virus og diverse snask har MEGET svært ved at komme ind. Cookies kan IKKE installere noget som helst programmel.
Slipper for de fleste annoncer m.m.

Jeg er da meget tilfreds med maskinen og dens 4 GB ram og 500 GB SSD-drev (Harddisk) som tøffer Linux uden problemer. Det går STÆRKT !

Nåhr jow NSA har ikke snablen inde i den. HaHa

  • 1
  • 0
Venligst Slet Min Bruger
  • 3
  • 2
Erik Nørgaard

Næh det var altsammen under opstarten af Windows. Jég henter IKKE snot hjem. Muldvarpen er surret helt i hvad sådant angår. Gammel IT-administrator - også forhenværende. Er nu pensionist.
Jo - det er Windows skyld, at de IKKE administrerer systemet bedre. Gribende hvad hackere kan finde af smuthuller og andre muligheder.
NSA skal jo også have adgang til en del.
Er sluppet af med alle problemerne via den opsætning jeg kører nu. ;-D

  • 2
  • 0
Carsten Olsen

Jeg har ikke prøvet det. Det var mest for at prikke til Carsten og hans håbløse kommentarer.


Det glæder mig at du er (stadig) bliver irriteret over mine kommantarer.
Jeg holder mig jo bare til fakta.

Jeg har lånt min mor på 77år min Chromebook imedens jeg opgradere hendes maskine til Debian 7.5 fra Ubuntu 10.10 og nu siger hun at hun gerne vil beholde min HP Chromebook 14", hun har en veninde der også syntes den er "fed"

  • 2
  • 1
Gert Agerholm

Alligevel lykkedes det for både Stallman og Tanenbaum.


Glem ikke Linus Torvald. Efter min mening er det ikke Stallman der har startet udviklingen af Linux kærnen, det er Linus. Stallman har så bidraget med det der skal til ud over en kærne for at det bliver et helt OS. Først kombinationen af deres arbejde har skabt grundlager for Linux.

Og så er der løbet rigtig meget van i åen siden de begyndte. Man laver ikke bare lige et nutidigt OS

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Glem ikke Linus Torvald


Eller for den sags skyld Ken Thompson. Og Tim Paterson havde nok aldrig drømt om hvor stor udbredelse operativsystemer, der oprindeling byggede på hans Quick and Dirty Operating System, senere skulle få.

Og så er der løbet rigtig meget van i åen siden de begyndte. Man laver ikke bare lige et nutidigt OS


Det gjorde man jo heller ikke i "gamle dage". Både Windows og *nix stammer jo fra forholdsvis simple operativsystemer, der havde temmelig begrænset portabilitet.
Til gengæld er tilgængeligheden af information om hvordan man laver et operativsystem i dag større end nogensinde, og enhver vil kunne skaffe sig den fornødne viden til at kunne gøre det.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Kina har de fornødne ressourcer til at lave deres eget operativsystem. Men om det i sig selv vil være nok til at de faktisk også vil få succes med at gøre det, er jeg mere tvivlende overfor.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere