Kill switch? Hele Syrien er offline

Syrien har siden torsdag formiddag været en hvid plet på internet-landkortet. Samtlige 84 af landets IP-blokke svarer ikke.

Syrien er ikke længere på internettet.

Siden klokken 11.26 torsdag formiddag har det været umuligt at komme i kontakt med de 77 under-netværk, der håndteres af den syriske telekommunikationsmyndighed. Det oplyser internet-efterretningstjenesten Renesys i et blogindlæg.
I praksis betyder det, at alle syriske servere ikke længere svarer, og at det derfor hverken er muligt at sende information til Syrien eller modtage information over internettet.

I den globale fordeling af IP-blokke råder Syrien over 84 styk. De er nu alle utilgængelige.

Det er stadig småt med oplysninger om hændelsen, men Renesys kæder det sammen med en hændelse tirsdag, hvor en række syriske netværk røg offline - og siden kom op igen.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt og hvordan hændelsen har forbindelse til den aktuelle konflikt i det borgerkrigshærgede land.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Geisnæs

Der MÅ være en teknisk løsning der kan give uafbrydelig internetadgang til alle klodens indbyggere. Problemet er måske at vestlige regeringer ikke ubetinget er interesserede i dette. Hvis der kom billeder og video frem fra fangelejrene i Nordkorea ville der rejse sig en stemning for at intervenere. Og så ville vi have en krig til på hånden.

Johnny Olesen

Der MÅ være en teknisk løsning der kan give uafbrydelig internetadgang til alle klodens indbyggere. Problemet er måske at vestlige regeringer ikke ubetinget er interesserede i dette. Hvis der kom billeder og video frem fra fangelejrene i Nordkorea ville der rejse sig en stemning for at intervenere. Og så ville vi have en krig til på hånden.

Du overvurderer folks interesse for Nord Korea. Menneskerets organisationer har i årtier påpeget umenneskelige forhold i Nord Korea, og utallige gange har hele verden sendt nødhjælp til den sultende befolkning i landet.

Men ingen vil røre landet med en ildtang, fordi landets ledere er notoriske ustabile og det er umuligt at forudsige hvordan regimet reagerer. Med andre ord så er "fjenden" uberegnelig - lidt ligesom Stalin. Samtidig så har Nord Korea en af verdens største stående hære og landet har atomvåben.

Hvis Nord Koreas i morgen begyndte at slagte alle første fødte i landet, så vil ingen gøre noget. Ligesom i Syrien, hvor ingen lande udover Frankrig aktiv (offentligt) støtter oprøret i landet. Sjovt nok samme Frankrig, som overhovedet ikke gjorde til eller fra at "revolutionen" ramte Tunesien.

Tilbage til Syren, så er det med 110% sikkerhed de Syriske myndigheder, der forsøger at kappe forbindelsen til omverdenen og derved lamme oprørernes kommunikation både internt og med eksterne "partnere" i udlandet. Det er set før i andre lande, at man har kappet telefonforbindelser og Internetforbindelser i et forsøg på at lamme ens modstandere - det skete f.eks. også i Egypten under deres oprør.

Jonas Hansen

Der er en teknisk løsning i form at Tor bridges:

https://www.torproject.org/docs/bridges.html.en

Ikke at forveklse med Tor relays, som er det der router den "almindelige" Tor trafik. Bridges er netop beregnet til folk der sidder bag restriktive firewalls (Kina, Iran, Nord Korea, osv). Tor bridges er en vigtig forudsætning for at folk kan kommunikere frit og uhindret med resten af verdenen fra sådanne lande.

Alle kan være bridge. Og selv en halv time i toget på vej til arbejde kan gøre en forskel.

Men altså, hvis forbindelsen bliver cuttet helt, som det vist er tilfældet i Syrien, så hjælper jo hverken Tor eller noget andet på det.

Jens Jönsson

Problemet er vel mht. at få routet pakkerne korrekt. Offentlige IP-adresser ejes jo af nogen, hvorfor det jo også er derfor der kan slukkes.
Men trådløs teknologi kunne jo sagtens gøre det sammen med private IP-adresse områder. F.eks. et/flere trådløse link(s) over grænsen fra f.eks. Tyrkiet. Der findes billigt udstyr der godt kan overføre +80 Mbit/s.

Jens Pedersen
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize