Kendte hotelkæder ramt af malware

Igen har hotelgæster fået tappet deres kreditkortinformationer på hoteller i USA.

Hackere har stjålet kreditkortoplysninger fra omkring 1.200 hoteller i to kendte og globale kæder, skriver finans.dk.

Selskabet bag hotelkæderne Holiday Inn og Crowne Plaza oplyser, at alle hoteller på nær et enkelt er placeret i USA. Det sidste hotel ligger i Puerto Rico.

Ifølge hotelselskabet IHG er det blevet konstateret, at malware har været aktiv i forbindelse med betalinger med kreditkort i perioden fra 29. september til 29. december sidste år. IHG oplyser ifølge BBC, at truslen blev fjernet i marts.

Angrebet skulle være sket ved, at data fra magnetstribens betalingskort er blevet tappet i forbindelse med, at kortene er blevet anvendt i betalingsterminaler i hotellernes reception. Mange hoteller i USA benytter fortsat magnetstribe ved betaling, mens mange andre lande anvender chip og pinkode, og det reducerer risikoen.

Gæster på de to hotelkæder er ifølge hotelkæderne advaret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (1)

Kommentarer (1)
John Foley

Ligesom de små og mellemstore virksomheder er hotellerne "det svageste led i kæden", og blandt de instanser der gør mindst ud af at sikre sig i cyberspace.
Specielt hotellerne forlanger og ligger inde med store databaser, der indeholder oplysninger om alle, der overnatter, herunder kreditkortinformationer. Moden frugt lige til at plukke.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017