Kina blokerer for Gmail

Kinas store Firewall er tilsyneladende sat til at blokere for Gmail, hvilket kritikere mener kan gøre det svært for internationale virksomheder at drive forretninger i landet.

Googles Gmail er blevet blokeret i Kina. Det skete fredag, da et stort antal Gmail-adresser blev cuttet af efter en lang række forstyrrelser over de seneste måneder. Det skriver Reuters.

Det er den kinesisk-baserede talefrihedsgruppe, GreatFire.org, som fortæller, at verdens største emailudbyder er blevet afskåret, og at de stadig ikke var i drift mandag.

»Jeg tror regeringen forsøger at eliminere Google tilstedeværelse i Kina yderligere, og endda svække deres oversøiske marked,« siger et medlem af GreatFire.org, som benytter pseudonym.

Googles egen gennemsigtighedsrapport, som viser realtime trafik til Googles services, viser et skarpt fald i trafikken til Gmail fra Kina fredag.

»Vi har undersøgt det og der er intet galt i vores ende,« siger en Google-talsmand i en mail til Reuters.

Siden juni i år har næsten alle Googles services oplevet forstyrrelser i Kina, men indtil sidste uge har Gmail-brugere stadig kunne få adgang til emails via protokoller som IMAP, SMTP og POP3.

Protokollerne lader folk kommunikere ved at bruge Gmail som apps som iPhones Mail og Microsoft Outlook.

Kineserne har verdens mest sofistikerede internet-censursystem, som i folkemunde kaldes Great Firewall of China – Den kinesiske Firewall. Kritikere mener, at det er den, som er sat til at blokere udenlandske online services som Google, som led i en plan om at lave et internet, som er skåret af fra resten af verden.

Problemet, som GreatFire.org ser det, er, at blokeringen kan gøre det vanskeligt for virksomheder at operere i Kina.

Den kinesiske udenrigsminister, Hua Chunying siger, at han ikke kender noget til, at Gmail skulle være blokeret, men tilføjer, at regeringen altid skaber et godt forretningsmiljø for deres udenlandske investorer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere