Kim Normann: Fjern alle it-projekter fra staten og læg dem i et privat selskab
»Fjern hele udviklingen af it-projekter fra staten, og læg det over i et privat selskab.«
Så kontant lyder rådet fra it-professor Kim Normann Andersen, CBS, netop nu hvor styring af it-projekter i det offentlige er bragt på banen af regeringen selv.
Af det nye regeringsgrundlag fremgår det nemlig, at man vil ’lancere en ny strategi for mere professionel it-styring i staten’.
Kim Normann Andersen understreger, at en meget stor del af it-arbejdet i det offentlige i dag foregår i privat regi, nemlig når f.eks. CSC og KMD udvikler løsninger til Skat eller politiet eller Thales til transportsektoren.
Det samme gælder drift og vedligehold af systemerne - det foregår ofte i regi af private hostingfirmaer.
»Men der er stadig en offentlig omklamring af it-projekter, for det er det offentlige, der finansierer risikoen især på udvikling, men også på driften. Og det offentlige sidder også for bordenden i forhold til at bestemme, hvordan løsningerne skal se ud,« siger han.
Et kig i Version2's arkiv afslører, at der har været mange skandaler: Digital Tinglysning fra 2009, der blev 200 mio. kroner dyrere end planlagt, Politiets Polsag, der helt blev skrottet i 2012, Arbejdsskadestyrelsens Proask, som led samme kranke skæbne i 2014, rejsekortet, som er under stadig beskydning, og de meget dyre fadæser i Skat med EFI og DMI.
»Man kan med meget god grund stille spørgsmål ved, om de offentlige systemejere overhovedet har viden og evner til at bestemme og styre på den måde, som det sker i dag. Man bør afgjort tage modellen op til revision,« siger han.
Helt grundlæggende mener professoren, at track recorden på offentlige store it-projekter er meget sløj:
»Der er masser af succesfulde offentlige it-projekter, men det er bare ikke de store. Jeg kender faktisk ikke til et stort offentligt it-projekt, der været succesfuldt,« siger Kim Normann Andersen.
Senest har statens it-projektråd vurderet grunddataprogrammet, der skal samle adgangen til en række offentlige data.
Med et budget på 546 millioner kroner er det et af de dyreste offentlige it-projekter lige nu, men det bliver mindst ét år forsinket, og it-projektrådet vurderer risikoen for hele Grunddataprogrammet som høj.
Det er bare et eksempel - men der er mange eksempler på it-projekter, som enten bliver forsinkede, dyrere eller dårligere end planlagt:
»Og derfor spørger jeg: Hvorfor køre videre med en model, hvor projekterne står i kø for at slå fejl?« siger Kim Normann Andersen.
Kommunedata og Datacentralen stod for kompetence
Tidligere havde man solide it-kompetencer samlet i de store enheder Kommunedata og Datacentralen, men begge institutioner er for længst privatiseret og it-kompetencerne derfor forsvundet fra den offentlige sektor, mener professoren.
»I dag ser man de innovative løsninger, f.eks. inden for ESDH, komme fra private leverandører. Samtidig indebærer en total privatisering, at man får væltet hele risikoen over på private hænder,« mener professoren.
Han erkender, at det offentlige er blevet bedre til at arbejde agilt, til at involvere brugerne og til at udvikle samarbejdet med leverandørerne. Det er alligevel bare ikke godt nok.
Og han er også med på, at den private sektor ikke kan sige sig fri for mange eksempler på fejlslagne it-projekter - man hører bare ikke ret meget om dem, fordi skandalerne holdes bag lukkede døre.
»Men med en total privatisering vil man simpelthen undgå, at det offentlige skal betale prisen for it-projekter, der løber løbsk - eller at it-projekterne helt skrottes, inden de er færdige,« siger Kim Normann Andersen.
»Jeg tror ikke på, at det private er bedre, men det er vores sidste chance for at undgå de offentlige skandaler. Og i hvert fald undgår man, at det offentlige står med hele risikoen, når et projekt kører af sporet,« siger han.
Tanken er, at det offentlige abonnerer på services frem for at købe hele løsningerne til behovene. En model kunne være en form for platform-as-a-service.
»Vi skal simpelthen skubbe risikoen over på udbyderne,« siger han.
Den offentlige kultur passer ikke til udviklerne
Ud over en markant mindsket ansvar for risici i det offentlige vil en privatisering også fungere bedre for teknikerne, mener han:
»It-udviklerne tænker og arbejder på en måde, som harmonerer meget dårligt med den måde, som djøf'erne i den offentlige sektor tænker og arbejder på,« siger Kim Normann Andersen.
»Det giver simpelthen ikke noget til pizzaspisende udviklere, hvis de skal styres efter djøf'ernes måltal og Excel-ark,« siger han.
It-udviklere arbejder foretrækker ifølge ham at arbejde uden for meget direkte styring og med frihed til at bestemme, hvad de gør i hvilken rækkefølge. Og de er ikke meget for kontrol.
»I det offentlige er der derimod en kultur med stram kontrol med, hvad pengene bruges til - og i hvilken rækkefølge - samt viden om, hvad der skal ske fremadrettet, og rapportering om forløbene,« mener han.
Kim Normann mener i øvrigt ikke, at diskussionen kun gælder staten:
»Jeg ved mest om de store, statslige it-projekter, men der er næppe nogen grund til at lægge en fast stopklods der. Regionernes it - Sundhedsplatformen - og kommunernes kunne også overveje de tre grundelementer i it-projekter: finansiering, udførsel og styring.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
