Kenya afslører kinesisk-ledet cyberkriminalitet

Illustration: Virrage Images/Bigstock
I den bedre del af byen Nairobi, afslørede det kenyanske politi en bande på 77 kinesere, der boede tæt sammen blandt avanceret IT-udstyr.

Kenyansk politi har formentlig afsløret en forme bande af 77 cyberkriminelle, alle kinesere. Politiet mener, at banden står bag hacking og hvidvaskning af penge. Det skriver BBC.

Udenrigsministeriet i landet har tilkaldt den kinesiske diplomat i landet, der ifølge BBC samarbejder med politiet om efterforskning.

Kineserne, der i øjeblikket får deres pas checket for at bekræfte deres identitet, er indtil videre tilbageholdt af politiet i fem dage, mens den indledende efterforskning finder sted.

Læs også: Kinesisk e-cigaret lagde virus på computer

Det var et rent tilfælde, at kenyansk politi opdagede banden. Det skete, da politi og brandvæsen rykkede ud til en brand i et af byens pænere bydel Rhunda i hovedstaden Nairobi.

Ifølge Ndegwa Muhoro, der er depatementschef i Kenyas Criminal Investigations Department, viser foreløbige undersøgelser, at branden, der dræbte en, »var opstået, da der gik ild i en af de ulovlige servere, «

som var på stedet. Det skriver Standard

Læs også: Sony-hack er måske historiens værste virksomheds-indbrud på nettet

Under efterforskningen af branden, undrede politiet sig over headsets, højhastighedsopkobling til nettet, skærme, servere og radiokommunikationsudstyr, der fyldte hele huset. Samtidig var værelserne indrettet som ‘stuer’ som man kender fra forsvaret, hvor flere mand sover i køjesenge i samme værelse.

»De mistænkte bliver for øjeblikket tilbageholdt, mens man finder ud af, hvad deres ærinde i landet er og hvad de har tænkt sig at lave med deres kommunikationsudstyr, « siger Muhoro til nyhedsbureauet AFP.

Sigtelserne mod de 77 inkluderer ifølge BBC »ulovlig ophold i landet og at anvende radioudstyr uden tilladelse, « siger en anonym kilde til nyhedsbureauet til AFP.

Ifølge BBC har Kina et stort engagement, hvor kinesiske firmaer investerer krafigt i blandt andet den keynesianske byggebranche.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize