Kickstarter fjerner Tor-routeren Anonabox

I sidste uge dukkede en storm af negativ omtale om et kickstarter-projekt. Nu er det blevet fjernet.

Tor-routeren Anonabox er blevet pillet af Kickstarter. Det er Kickstarter selv, der har taget routeren af, da den overtræder sitets regler. Det skriver Computerworld.com.

I en mail til donorerne har Kickstarter skrevet, at;

»Vi kan suspendere projekter når de overtræderen eller flere af følgende: Tilbyder købte varer, samtidig med, at de hævder de har udviklet dem selv. Præsenterer andres arbejde som deres eget. Udsende misvisende eller undlade at informere om relevante fakta om projektet eller dets skaber«

Anonaboxen fik i sidste uge en del opmærksomhed på Kickstarter, som er en side, der hjælper med at crowdfunde projekter, da flere begyndte at stille store spørgsmålstegn ved projektets ægthed.

Læs også: Tor-router på Kickstarter får kritik af Reddit-brugere og Version2-blogger

På sitet Reddit gik diskussionen ekstra hårdt for sig, og her blev udgiveren af annonceringen blandt andet beskyldt for at udbyde en billig kinesisk vare, som han kunne købe for 20 dollars, men solgte for op til 51. Kommentatorerne udtrykte også bekymring om, at bagdøre kan indsættes, så brugere kan spores, så snart deres enhed er aktiveret på routeren.

»De løj om prototyperne, og sagde at de havde opfundet enheden mens den var købt hos Aliexpress (en onlinebutik baseret på kina.),« stod der i en Reddit-kommentar af hrilonom, skriver Computerworld.

Tor (The Onion Router) er et gratis software-projekt, der skjuler en brugers IP-adresse ved at tilbagekaste online-aktivitet og alle data via et tilfældigt, verdensomspændende netværk bestående af mere end 5.000 enheder. Anonabox software, der blev promoveret som brugerdefineret, er faktisk OpenWRT.

I en mail til donorerne skrev bagmanden til Anonabox, August Germar at; »nogle få personer mener, at vi burde nævne OpenWRT mere, og at vi benytter det som styresystem i Anonabox. (…) Vi har sikret os at det var i billederne og vores webside, men bare for at være ekstra klare på dette; ja, vi benytter Open Source-indlejrede ehedsstyresystem kaldet OpenWrt. Det er baseret på Linux, og er også OpenSource, hvilket vi elsker,« skrev Germar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere