Kina forbyder banker at handle med Bitcoin

Den virtuelle valuta er faldet i værdi, efter de kinesiske myndigheder har forbudt banker at lave forretninger i Bitcoin.

I Kina har efterspørgslen efter den virtuelle valuta Bitcoin været stor, men nu har de kinesiske myndigheder meldt ud, at der er tale om et virtuelt produkt og ikke en egentlig valuta. Dermed er det også forbudt for finansielle institutioner at lave forretninger baseret på Bitcon, skriver blandt andet Financial Times.

Bitcoin er dog stadig tilladt i Kina, hvor meldingen fra regeringen er, at folk kan købe og sælge på eget ansvar. Men regeringen har understreget mange farefulde aktiviteter forbundet med Bitcoin, inklusiv hvidvaskning af penge og anden kriminalitet.

I en meddelelse fra den kinesiske centralbank hedder det blandt andet, at selvom der er folk, der kalder Bitcoin for en valuta, så bliver den ikke udstedt af en monetær autoritet, og den mangler flere af de egenskaber, som valutaer har.

Historien om de kinesiske myndigheders udmelding har fået prisen på Bitcoin til at dykke. I skrivende stund handles den dog stadig til omkring 1.000 dollars på Bitcoin-børsen MT Gox.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere