Kendt it-blogger flytter ind på Version2

En af Danmarks mest kendte it-bloggere, Kurt Westh Nielsen, skriver nu for Version2 om it-tendenser på den håndgribelige og praktiske måde.

Daglig redaktør i it-brancheforeningen Prosa og en af Danmarks mest kendte it-bloggere Kurt Westh Nielsen er ny blogger på Version2.

Faktisk er betegnelsen "ny" måske ikke helt korrekt, da Kurt Westh Nielsen i virkeligheden er en af de første bloggere i Danmark fra dengang han begyndte at blogge på Version2's søstersite ing.dk i 2004. Han var da også med til at oprette ing.dk i 1994 som det første online-medie herhjemme.

»Jeg har valgt at blogge for Version2, fordi det er et af de steder på nettet, hvor dialogen er i centrum. For mig er kontakten med brugerne og andre bloggere det vigtigste ved at blogge. Det at indgå i et community, hvor vi i fællesskab opbygger viden. Det er - også på nettet - samtalen, som giver mening,« siger Kurt Westh Nielsen

Kurt Westh Nielsen er Redaktør i Prosa, fagforbundet af it-professionelle og har læst datalogi og kommunikation på RUC med en mastergrad i computer mediated communication (MCC). Han er kendt for at have et godt kritisk blik på nettets mange aspekter såsom brugbarhed, sikkerhed, privatliv og adgang til indhold.

»Jeg vil beskæftige mig med it-tendenser. Ikke på den fluffy facon, men meget gerne forankret i håndgribelige, lavpraktiske problemer og løsninger,« forklarer han.

Derfor mener Kurt Westh Nielsen også, at fagligheden og teknikken skal i højsædet, også for at få forretningen til at fungere.

»Det handler stadig om den faglige og tekniske forankring. Uanset hvor meget it-analytikere er tilbøjelige til at snakke om forretningsorientering og "IT as a commodity", så udspringer innovation og de rigtig fede løsninger af en teknisk substans, som man ikke kan kloge sig til på Handelshøjskolen,« siger han.

Du kan følge Kurt Westh Nielsens blog ved at klikke på linket under denne artikel

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm Blogger

Hmmm, hvad er kvalifikationskravene for at kunne indlemme sig i det selskab?

Skal det være på dansk? Skal man have en ubrudt blogger-virke? Er der et mindste antal indlæg eller en mindste periode? (2 indlæg gør vel ikke en blog?)

Fra juli 2000 til maj 2001 "bloggede" jeg på advogato.org, og jeg var langt fra den eneste dansker der. De næste 5 år legede jeg mest med at skrive systemer der offline genererede websteder, dog med enkelte blog-agtige elementer, før jeg i april 2006 installerede Wordpress.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere